Slut med at pynte sig med lånte ’grønne’ fjer

De fleste husker nok den danske biotekgigant Chr. Hansen, der sidste år kom i modvind, da selskabet pludselig trak sin støtte til LGBT+-miljøet.

Virksomheden, som ellers var berømt for sin støtte til LGBT+-rettigheder og tidligere var blevet kåret som Danmarks mest diverse virksomhed af Børsen, fjernede pludselig al synlig støtte til LGBT+-samfundet efter kritik fra kommercielle og konservative kræfter i USA.

Episoden førte til voldsom kritik i Danmark, og virksomheden er blevet anklaget for både hykleri og pinkwashing.

Eksemplet med Chr. Hansen er ikke enestående. Ny forskning viser nemlig, at virksomheder, der fremstår som meget bæredygtige og ansvarlige udadtil, ofte ender i offentligt stormvejr på grund af manglende overholdelse af ansvarlighedskrav.

Forskningen er lavet af Christina Kjær, der netop har forsvaret sin ph.d. ved Center for Corporate Governance på CBS.

Flere flotte ord end egentlig eksekvering

Manglen på standarder og gennemsigtighed skabte et kaotisk miljø, hvor virksomheder kunne opnå flotte ESG-karakterer uden reelt at være grønne eller ansvarlige

- Christina Kjær, Ph.d og forskningschef hos erhvervstænketanken Axcelfuture

I sine studier sammenlignede Christina Kjær virksomheder, der var ramt af ’shitstorms’, med deres ESG-karakterer. Sammen med CBS-professor Tom Kirchmaier, undersøgte hun 113 firmaer med kendte skandalesager på ESG-området, og fandt at skandalevirksomhederne generelt havde bedre ESG-karakterer end gennemsnittet.

”Det centrale problem var, at der manglede sammenlignelige standarder for måling af ESG. Desuden var ESG ikke centralt forankret i virksomhedens drift og i måden at tænke forretning på. Manglen på standarder og gennemsigtighed skabte et kaotisk miljø, hvor virksomheder kunne opnå flotte ESG-karakterer uden reelt at være grønne eller ansvarlige,” fortæller Christina Kjær.

Hun forklarer, at en af årsagerne skyldes, at ESG-vurderingsbureauerne primært baserede deres evalueringer på spørgeskemaer, som virksomheder skulle svare på. Dette gjorde det alt for let for virksomhederne at opnå topkarakterer ved blot at kaste om sig med flotte ord i stedet for at handle.

Gavner både virksomheder og samfundet

Mange virksomheder vil tage det meget seriøst, da ingen har lyst til at ende på avisforsider og blive hængt ud. Omdømme-omkostninger kan være store til sådanne sager

- Christina Kjær, Ph.d og forskningschef hos erhvervstænketanken Axcelfuture

Men sådan forholder det sig ikke længere. Med det nye EU-direktiv, CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) er kravene til dokumentation for ansvarlig virksomhedsførelse skærpet. I første omgang er det virksomheder med over 500 ansatte, som nu skal redegøre for deres aftryk på samfundet, mennesker og miljø, herunder hvordan de håndterer risici og muligheder. Dette betyder, at det ikke længere er lige så let at pynte sig med lånte 'grønne' fjer. 

Mange virksomheder oplever de nye regler som besværlige, og mange er nødt til at ansætte nye medarbejdere og bruge mange arbejdstimer på afrapportering.

Men Christina Kjær mener, at direktivet faktisk kan hjælpe virksomheder, hvis det gribes rigtigt an, både ved at sætte bæredygtige rammer for deres forretning og med at sikre, at der er større forankring af CSRD i topledelsen og bestyrelsen.

”Det er ikke længere let at prale af bæredygtighed uden at kunne dokumentere det. Med implementeringen af CSRD skal virksomhederne kunne forklare og stå til ansvar for de datapunkter, de nye bæredygtighedsregnskaber indeholder. Mange virksomheder vil tage det meget seriøst, da ingen har lyst til at ende på avisforsider og blive hængt ud. Omdømme-omkostninger kan være store til sådanne sager,” påpeger Christina Kjær.

Ansvaret ligger hos den øverste ledelse

Christina Kjær anbefaler derfor, at virksomheder ser det nye direktiv som mere end blot en complianceopgave; det er en mulighed for at styrke deres forretning.

”ESG-arbejdet er en unik mulighed for at kortlægge nye forretningsmuligheder og skabe værdi,” siger hun og understreger, at der er en række betingelser, der skal være til stede, for at dette sker.

For det første påpeger Christina Kjær vigtigheden af, at virksomhedens øverste ledelse tager ansvar for at integrere bæredygtighedsprincipper i alle organisatoriske beslutningsprocesser.

”Hvis ikke det starter i topledelsen, har jeg svært ved at se, hvordan det kan blive rigtig værdiskabende. Dette kræver en dybdegående ændring i virksomhedskulturen, hvor ansvarlighed ikke blot er en tilføjelse, men en central del af virksomhedens DNA. I den proces kan forandringsledelse være afgørende – det er vigtigt at få hele organisationen med, så indsatsen ikke bliver afkoblet fra dele af virksomhedens aktiviteter. Det kan være nødvendigt at oversætte ESG-specifikke termer til noget, der er forståeligt for virksomhederne,” lyder rådene fra Christina Kjær, som afslutningsvis påpeger, at selvom det kan kræve ofre på bundlinjen på kort sigt, er investeringen i virksomhedsansvar guld værd på længere sigt, da det ikke kun styrker virksomhedens omdømme, men også bidrager til langvarig bæredygtig vækst.

---

Ønsker du at blive klogere på den aktuelle tilstand af ESG-rapportering, og hvordan det påvirker virksomheder? Så kom med, når CBS holder eventet: The end of ESG? Navigating the turbulent landscape