Karnov: Skat og Regnskab
Indhold i Karnov: Skat og Regnskab
I Karnov Skat og Regnskab er der adgang til lovgivning, domme, vejledninger, artikler, manualer og paradigmer. Indholdsmæssigt omfatter det regnskab, revision, skat, dobbeltbeskatning, moms og afgifter, selskabslove og internationale regnskabsstandarder.
Karnov Skat & Regnskab består af en række undermoduler:
- Skat: indeholder bl.a. de danske skattelove og regler, dobbeltbeskatning (med OECD’s modeloverenskomst, dobbeltbeskatningsaftaler, internationale bekendtgørelser og en litteraturoversigt), SKAT’s juridiske vejledninger (der tidligere hed Ligningsvejledningen), Domme og afgørelser (både fra domstole og fra administrative instanser), afgørelsesdatabasen fra Landskatteretten og en Artikelsamling
- Moms og Afgifter: indeholder de danske moms- og afgiftslove og regler. Dette modul minder i opbygning om modulet for Skat.
- Revision (Revision og Regnskab): indeholder bl.a. revisorlove og regler, udtalelser, vejledninger og faglige notater, revisionsstandarder, EU-direktiver inden for revision, domme og afgørelser (fra bl.a. Revisors Domssamling og Landsskatteretten), artikelsamling (fra de ovenfor nævnte tidsskrifter).
- Regnskab (Revision og Regnskab): indeholder bl.a. regnskabslove og regler (årsregnskabsloven og bogføringsloven), internationale regnskabsstandarder (der udarbejdes af IASB (International Accounting Standards Board) under IFRS; de findes både i en engelsk og en dansk udgave), (danske) regnskabsvejledninger, EU-direktiver (selskabsdirektiverne og direktiver i relation til regnskabsstandarderne), domme og afgørelser og artikelsamling
I Karnov Skat og Regnskab findes følgende tidsskrifter i fuldtekst:
- Revision og Regnskabsvæsen (1987 – d.d.): debat og faglige artikler om aktuelle begivenheder og kommentarer til en række administrative afgørelser og domme.
- TAXO (2019 – d.d.): nyt magasin med fokus på skatteområdet
- SR-Skat (1989 – d.d.): Tidsskriftet orienterer om nye love og bekendtgørelser, fortolker aktuelle regler og giver analyser af deres praktiske betydning. Fra 2019 en del af tidsskriftet TAXO
- SKAT Udland (1990 – d.d.): tidsskrift om international skat
- SKM (tidligere TfS – Tidsskrift for Skatter og Afgifter) (1984 – d.d.): indeholder artikler, regler, praksis og kommentarer om skat, moms og afgifter.
- Ugeskrift for Skat (2007 – 2011): udgives ikke længere
- SRF skattefagligt (2000 – 2014): udgives ikke længere
- Skattepolitisk Oversigt (1980 – d.d.): indeholder både dybdegående og mere oversigtsmæssige skatte- og afgiftsretlige artikler
- Danske Revisorer (2005 – d.d.): Foreningen Danske Revisorers medlemsblad
- RevisorBladet (1980 – 2005): udgives ikke længere
Karnov Skat og Regnskab indeholder også en række onlinebøger. CBS Bibliotek giver kun adgang til følgende:
- Årsregnskabsloven med kommentarer, 7. udg. 2016.
- Selskabsloven med kommentarer, 3.udg. 2018
- Revisorloven med kommentarer, 5. udg. 2018
- Lov om Finansiel virksomhed. Med kommentarer, 5. udg. 2020
- Konkursloven med kommentarer, 14. udg. 2018
- Årsrapport efter Internationale Regnskabsstandarder: Fra dansk praksis Til IFRS, 5. udg. 2017
- Momsloven med kommentarer, 5. udg. 2007
Søgetips:
I Karnov Skat og Erhverv kan du enten søge ned i alle dokumenter, dvs. på tværs af alle moduler eller vælge at søge ned i et enkelt modul. I søgeboksen øverst på forsiden søger du tværs af alle moduler. Hvis du ønsker kun at søge inden for et enkelt modul, vælger du søgeboksen i pågældende modul
Søgeregler:
Ved hver søgning er der to muligheder:
- Søg: søgning i alle moduler og dokumenter
- Gå til: indtast et dokuments reference og gå direkte til dokumentet. Referencen kan være et årstal og løbenummer/sidenummer, et kaldenavn eller en forkortelse evt. med angivelse af en paragraf.
I KarnovOnline er der automatisk trunkering, dvs. der søges på alle bøjningsformer af det indtastede søgeord og på de sammensætninger, som ordet er en del af. Hvis du vil søge på et ord uden trunkering, kan du sætte det i citationstegn (frasesøgning).
Ved søgninger på mere end ét søgeord opfattes et mellemrum som et <og>, dvs. alle søgeord skal indgå i søgeresultaterne. Ordene står samtidig inden for maks. 25 ord i dokumentet. Denne begrænsning kan ophæves ved at bruge citationstegn omkring søgeordene.
Søgeresultatet kan du arbejde videre med ved enten at tilføje nye søgeord eller ved at filtrere søgeresultatet:
- Sortering: efter retskilder, nyeste først eller retskildetype
- Filtrere (afgrænse): i venstremenuen kan du afgrænse efter dokumenttype i form af lovgivning, retspraksis og litteratur samt efter emne, forfatternavn og år
Udskriv dokumenter:
Alle dokumenter med et printerikon / downloadikon kan du udskrive. Du kan vælge at udskrive hele loven (med eller uden noter) eller en bestemt paragraf eller et kapitel.
Fakta om Karnov: Skat og Regnskab
Sprog | Dansk |
Leverandør | Karnov Group A/S |
Emner | Skat, regnskab, & revision, jura, Danmark |
Typer | Artikler, bøger, domme, lovgivning |