Af Claus Rosenkrantz Hansen
Debatten om Danmarks økonomiske fremtid er i fuld gang, og den er allerede blevet et væsentligt tema i den valgkamp, som er skudt i gang.
Baggrunden er, at Danmarks økonomiske vækst ikke just imponerer, og på langt sigt ser det nedslående ud for den danske levestandard og velfærdsmodel, hvis udviklingen fortsætter. De dystre udsigter har fået politikere og andre til at skele mod lande, hvor udsigterne er bedre. Et af landene er Sverige, hvor der er anderledes gang i vækstblusset.
- Det går rigtig godt i Sverige, konstaterer CBS-professorSvend Erik Hougaard Jensen, Økonomisk Institut, der mener, at Danmark har flere gode grunde til at se over sundet efter inspiration til, hvordan man retter op på økonomien.
- Sverige har formået at genrejse økonomien ovenpå den massive krise, som de oplevede i løbet af 1990’erne. Og ja, jeg vil mene, at Danmark kan lære noget af svenskerne, fortsætter han.
Det er især den svenske håndtering af finanspolitikken, som vi ifølge Svend Erik Hougaard Jensen kan lære noget af. Når Sverige taler om finanspolitisk disciplin og udgiftslofter, følger de op med handling. I Danmark lader vi det derimod alt for ofte blive ved ordene, og det kan skabe problemer for vores vækstmuligheder på længere sigt.
- Hvad angår finanspolitisk disciplin, viser de i Sverige, hvordan man skal holde de offentlige udgifter i ave. De formulerer nogle treårige mål, og lever op til de mål. I Danmark har vi derimod problemer med blandt andet kommunerne, der forbruger uden nødvendigvis at indrette skatterne og dermed indtægterne efter forbrugets størrelse, og det hindrer, at vi når målsætningerne for det offentlige forbrug, forklarer Svend Erik Hougaard Jensen.
Ingen gevinster på skattepolitikken
Men det er ikke kun finanspolitikken, som vi i Danmark kan tage med fra historien om den svenske optur. Den bevidste svenske satsning på højere uddannelse, forskning og innovation er også elementer i en vækstfremmende og produktivitetsfremmende politik, som Danmark bør tage til sig i forsøget på at optimere vækstbetingelserne i landet.
- Vi skal passe på med ikke at skære den gren over, som vi sidder på. Selvom vi har behov for at gennemføre genopretningspakker for at rette op på økonomien, er det farligt at skære ned i investeringerne i uddannelse, forskning og innovation, siger Svend Erik Hougaard Jensen advarende.
Et af de områder, som der fra de danske politikeres side er fokus på, er skattepolitikken. Men ifølge Svend Erik Hougaard Jensen er den svenske skattepolitik ikke markant anderledes end den danske, og han mener derfor ikke, at det er på det skattepolitiske område, at inspirationen skal komme. Faktisk har de svenske lempelser af boligbeskatningen fået mange til at frygte for en regulær boligboble i Sverige.
Den potentielle boligboble og en ungdomsarbejdsløshed på 25 procent udgør de få mørke skyer på den svenske økonomiske himmel.
Svensk optur – dansk nedtur
Der er mange grunde til at sammenligne den danske økonomi med den svenske. Landene ligner hinanden på en række nøgleområder, og historisk set har de to lande kørt parløb uden de store forskelle i levefod. Begge lande har pr. tradition haft politiske strukturer med stærke socialdemokratiske islæt, og både Sverige og Danmark refererer til den skandinaviske velfærdsmodel.
Historien om den svenske optur starter med en nedtur. I starten af 1990’erne løber Sverige ind i en dyb krise, der reducerer landets levefod i forhold til den danske. I forhold til levefod og international anseelse overtager Danmark ironisk nok Sveriges rolle som det land, man refererer til, som det land, der indtager førersædet, hvad angår levefod.
Men det billede er langsomt vendt. Siden 2003 er den svenske økonomi vokset hurtigere end den danske – illustreret ved, at bruttonationalproduktet i Sverige i 2010 voksede med fem procent, mens Danmarks voksede med to procent.
Og flere tal understreger størrelsen på den svenske optur: Den svenske økonomi voksede i perioden mellem 2003 og 2010 med 16 procent – mens den i Danmark kun voksede med seks procent.
Resultatet er, at svenskernes levefod nu har overhalet den danske. En OECD-opgørelse vurderer, at en svensker tjener 1000 dollars mere end en dansker om året. Og selvom det tal kan være lavere på grund af lavere købekraft i Sverige end i Danmark, er budskabet, at svenskerne har fået genoprettet deres levefod i forhold til danskerne.
Den svenske mirakelkur
Svend Erik Hougaard Jensen opstiller tre væsentlige grunde til, at svenskerne har fået så meget gang i væksten. Udover den finanspolitiske disciplin, som svenskerne er bedre til at håndtere end os danskere, er den svenske arbejdsproduktivitet langt højere end den danske – over en 10-årig periode har den været to en halv gange større end den danske:
- Svenskerne er gået bevidst efter satsninger på forskning og innovation, og det lønner sig i form af en langt højere arbejdsproduktivitet end den danske. Og tilmed nyder den svenske arbejdsproduktivitet godt af, at Sverige har flere meget store virksomheder. De har lettere ved at udnytte teknologiske fremskridt og stordriftsfordele, og så har de bedre mulighed for at knytte en professionel ledelse til virksomheden. Og det er alt sammen forhold, der bedrer produktiviteten, forklarer Svend Erik Hougaard Jensen.
Den tredje grund til den høje svenske vækst skal findes i den private sektors skærpede omstillingsparathed. Krisen i 1990’erne gjorde, at den private sektor har lært hurtigt at tilpasse sig omkostningerne. Det får den konsekvens, at da finanskrisen brager igennem, er de klar – de har prøvet det før, og de er villige til at tilpasse sig de nye vilkår.
Dansk økonomis akilleshæle
Den store danske økonomiske akilleshæl er ifølge Svend Erik Hougaard Jensen manglen på evne eller vilje til at holde de finanspolitiske rammeaftaler. I den forbindelse efterlyser han, at vi bliver bedre til at diskutere tingene i Danmark:
- Jeg mener, at der i Sverige er en stærkere tradition for en velinformeret offentlig debat om den økonomiske politik. Svenskernes finanspolitiske disciplin skal ses i lyset af, at der fra politisk side lyttes til ekspertvurderinger – det kunne være universitetsøkonomers analyser af økonomien. Det kan vi lære af i Danmark, forklarer han.
Også den internationale konkurrenceevne opfatter han som svækket i forhold til den svenske.
- I Sverige har de simpelthen været bedre til at holde styr på lønudviklingen. Deres flydende valutakurspolitik betød desuden, at den svenske krone i 1990’erne blev svækket markant – med stor positiv effekt på deres internationale konkurrenceevne, siger Svend Erik Hougaard Jensen.
Til sammenligning følger den danske krone euroen, hvilket har fået den konsekvens, at den danske internationale konkurrenceevne ikke har haft samme niveau som den svenske.
- Dermed ikke sagt, at vi skal følge den svenske valutakurspolitik. Jeg vil stadig mene, at vi skal tilslutte os euroen, slår Svend Erik Hougaard Jensen fast.
Han mener desuden, at det er vigtigt at brede perspektivet ud - for selvom den svenske økonomi for tiden har overhalet den danske, er det vigtigt at pointere, at finanskrisen betyder dårlige vækstrater i mange lande, og den danske situation er ikke usædvanlig:
- Vi har ikke været dårlige i Danmark, hvis vi sammenligner os med andre internationale spillere. Men Sverige har været bedre, og vi kan hente vigtig inspiration ved at kigge over sundet, slutter Svend Erik Hougaard Jensen.