Faglig profil & strategi

Et trestrenget virkefelt

Center for Marketing Communications mission er at bygge bro mellem den praktiske verden af marketing-professionelle med den internationale forskningsverden på området markedskommunikation.

Centrets aktivitetsfelt dækker:

  • Forskning
  • Formidling
  • Undervisning

CMC udvikler teori, modeller og redskaber, som gør det muligt for virksomheder effektivt at styre og måle opbygning og pleje af deres brands og udvikling af deres kunderelationer.

Samtidig sikrer CMC, at forskningsverdenen får tilført viden og inspiration fra de forhold og problemstillinger, der gør sig gældende i den foranderlige verden, hvor marketing communication gennemføres.

CMC er aktiv partner i et internationalt netværk af forskere. Centret er desuden involveret i et netværk af førende praktikere inden for branding og marketing communication. Blandt dette netværk af praktikere er en større gruppe medlemmer af CMC.


Hvis du vil vide mere om medlemskab af CMC, og hvordan det kan være en fordel for din virksomhed, medarbejdere og kolleger, så læs mere under menuen Forskningsresultater. Du er også velkommen til at kontakte adm. leder Maj Britt Aronstein ma.marktg@cbs.dk for mere information.


Flagskibet i CMCs undervisning er det internationalt anlagte Master Level Programme (cand.merc.) Marketing Communication Management, som Center for Marketing Communication underviser i og administrerer. Desuden står centret i den sammenhæng for en række valgfag.


Sidst opdateret af Majken L. Møller 22.04.2009