Forskningsresultater

Styrkelse af teori og praksis

Center for Marketing Communication's forskningsresultater sigter mod styrkelse af markedskommunikation i praksis og mod forskningsmæssig debat på internationalt plan.

Centrets forskningsresultater formidles via diverse kanaler og fora:

  • undervisning ved centrets videnskabelige medarbejdere
  • publicering i diverse medier - i både forsknings- og praksismiljøer
  • seminarer og andre arrangementer, som vi jævnligt afholder for vores virksomhedsmedlemmer
  • netværk af forskere og praktikere i ind- og udland

Se mere under menupunkterne Faglig profil & strategi, Forskningsprojekter og Publikationer.

Virksomhedsmedlemsskab af CMC

I Center for Marketing Communication arbejder vi målbevidst på at styrke vores relationer til praktikere i "det virkelige liv". Vi formidler resultater fra forskningsverdenen til virksomhederne og finder omvendt inspiration til vores forskning blandt vilkårene i praksis - et samspil, som er afgørende for en vital forskning.

Det har resulteret i en række konkrete projekter og formidlingsaktiviteter, som virksomhederne og vi gensidigt har haft nytte af.

På baggrund af vores erfaringer har vi udviklet et bredt favnende tilbud til virksomheder, der ønsker at sponsorere Center for Marketing Communication gennem et medlemsskab. Gennem et medlemsskab kan virksomheders medarbejdere løbende sikre sig, at de er på forkant med, hvad der sker på forskningsfronten inden for markedskommunikation - både på CBS, i Danmark i øvrigt og internationalt. Centrets tilbud er sammenfattet i "10 medlemsfordele".

Et virksomhedsmedlemsskab koster 25.000 kr. om året. Et medlemsskab af centrets styregruppe koster 75.000 kr. om året.


Sidst opdateret af Majken L. Møller 22.04.2009