Station
STUDENTERENGAGEMENT & TVÆRFAGLIGE MØDER
Station er en tværfaglig studenterbevægelse og et inkluderende innovationsmiljø for tværgående innovationssamarbejder, samskabelse og studenterengagement. Vi skaber rum for læring og rammer for medindflydelse, opbygger faglige netværk og sociale fællesskaber, og vi faciliterer tværfaglige møder studerende, dimittender og samfundsaktører imellem.
Hos Station har vi en klar ambition om at skabe bæredygtig forandring gennem studenterengagement, innovation og samarbejde. Vi tror på, at studerende og dimmitender - som morgendagens ledere, medarbejdere og verdensborgere – rummer et enormt innovationspotentiale og en klar faglig motivation for at tage del i formuleringen og implementeringen af fremtidens løsninger. Men vi mener også, at hverken offentlige, civile eller private tiltag, universitetssystemet eller studenterorganisationerne i dag formår at udnytte dette potentiale til fulde. Vi mangler grundlæggende et sted, hvor siloer blandt studerende - og mellem studerende og samfundet – nedbrydes, og hvor studerende i et uformelt og tværdisciplinært læringsmiljø, udforsker verden og sammen kan klæde sig på til at forbedre den.
Station er sat i verden for at skabe nye læringsfællesskaber, faglige netværk og tværgående møder. Derfor tilbyder vi en bred portefølje af aktiviteter, events og programmer, der alle har til formål at tildele studerende og dimmitender de nødvendige redskaber, rammer og muligheder for, at påvirke den globale dagsorden og tage del i udviklingen af et bedre, grønnere og mere bæredygtigt samfund.
Som studerende og dimmitender, har vi et grundlæggende behov for at tage del i skabelsen af en bedre fremtid. Vi kræver forandring og ønsker medindflydelse - og vi har viljestyrken til, i fællesskab, at fremme bæredygtig forandring i samfundet. Dette kræver gode udviklingsrammer, tværfaglige møder og stærke innovationsfællesskaber.
RAMMER FOR SAMARBEJDE, INNOVATION & MEDINDFLYDELSE
Station har til huse i den tidligere Frederiksberg Politstation på Howitzvej 30, som efter en omfattende ombygning og revitalisering i dag tilbyder attraktive rammer til understøttelse af læring, innovation og samarbejde. Her samles studerende og dimmitender på tværs af fagligheder, baggrunde og interesser om kreativ samskabelse, forandringsledelse og innovation.
Vores hus er et fagligt og socialt mødested for både danske og internationale studerende og dimmetender -og en smeltedigel for forandringsagenter, med høje ambitioner og lyst til forandring. Her er højt til loftet, rum til fordybelse og plads til alle. Vores ambition er, at vi med huset kan tilbyde studerende og dimmitender et frirum, der kan bidrage med til at skabe aktive, engagerede og samfundsbevidste mennesker, der hver især sætter deres aftryk på hinanden og verden. Huset er indrettet med et klart formål om at understøtte fremtidens handlekraftige, kreative, internationalt bevidste og selvstændige studerende og dimmitender, der forholder sig aktivt og konstruktivt til den virkelighed, vi lever i.
Projektet realiseres med støtte fra: VELUX fonden · Tuborg Fondet · Nordea Fonden · Otto Mønsted Fonden · Augustinus Fonden · FrederiksbergFonden · Weimans Fond · Knud Højgaards Fond · DSEB