Hvad laver en CBS’er i dag?

I år 2019 dimitterede mere end 3.000 kandidatstuderende fra Copenhagen Business School (CBS), og i 2018 yderligere 3.000. Hvad laver alumnerne i dag? Her får du et overblik over, hvordan de fik deres første job efter dimission, deres valg af branche og sektor, og hvad de ser som de tre vigtigste faktorer for at lande det første job efter kandidatuddannelsen.

26/03/2020

Hvad laver en CBS’er i dag?

I perioden fra oktober 2015 til september 2017, altså præcis to år, dimitterede 7.968 kandidatstuderende fra CBS. I 2018 lavede Uddannelses- og Forskningsministeriet en undersøgelse for dimittender, for at vurdere uddannelseskvalitet og relevans i forhold til arbejdsmarkedet. 25 procent af 7.968 dimittender fra CBS deltog i undersøgelsen og vurderede deres kompetencer fra uddannelsen på CBS samt de kompetencer, de har anvendt i deres nuværende job. Alumner fra CBS har også svaret på en række spørgsmål om jobrelevans og arbejdsformer.

Undersøgelsen laves hvert andet år for de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

Data om sektor og branche fra Danmarks Statistik og data fra LinkedIn giver et overblik over, hvad CBS’ alumner laver i dag. Se hvordan alumner fra CBS fik deres første job, deres valg af branche og sektor, og hvad, de ser som de tre vigtigste faktorer for at lande deres første job efter kandidatuddannelsen.

 

100.000 alumner er dimitteret fra CBS – er du en del af det globale netværk?

Mere end 100.000 alumner er dimitteret fra CBS siden 1922. Du har mulighed for at blive en del af et globalt netværk på LinkedIn med mere end 20.000 alumner. CBS Alumni på LinkedIn er et eksklusivt netværk for alumner fra CBS. Som medlem af CBS Alumni på LinkedIn får du mulighed for at holde kontakten med mere end 20.000 alumner fra CBS, som bor og arbejder i hele verden. 

Bliv en del af CBS Alumni på LinkedIn 

CBS Alumni info

Datakilder:
Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Statistik, og indeholder data om studerende dimitteret fra CBS i perioden fra 1. oktober 2015 til 30. september 2017. 
*Copenhagen Business School på LinkedIn. Data dækker alle personer, som har angivet på deres LinkedIn profil, at de har en uddannelse fra Copenhagen Business School i perioden 1917 til 2019. 

 

Hvad laver alumner fra din uddannelse i dag?

Er du blevet nysgerrig på, hvad alumner fra din specifikke uddannelse har svaret? Så kan du få et indblik på UddannelsesZOOM. UddannelsesZOOM er et værktøj, hvor data fra Uddannelses- og Forskningsministeriets undersøgelse for dimittender og registerdata fra Danmarks Statistik indgår. Du får her mulighed for at søge på en specifik uddannelse eller sammenligne alumners svar med op til tre uddannelser. 

Find din uddannelse

Sidst opdateret: Alumni // 30/01/2023