Dansk OPP-lov kan fremme mulighederne men også ledelsesopgaven af OPP

En dansk OPP-lov kan fremme ledelsen af OPP-samarbejder men også rammen for tillid til projekterne

På årets Collaboratory konference, der løb af stablen den 29. – 30. september, satte Public-Private Platformen fokus på selve partnerskabsmodellen for OPP-arbejdet, da vi første dag debatterede udspillet for en reel OPP-lov og anden dag præsenterede forskellige vinkler på, hvordan projekterne ledes. Konferencen blev afholdt på CBS, hvor de ca. 150 tilmeldte deltagere slog vejen forbi samarbejdslaboratoriet. I det følgende kan du læse om begge konferencedage og finde præsentationer og links fra oplægsholderne.

Foto: Jens-Christian Stougaard fra hans oplæg om bedre investeringsmuligheder. Foto af Henriette Frausing.

Find flere billeder fra arrangementerne på PP Platformens Facebook gruppe.

OPP - mulighederne bruges ikke effektivt, og markedet er stadig præget af ugennemsigtighed

I Danmark bruger vi ca. 300 milliarder om året på udbud i det offentlige. Derfor kan man også rejse spørgsmålet: bruger vi pengene godt nok? Her er forskere, men også aktører fra både det private og offentlige, til dels skeptiske.

Den første af de to konferencedage på det årlige Collaboratory satte fokus på udspillet om en ny OPP-lov i Danmark. Her blev der rejst argumenter for og diskuteret, hvordan og om en egentlig OPP-lovgivning kan tilvejebringe bedre rammer for arbejdet med OPP. Bag initiativet om en OPP-lov står professorer Christina Tvarnø og Carsten Greve. Når der ikke er rammer for, hvordan ansvaret for OPP håndteres, efterlades kommuner, regioner og stat med et problem i forhold til at prioritere OPP. Dette er et problem som en lovgivning og mere gennemsigtighed kan være hjælpen mod, argumenterer de to professorer.

Ifølge Tvarnø, som også var dagens første keynote, handler nødvendigheden af en egentlig OPP-lov først og fremmest om spørgsmålet regulering kontra ikke-regulering. Andre medlemslande i EU, men også lande som Canada, er langt forude med rammerne for OPP projekter. Frontløbernes modeller vækker stor inspiration og kan tænkes som retningslinjer for, hvordan de danske vilkår kan optimeres. I Frankrig har man som det første land gennemført en egentlig lovgivning på OPP-området. Ved at være en reel lovramme giver den franske model bl.a. en anden form for statsgaranti, end vi kender herhjemme.

OPP kan, med et solidt grundlag for businesscasen, indfri mange potentialer:
”Det vigtigsite er kravet om at vende incitamenter mellem partnere. Vi skal skabe rammerne for dette. Branchen skal have et incitament til at tjene penge over 30 år. Samtidig skal det offentlige se, at det bliver billigere – og kan betale sig.” argumenterer Christina Tvarnø, der mener at vi må videre fra blot at tænke OPP som OPP-strategier, der alligevel, viser erfaringer, ikke bliver efterlevet og ikke skaber de troværdige rammer for valget af OPP i de lokale kommuner, som er nødvendigt. Der er en uoverensstemmelse mellem direktivernes ønsker og de rammer og råd, som man kan basere OPP-arbejdet på, og når de beløb, der drøftes, er store, kan det føles for ’svært’, ’politisk’ og ’risikabelt’ at håndtere OPP. Derfor må man huske fælles optimering stadig er bedre en egen optimering.

Fra kommunerne repræsenteret i salen lød det nu også, at man ikke oplever at have nok kendskab og erfaring til at træffe beslutninger i forhold til OPP. Man er ikke vant til at tage stilling til så omfattende regnestykker, og man er vant til i langt højere grad at være styret af staten. Man kan derfor risikere at føle, at man afgiver fleksibilitet, når man går ind i projekterne. Dette er en ærgerlig omkostning for noget, der ellers rejses håb i forhold til. 

Blandt arrangementets yderligere keynotes var Direktør for forretningsudvikling, analyse, Public Affairs og CSR i PensionDanmark Jens-Christian Stougaard og fra SKI Afdelingen for Jura og CSR Anja Piening og udbudsjurist Sandie Nielsen. Som en enhed mellem finansministeriet og kommunerne er SKI sat i verden for at effektivisere offentlige indkøb – bl.a. i forhold til transaktionsomkostninger. Deres arbejde med OPP er derfor heller ikke knyttet til større OPP-projekter, men har i stedet fokus på totaløkonomi. Deres erfaringer viser, at ved at samle behov kan man lave mere favorable indkøb. Her er til gengæld udfordringen, at man skal have de forskellige sektorer til at samarbejde, hvor en central barriere er etableringen og successen med den dialog, der skal foregå på tværs af bordet, hvor man ser, at der er behov for en mere grundlæggende forståelse af, hvorfor modparten gør, som den gør. Ifølge Piening og Nielsen arbejder man for at imødekomme problemet med mere langsigtede vurderinger af effekter ved OPP. På denne måde imødekommes regeringens ønske om en mere effektiv økonomi ved offentlige indkøb, og når der skabes incitament til indkøb, åbnes der også for markedet for mere innovationsrettede produkter.

PensionDanmark har en balance på 170 milliarder årligt. I en dansk kontekst er dette meget. Ifølge direktør Jens-Christian Stougaard er OPP et område, der fortjener mere opmærksomhed. I PensionDanmark har man i denne henseende fokus på, hvordan OPP bliver en investeringsmulighed, der fremgår blandt kategorien af stabile alternativer. OPP behøver ikke tænkes ensartet, der er mange forskellige måder man kan være ’del’ i OPP-projekter på. Det stabiliserede kan fx opnås: rådighedsbetaling – en vis beskyttelse af konkurrence osv. Det væsentlige er et stabilt cash-flow, forklarer Stougaard. Når PensionDanmark kigger efter OPP investeringer, er det med et globalt blik. Her oplever de oftest, at begrænsninger er relateret til kravet om begrænset politisk risiko. Med reference til Produktivitetskommissionens rapport 2014 om OPP, understreger Stougaard ligeledes ønsket om, at OPP-rammerne samles i en central enhed.

Blandt dagens debat, blev det bl.a. drøftet, at behovet for mere centrale retningslinjer også skal indebære erfaringer med, hvad der er gået galt. Som mindre virksomhed eller enhed, har man kun én chance med OPP, og man skal føle sig tryg, når man tager valget. Ligeledes skal det være nemmere at få den rette information, da man ofte ikke har ressourcer, der kan investeres i at sætte sig ind i lange rapporter eller overvægt af information. Fra praksis er der således også opbakning for mere gængse og statsstillede retningslinjer for OPP-arbejdet.

Hent konferencedagens præsentationer:
Ny OPP lov af Christina Tvarnø: tvarnoe_collab14.pdf
Totaløkonomi og lange kontrakter af Anja Piening og Sandie Nøhr Nielsen: pieningnoehr_collab14.pdf
Bedre investeringsmuligheder af Jens-Christian Stougaard: stougaard_collab14.pdf

OPP-partnerskaber kræver tillid og samarbejde

Konferencens anden dag satte fokus på ledelsen af OPP-partnerskaber, da platformen igennem forskellige oplæg belyste, hvordan OPP-projekter ledes i praksis. Forskellige eksperter og cases, som Phillips Healthcare og Københavns Kommune, var inviteret til at dele deres viden om succesfulde cases og deres partnerskabsstrategier for, hvordan OPP projekter udformes, styres og giver succes.

Med besøg af den australske professor ved Australia and New Zealand School of Government (ANZSOG) Gary Sturgess, blev der også sat fokus på betydningen af de rigtige rammebetingelser for økonomi og servicelevering. I sit oplæg ’The Public Service Economy’ argumenterede Sturgess blandt andet for, at den fremtidige offentlige ledelse må iagttages som en hybrid, hvor en mere blandet økonomisk tilgang vil bane vejen for modeller, der i højere grad møder ledelsesopgaven. Læs mere om Sturgess arbejde i hans report ‘Diversity and Contestability in the Public Service Economy’.

Philips Healthcares partnerskabsstrategi blev præsenteret af Jens Ole Pedersen der er Business Development Manager ved Philips Healthcare. Her arbejder man med OPP som en måde at drive innovation på, hvor der kan opnås forskellige væsentlige fordele samt effektivisering. Med denne indgangsvinkel arbejder man blandt andet på nuværende tidspunkt med et OPP-projekt for Karolinska Sjukhus i Sverige. Læs mere om projektet.

Kampagneleder fra OPP-projektet Fuldkornspartnerskabet Rikke Iben Neess, fortalte i sit oplæg om, hvordan Fuldkornspartnerskabet, som et partnerskab mellem Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Foreningen af Kliniske Diætister samt en række fødevarevirksomheder, arbejder for at effektivisere den offentlige sundhed gennem et øget indtag af fuldkorn. Partnerskabsprojektet har et årligt budget på 2,5 millioner men fungerer hverken som en juridisk enhed eller en organisation med cvr. nummer. Som en ny model sætter projektet både fokus på en forretningsdagsorden og en sundhedsdagsorden, hvor samarbejdet mellem NGO’er og myndigheder giver en særlig blåstempling til projektet. Ifølge Neess er samarbejdet og dets sociale karakter et essentielt element, hvor ambition er, at man skal føle sig værdsat og inkluderet i fællesskabet.

I Københavns Kommunes oplæg fremgik det, hvordan man anser partnerskaber som en måde at skabe merværdi i løsningerne. Man har erfaret, at dette kræver forskellige kompetencer, hvilket man blandt andet har forsøgt at skærpe igennem en særlig handleplan om partnerskaber. Her arbejdes der særligt inden for områderne drift, udvikling, læring og socialt ansvar, og blandt de igangsatte projekter kan blandt andet nævnes Den Rullende Musikskole, som er et kommunalt tilbud i nye rammer. Modellen fokuserer på privat medfinansiering, co.-branding og støtte til opfyldelse af fælles mål. Jacob Urup Nielsen, byudviklingskonsulent i Københavns Kommune fortalte i hans oplæg om, hvordan der arbejdes for en mere helhedsorienteret tilgang, hvor man som kommune i højere grad også ønsker at være mere skarp på, hvordan man kan tilbyde bedre modeller for samarbejde. Her tænkes OPP blandt andet i forhold til metoder relateret til social impact bonds, hvor en privat arrangør byder ind i et offentligt projekt. Blandt kommunens nyeste partnerskabsinitiativer fortæller Urup Nielsen om et samarbejde mellem Novo Nordisk og Københavns Kommune under titlen Cities changing diabetis. Her er kommunens rolle blandt andet at bidrage med mandetimer men også at fungere som brand, da man oplever, at store byer har en særlig markedsværdi. Til konferencen diskuterede deltagerne, om man i denne sammenhæng, som kommune kan prissætte sig selv i partnerskabsprojekterne, og hvordan dette da vil spille ind i partnerskabsstrategiens fundament.

Ph.d. Christiane Stelling afsluttede dagen med fortællinger fra hendes ph.d. arbejde om tillid i OPP-partnerskaber. Med udgangspunkt i opfattelsen af, at OPP er mere komplekst og sværere at planlægge i forhold til fokus på funktionskrav og resultatstyring omkring kontrakter, argumenterede Stelling for, at offentlige opgaver der lægges ud til det private skaber en ny usikkerhed, men den kan tillid være med til at håndtere. Selve kontrakten er selvfølgelig vigtig, da den skaber rammen for samarbejdet, men her er tillid, det der opstår og muliggøres, når der italesættes positive forventninger mellem samarbejdets partnere. Med OPP-partnerskaber følger også nye ledelsesopgaver - særligt for mellemlederen. Hvis ikke mellemlederen kan facilitere positive forventninger mellem samarbejdets parter, kan det, ifølge Stelling, være svært at opbygge den rette tillid. Det kræver derfor også, at der opbygges en platform, hvorfra der kan bygges tillid. Her er der forskellige behov i forskellige lande. I Danmark er tilliden oftest indlejret som del af kontrakten, og der er således et passivt forhold til den selvfølgelighed, at kontrakten løbende ændres. Andre steder, fx Tyskland, er der stor fokus på, at kontrakten faktisk bliver ændret. I ledelsen af partnerskaber fremlægges tillid således som noget, der spiller en aktiv rolle i forhold til at føre forventningsplanen i mål og i forhold til selv de mindste transaktionsprocesser.

Hent konferencedagens præsentationer:
The public service economy af Gary Sturgess: sturgess_collab14.pdf
Philips Healthcares partnerskabsstrategi af Jens Ole Pedersen: pedersen_collab14.pdf
Fuldkornspartnerskabets partnerskabsstrategi af Rikke Iben Neess: neess_collab14.pdf
Den ny partnerskabsstrategi i Københavns Kommune af Jakob Urup Nielsen: nielsen_collab14.pdf
Partnerskaber og tillid af Christiane Stelling: stelling_collab14.pdf