Peter D. Ørberg Jensen modtager

Videnskabsministeriets EliteForsk Rejsestipendie

26/01/2007

Kandidatstipendiat

fra Center for Business and Development Studies, CBS, modtog i går et af Videnskabsministeriets EliteForsk Rejsestipendier. Stipendierne bliver tildelt yderst talentfulde ph.d. studerende og er på 250.000 kr. Stipendiet skal muliggøre ophold ved internationale elitemiljøer på et tidligt tidspunkt af forskernes karriere, idet ideen er, at muligheden for at være på det rigtige sted tidligt i forskeruddannelsen er helt afgørende for den pågældendes videre karriereforløb.

Peters projekt har titlen
'Offshoring af avancerede service aktiviteter: Læring, gennemførelse og udvikling i danske og indiske virksomheder' og drejer sig om offshoring af avancerede service-aktiviteter fra danske til indiske virksomheder. Projektet fokuserer på, hvorledes virksomhederne gennemfører offshoring af disse aktiviteter, og hvilke følgevirkninger dette får i virksomhederne.

Rejsestipendiet vil blive anvendt til et
ophold på University of California, Davis, i efteråret/vinteren 2007-08. Der vil Peter samarbejde med Professor Martin Kenney, der er kendt for at have udgivet en række banebrydende forskningspublikationer om offshoring og lokalisering af forretningsaktiviteter på tværs af grænser, herunder om offshoring af serviceaktiviteter fra USA til Indien. Martin Kenney er en af de ledende medlemmer af et netværk af amerikanske forskere, der beskæftiger sig med offshoring og relaterede internationale forretningsaktiviteter.

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 26/01/2007