Direktør Anders Knutsen formand for CBS bestyrelse
CBS’ nye bestyrelse konstituerede sig med direktør Anders Knutsen som formand, og direktør Lars Nørby Johansen som næstformand ved sit første møde i går den 20. november 2003.
Fakta:
Direktør Anders Knutsen, cand.oecon. 56 år. Tidligere koncerndirektør og adm. direktør i Bang og Olufsen a/s samt adm. direktør i B&O Holding A/S. Bestyrelsesformand i Danisco og LM Glasfiber Holding A/S. Næstformand for bestyrelsen for Fritz Hansen A/S og Topdanmark A/S. Formand for Danmarks Erhvervsråd og medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber.
Direktør Lars Nørby Johansen, cand.phil. 54 år. Koncernchef for Group 4 Falck A/S. Tidligere lektor i statskundskab ved Odense Universitet, assistant professor ved det Europæiske Universitetscenter i Firenze, Visiting Fellow ved Harvard University. Næstformand for DONG A/S og IC Companys A/S samt medlem af bestyrelsen for William Demant Holding A/S.