Ny vicestudieleder på MPA

Lektor Carsten Greve fra International Center for Business and Politics er tiltrådt som ny vicestudieleder på MPA

03/10/2005

Vicestudieleder lektor Christian Tangkjær har valgt at søge nye udfordringer som kommunikations- og udviklingschef på Ballerup Handelsskole og fratræder derfor sin stilling på CBS. Han vil dog stadig være tæt knyttet til MPA som ekstern underviser og i forskellige andre sammenhænge.

I hans sted træder lektor Carsten Greve. Carsten Greve er uddannet cand.scient. pol og Ph.D. i Statskundskab fra Københavns Universitet. Han er ansat som lektor på International Center for Business and Politics på CBS, og kommer fra en stilling som lektor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Carsten Greves forskningsinteresser drejer sig især om offentlig-privat samspil samt offentlig ledelse og styring. Hans nuværende forskningsprojekt handler om policy og regulering i offentlig-private partnerskaber.

Carsten Greve er desuden hovedredaktør af Nordisk Administrativ Tidsskrift og book review editor på det internationale tidsskrift Public Management Review. Han underviser på MPA, hvor han bl.a. har haft valgfag om ”Markedsgørelse og partnerskaber”.

Se mere om Carsten Greve på

Experts@CBS

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 03/10/2005