Kunst, kunstens sprog i virksomheder og talentudvikling

Hvad kan erhvervslivet lære af musikken?

31/10/2005

Grænserne brydes ned

Grænserne mellem kunst og erhvervsliv er for alvor ved at blive brudt ned – og der er masser at lære for erhvervslivet omkring brugen af æstetik i virksomhedernes udtryksformer, omkring brugen af den fokuserede talentudvikling og om, hvordan man sikrer et højt motivationsniveau hos medarbejderne.

Onsdag den 2. november 2005 fra 15:00 – 16:30 i BG Fonden Auditoriet, S.01 lægger CBS hus til et enestående arrangement med deltagelse af den russiske pianist Pavel Eliashevich, den internationale sopran Susanne Elmark og kammerensemble Musica Da Camera. Udover den musikalske oplevelse vil Pavel Eliashevich fortælle om den måde musikken kommunikerer på, om den voksende æstetisering af virksomhederne – og om den talentpleje, der har givet så fremragende resultater i Rusland.

Virksomheden og dens æstetiske udtryk

”Vi har længe vidst, at virksomhederne anvender kunstens æstetiske udtryksformer på forskellige måder: i design, markedsføring, arkitektur osv. Arrangementet er en mulighed for at komme nærmere virksomhedskommunikation, talentudvikling og medarbejdermotivation og måske tilegne modeller, som kan være til inspiration for mange andre brancher og sektorer i samfundet i dag,” siger rektor Finn Junge-Jensen.

Kunst og Dialog, som arrangementet hedder, er arrangeret i samarbejdet mellem CBS og FrederiksbergFonden.

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 19/07/2006