Sluk cigaretten!

CBS er totalt røgfrit pr. 1. juli 2006

30/03/2006

 

CBS er totalt røgfrit pr. 1. juli 2006

Fra den 1. juli er det ikke tilladt at ryge indenfor i CBS’ bygninger overhovedet - og alle kontorer, fællesarealer, mødelokaler, undervisningslokaler, kantiner eller cafeer bliver totalt røgfrie.

”CBS ønsker at gå foran ved at skabe et af de allerførste røgfrie universiteter i Danmark, hvor studerende og medarbejdere kan færdes uden risiko for at blive generet af røg. Der vil derfor heller ikke findes rygeområder eller rygerum på skolen. Udover at stoppe røgen, vil CBS hjælpe sine medarbejdere med at holde op med at ryge gennem rygestopkurser,” siger universitetsdirektør Gert Bechlund.

Allerede på et møde den 10. marts 2006 besluttede CBS ny rygepolitik.

Baggrunden for indførelsen af et røgfrit miljø er, at CBS har gennemført flere foranstaltninger for at nedbringe røggener uden at det er lykkedes at undgå, at medarbejdere og studerende er blevet generet af røg i deres arbejde.

 

Beslutningen ligger nu også i fin forlængelse af regeringens seneste udspil, hvor alle offentlige arbejdspladser og institutioner og offentlige rum skal gøre røgfrie pr. 1. april 2007.

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 31/03/2006