Vietnamkrigen og Hollywood

Niels Bjerre-Poulsen introducerer The Deer Hunters repremiere

11/01/2007

Når Michael Ciminos’ The Deer Hunter i perioden 2. – 8. februar 2007 får repremiere med seks visninger i Imperial i København, er det Niels Bjerre-Poulsen, der i følgeskab med en håndfuld andre personligheder, skal introducere filmen.

”Jeg vil tale om, hvordan først "The Deer Hunter" og senere "Apocalypse Now" brød med Hollywoods modvilje mod at behandle Vietnamkrigen direkte på film. John Waynes patriotiske "De Grønne Baretter" havde i slutningen af 1960erne vist, hvor følsomt et emne krigen var i en splittet nation. Derfor kom der til at gå 10 år før Hollywood atter turde binde an med en film om krigen. Jeg vil også tale om, hvordan krigen indirekte havde sneget sig ind i eksempelvis Western-genren forinden, så cowboyfilm aldrig rigtigt blev det samme igen. Og så vil jeg selvfølgelig tale om nogle af de indbyggede spændinger som præger "The Deer Hunters" skildring af krigen," forklarer Niels Bjerre-Poulsen.

Fredag den 2/2: Udenrigsordfører Mogens Lykketoft

Lørdag den 3/2: Journalist Søren Høy

Søndag den 4/2: Professor Carl Pedersen

Mandag den 5/2: Forsvarsminister Søren Gade

Tirsdag den 6/2: Lektor Niels Bjerre-Poulsen

Onsdag den 7/2: Redaktør Lasse Jensen

Torsdag den 8/2: Helge Adam Møller

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 11/01/2007