Ny international lærebog om kontraktstyring og udlicitering

publiceret af Carsten Greve

14/09/2007

Kontrakter og kontraktlige relationer er blevet en dominerende måde at organisere offentlig service levering på internationalt i de seneste år, og den succesrige ledelse af kontrakter er blevet til en kerneopgave for offentlige ledere. I kølvandet på New Public Management-reformerne, og efter at offentlig-private partnerskaber er blevet mere synlige, er det blevet mere vigtig end nogensinde før for offentlige ledere at forstå kontraktstyringsprocessen og dens institutionelle kontekst. Denne indsigtsfulde og omfangsrige lærebog giver en gennemgribende introduktion til de forskellige faser af kontraktstyringsprocessen og de kompetencer, som offentlige ledere har brug for i implementeringsfasen. Bogen ser bl.a. på

  • Politikken om kontraktstyring og markedsgørelse

  • Den strategiske bestillerfunktion i det offentlige

  • Markedsforståelse

  • Kommunikation i kontraktstyringsprocessen

  • Design og forberedelse af kontrakten

  • Den ny kunderolle for borgerne

  • Regulering og evaluering af kontraktbaserede servicelevering

Bogen er udgivet på det internationalt anerkendte forlag Routledge i både en hardback og en paperback udgave. Bogen udkommer i serien ”Routledge Masters in Public Management”.

Bogen er illustreret med eksempler og cases fra en række OECD-lande, og bogen præsenterer en ”kontraktstyringsmodel” og en ”moden kontraktstyringsmodel” baseret på de seneste års erfaringer i den offentlige sektor. Bogen analyserer også de formelle regler og uformelle normer som påvirker den måde hvorpå offentlige ledere sætter offentlige serviceydelser på kontrakt. Bogen er essentiel læsning for offentlig ledelses studerende (herunder MPA-studerende) og for offentlige ledere.

Klik her for yderligere information om bogen

Carsten Greve er professor i offentlig ledelse og offentlig-privat samspil ved International Center for Business and Politics, Copenhagen Business School.

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 14/09/2007