David Lando på førende europæisk finanskonference
27/09/2007
Keynote speaker fra CBS
Professor David Lando fra Institut for Finansiering er keynote speaker ved det årlige møde i German Finance Association. Konferencen bliver betragtet som en af de førende europæiske konferencer inden for finansiering, og her skal David Lando tale om sin forskning i kreditrisiko med særlig fokus på den uro i finansmarkederne, som vi oplever i øjeblikket.
Denne uro startede med kreditrisiko i det amerikanske realkreditmarked, men har siden spredt sig og påvirker nu en række markeder, heriblandt interbank-lånemarkederne, hvor kreditrisiko og likviditetsrisiko har stor betydning.
Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 27/09/2007