Lokalt før nationalt

Et liberalistisk Kina?

Kina bliver ikke umiddelbart forbundet med ord som liberalisme og minimalstat, men hvis et reformforsøg i det kinesiske Hainan var gået godt, kunne vi måske i dag have set et helt anderledes Kina. Dette beskriver professor Kjeld Erik Brødsgaard, der er leder af Asia Research Centre, i sin nye bog ”Hainan – State, Society and Business in a Chinese Province”.

Den kinesiske reformproces er karakteriseret ved, at man går gradvist frem. Ofter tester man reformer på det lokale niveau, før de bliver udbredt til hele Kina. Netop sådan et eksperiment er i fokus i Kjeld Erik Brødsgaards nye bog:

- Det er vigtigt at studere disse tiltag, da man hermed får et bedre indblik i reformudviklingen i Kina. Især eksperimentet på Hainan var enormt spændende, da det åbnede dørene op for mere plads til privat økonomisk foretagsomhed og et civilsamfund med mindre statslig indblanding, siger Kjeld Erik Brødsgaard.

Centralt styret

Kina forsøgte i 1988 at iværksætte en reform på Hainan, hvor staten og partiet skulle være mindre i fokus.

- Reformen fandt sted under sloganet: ”Lille regering, stort samfund”. Reformen medførte, at selvstændige organisationer og foreninger opstod samtidig med, at der foregik en liberalisering i forhold til økonomien samt en åbning i forhold til udlandet. Det var f.eks. muligt for udenlandske virksomheder og investorer at leje jord helt op til 70 år i Yangpu Økonomiske Udviklingszone på Hainan, forklarer Kjeld Erik Brødsgaard.

Reformudviklingen mistede dog en del momentum efter massakren på Den Himmelske Freds Plads i juni 1989. Krisen medførte, at det kinesiske kommunistparti recentraliserede og afsatte den reform-orienterede partileder Zhao Ziyang, samt hans tilhængere i Hainans provinsledelse.

Ifølge Kjeld Erik Brødsgaard var det umuligt at fortsætte udviklingen uden politisk opbakning fra Beijing. Som han selv formulerer det:

- Til syvende og sidst forbliver Kina styret centralt.

Der var i løbet af 1990’erne flere ihærdige forsøg på at genoplive reformerne på Hainan, men disse forsøg blev ikke bakket op af regeringen i Beijing, som nu havde flyttet sin opmærksomhed over på udviklingen i Pudong, en særlig økonomisk zone, og Shanghai-området.

Øget interesse for den danske velfærdsmodel

I dag står Kina overfor nye udfordringer i form af velfærdsfunktioner, såsom opbygningen af et nyt sundhedssystem, pension, udannelse m.m.

- Kina har fået et nyt slogan: ”Harmonisk samfund”. Før var der fokus på, at parti-staten skulle slankes og trække sig tilbage fra direkte indblanding i det økonomiske liv. I dag er der snarere fokus på at forbedre staten og dens evne til at regere. CBS har lige haft besøg af en højtstående delegation fra Den Centrale Partiskole i Beijing. De ønskede viden om udviklingen af den danske velfærdsstat. De finder den skandinaviske velfærdsmodel yderst interessant som et alternativ til den angelsaksiske model, der er præget af markedsliberalisme og traditionelt svag statsstyring. I den nærmeste fremtid vil vi nok se en øget interesse for den danske velfærdsmodel i Kina, forklarer Kjeld Erik Brødsgaard.