Den moderne fødevarejungle
Valget mellem fornuft og følelse
Danskerne ved godt, at æbler er sundere end chokolade, at seks stykker frugt eller grøntsager om dagen er godt, samt at information om fødevarer ikke er længere væk end google.dk. De fleste vil gerne være sunde, men hvorfor er det så svært at efterleve dette ønske i hverdagen?
En forskningsgruppe ledet af professor Torben Hansen, Institut for Afsætningsøkonomi, er klar med resultaterne fra en undersøgelse af danskernes færden i den moderne fødevarejungle.
Projektet er støttet af Det Strategiske Forskningsråd – Programkomitéen for Fødevarer og Sundhed.
At evaluere varens indhold
- Alle er enige om, at de gerne vil være sunde. Egentlig burde der ikke være et problem, men det er der jo, siger Torben Hansen.
Han fortsætter:
- Mange faktorer spiller ind, og det er ikke blot spørgsmålet om at undertrykke ens hang til sødt, der er problemet. Det er i lige så høj grad det uigennemsigtige fødevaremarked, der skaber problemer for forbrugeren. Forbrugeren er ikke i stand til at evaluere fødevarernes indhold.
I en undersøgelse, som gruppen har lavet, viste det sig, at cirka ¾ af danskerne ser det som en kompleks eller meget kompleks opgave at vælge en færdig middagsret, salatdressing, skærekager eller kiks.
Er det nu det sundeste produkt, man har valgt?
Fornuft eller følelse
Selv om informationen om sunde fødevarer er til stede, er påvirkningen på forbrugerens endelige valg foran supermarkedets hylder stadig lille.
Sundhed er noget, vi tænker over og konstruerer rationelt. Det er ikke en følelse, og når vi så står i supermarkedet, er det tit ens følelser, der overtager.
- Følelser forlanger umiddelbar tilfredsstillelse, og derfor kommer de emotionelle ressourcer til at skygge over de kognitive ressourcer. Vi lader ofte følelsen vinde over fornuften, lyder det fra Torben Hansen.
Målrettet og tidlig indsats for den gode smag
Den gode smag er en individuel sag. Dog er mange mennesker tilbøjelige til at forbinde noget, der smager godt, med noget der er usundt.
- Vores smag er ikke konstrueret til at hænge sammen med noget, der er sundt, forklarer Torben Hansen.
Problemet er således ikke bare at få folk til at skifte de usunde fødevarer ud med de sunde. Folk skal samtidig skære ned på det, de selv mener, indeholder den gode smag. Det er her, de store udfordringer ligger. Når ens smagsløg først har vænnet sig til et produkt, så er det svært at skifte over til et andet, selvom det måske er sundere.
Løsningen ligger, ifølge Torben Hansen, i en tidlig og målrettet indsats for at få defineret den gode smag, det spændende aspekt i indkøb af fødevarer, samt nydelsen i at sørge ordentligt for sig selv og sin krop gennem kosten.
- Hvis vi kan gøre almindelige fødevarer og indkøb af fødevarer til en nydelse, så vil det motivere forbrugeren til at se fødevarer som noget, der ikke bare skal overstås. Hvis du involveres på den måde, så bliver du modtagelig for at lære noget om fødevarer, siger Torben Hansen.
Ernæring og miljø på skoleskemaet
Han efterlyser et større fokus på kompetenceudvikling hos forbrugeren, og ser en tidlig indsats som mest effektiv.
- Kompetenceudvikling burde foregå i folkeskolen, og man kunne for eksempel have ét samlet fag, der skaber kompetencer inden for ernæring, miljø og finansielle produkter.
Vi skal sætte ind på flere områder og lave en national strategiplan, som kan skabe forbrugere, der ser fornuftige og sunde fødevarevalg som en følelsesmæssig nydelse i hverdagen. For som Torben Hansen pointerer, så er fødevarekultur noget, der skal skabes på lang sigt. Det mest afgørende er motivationen, så sørger man bagefter selv for informationen.