Pris for en livslang indsats
Ved årsfesten fredag den 20. marts 2009 blev der uddelt ærespriser til tre medarbejdere for en livslang indsats for CBS. En indsats, der også rækker ud over pensionsalderen.
Den ene ærespris gik til professor emeritus, nuværende ekstern lektor og grundlæggeren af Institut for Organisation, Torben Agersnap.
Professor Peer Hull Kristensen, International Center for Business and Politics, har bl.a. skrevet om Torben Agersnap:
Torben Agersnap har om nogen fortsat og fornyet den Grundtvig’ske arv og sat den på arbejde i dansk samfundsforskning ved at få nye ideer og gå nye veje, både i det nære miljø og i den store sammenhæng.
Torben har bevæget Handelshøjskolen; ændret samfundets organisationer; tilført samfundsvidenskaben ny luft og reformeret institutioner.
Læs hele begrundelsen i pdf-dokumentet nedenfor.