Forskningsformidling: flyt, drej, skriv og vær med

Maja Horst i Danskernes Akademi

31/03/2010

I den nye programserie på DR, Danskernes Akademi, kombineres forskning i verdensklasse med god dansk hygge og popcorn foran fjernsynet.

I programmet diskuteres og fremlægges de nyeste forskningsresultater om alt inden for økonomi, sundhed, dans, den russiske revolution og nu også forskningsformidling. Emner som måske ikke kunne få så mange danskere op af stolen og ind på universiteterne, men som med glæde fylder skærmbilledet hjemme i stuerne.

Foreløbigt har tre af CBS’ forskere, Ove Kaj Pedersen, Morten Bennedsen og senest Maja Horst, været inde foran kameraet.

Om formidling af forskningskommunikation

Maja Horst satte med sin optræden den 25. marts 2010 fokus på forskningskommunikation. I forelæsningen forklarede Maja Horst om sit arbejde med og de efterfølgende reaktioner på en debatinstallation, der omhandlede stamcelleforskning og fremtidig regulering af denne.

Debatinstallationen har været opstillet i indkøbscentret Fields på Amager. Her havde folk muligheden for, at være med til at ønske og skabe rammer for ny forskning via interaktion. Men man skulle ikke tilkendegive sin mening på en helt almindelig måde. Det foregik via en gåtur, stemmebolde, drejeskiver, og ved at flytte markeringer.

En af de vigtigste pointer er nemlig, at ny teknologi ikke udelukkende skabes på institutionerne men via dialog med befolkningen.

Se forelæsningerne her

Maja Horst

Ove Kaj Pedersen

Morten Bennedsen

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 07/04/2010