Pris til Battista Severgnini: bedste lærer på International Business (Bsc.IB) 2011
Pligtopfyldende med ægte passion og engagement
Studenterrepræsentanterne i Studienævnet, Hans-Jacob Arndt og Troels Lindblad Johansen (undertegnede) forklarede, hvorfor det var netop forskningsadjunkt, Battista Severgnini fra Økonomisk Institut, der underviste i International Economics i foråret 2011, der skulle have undervisningsprisen:
”Generelt er Battista en meget pligtopfyldende lærer med ægte passion og dybtfølt engagement som underviser. Han gør alt, hvad der står i hans magt for at forsyne de studerende med de bedst mulige værktøjer og muligheder for at klare sig godt til eksamen. Hans undervisningsstil er meget baseret på eksemplets magt, hvor han med virkelighedsnært perspektiv bruger aktuelle politiske forhold og bottom-up undervisning.”
En af de studerende havde endog givet ham two thumbs up for his commitment and his always kind and helpful state of mind towards students. Ikke alene er dette flot i sig selv, men det er kun desto mere imponerende taget i betragtning, at Battista ikke alene er ny for BSc. in International Business, men også for CBS i det hele taget.
Oven i prisen var der en buket blomster og en check på kr. 20.000,- som påskønnelse til den flittige underviser.