Ny kandidatuddannelse åbnet i Beijing
Tre års arbejde fik en foreløbig kulmination da fire nye kandidatuddannelser i Beijing mandag i denne uge modtog de første studerende. Uddannelserne er udviklet i samarbejde mellem universiteterne i Danmark og the University of the Chinese Academy of Science (UCAS).
Den formelle ramme for arbejdet og de nye uddannelser er The Sino-Danish Center for Education and Research (SDC), der om godt et år vil være huset i egen bygning i Beijing. CBS har haft ansvaret for akkrediteringen af , hvor lektor Janus Hansen fra Department of Business and Politics er studieleder:
- Uddannelsen med sine 13 danske og 14 kinesiske studerende er kommet godt fra start. Trods en række praktiske udfordringer er de studerende meget engagerede i at gribe dagen og vejen, som formand Mao udtrykte det en gang, siger han.
Uddannelsen afvikles på engelsk, og første og andet semester er baseret på kurser og eksaminer, tredje semester består af et internship og endelig skal specialet skrives i fjerde semester. Undervisningen forestås i fællesskab af danske og kinesiske undervisere. Ved den officielle åbning af uddannelserne torsdag holdt studerende Christina Pamela Christiansen fra CBS tale på de internationale – danske - studerendes vegne.