Subjektivitet, erfaring og sprog
- i global og transkulturel kontekst
Arbejdsgruppen ”subjektivitet, erfaring og sprog i en global og transkulturel kontekst” (under Sprog- og kulturnetværket) indbyder hermed alle til at deltage i landsdækkende seminar. Via empiriske såvel som teoretiske tilgange indbyder vi til en diskussion af en række emner og spørgsmål der vedrører individuel og kollektiv identitetsdannelse på nationale, regionale og andre niveauer.
Problemer som
subjektet i krydsfeltet mellem sprog, erfaring og diskurs,
erindring som fortælling og fortælling som erindring,
subjektet som tegn og dialog,
globale og lokale dimensioner af national identitet,
tegn og grænser i den interkulturelle sfære og
kognition og sprog i identitetsdannelsen vil blive taget op i en række indlæg af netværkets medlemmer samt indbudte hovedtalere. Det understreges at såvel medlemmer som ikke-medlemmer af Sprog- og kulturnetværket er inviteret til at deltage.
Deltagelse er gratis. Der vil blive bestilt frokost til de der måtte ønske dette mod et beskedent beløb.
Tilmelding og øvrige henvendelser vedr. seminaret bedes foretaget til:
Ken Henriksen, IKL, Dalgas Have 15, 2000 F e-mail:
eller:
Jan Gustafsson, FIRST, Dalgas Have 15, 2000 F, e-mail:
Tlf. (Jan Gustafsson): 3815 3234
Program
9.00 – 9.15: Velkomst og praktiske informationer
9.15 – 10.45:
Peter Hervik:
Et ”kognitivt antropologisk” bidrag til studiet af de senere års mediedækning af flygtninge- og indvandrerstof i Danmark
10.45 – 12.30:
Tema 1: Fortælling og erindring – den narrativiserede subjektivitet
Kirsten Søholm:
Litteratur og erindring
Leonardo Cecchini:
Repræsentationer af "Blyårene". At fortælle den politiske vold i Italien i 70'erne
Anne Magnussen:
Visuelle erindringer: diktaturet i Argentina 1976-1983
12.30 – 13.15: frokost
13.15 – 14.45:
Jørgen Dines Johansen:
Litteratur og subjektivitet
14.45 – 17.30:
Tema 2:
Tegn, sprog og diskurs i individuel og kollektiv subjektivitet
Inge Degn:
Kontruktion af identitet. Historie(r) og narrativer i den franske verdslighedsdebat
Ken Henriksen:
Lokale fortolkninger af menneskerettigheder i Nicaragua. Re-lokaliseringen af en global diskurs.
Jan Gustafsson:
Subjektivitet, grænser og interpellation. Den national-revolutionære diskurs og individets kamp for et ’selv’ i to film af Tomás Gutiérrez Alea.
Mette Steenberg:
Kognition og sprog
Hans Lauge Hansen:
Det dialogiske subjekt
17.30 – 18.00: Afslutning
Der vil blive indlagt en kort kaffepause formiddag og eftermiddag
Frist for tilmelding: 10. september 2004