Nyt skatteretligt tidsskrift
29/01/2014
Professor Jane Bolander fra Juridisk Institut på CBS står bag et nyt skatteretligt tidsskrift. Tidsskriftet hedder Nordic Tax Journal (NTaxJ) og er udgivet på nettet af DJØF. Tidsskriftet er gratis. Det første nummer udkommer april/maj 2014, men allerede nu er der oploaded en del materiale på siden. Tidsskriftet finansieres af Nordisk Skattevidenskabeligt Forskningsråd, der er en organisation etableret ved en overenskomst mellem Danmark, Finland, Norge, Sverige og Island. Rådets formål er at forøge den nordiske skatteforskning.
I NTaxJ offentliggøres artikler, som har været underlagt en international anerkendt peer-review proces.
Sidst opdateret: Law department // 17/07/2018