Det sker på CBS i februar

Hør hvordan computerteknologi kan kortlægge følelser i danske tekster på internettet. Og mød ph.d. fra Berkeley, som kan påvise sammenhængen mellem adgang til kreditlån og familieforøgelse. Det og meget andet foregår på CBS i februar.

04/02/2014

Når computere kan måle følelser
Internettet er forum for mange følelsesladede udtalelser. Følelser som kan varsle en kommende krise for en organisation fx.  På seminaret ”Computing Feelings” vil en gruppe forskere præsentere deres nye resultater fra arbejdet med den såkaldte Sentiment Analysis; en teknologi som automatisk analyserer meninger og følelser udtrykt i tekst. Forskerne er som noget nyt i gang med at udvikle teknologien med særligt fokus på det danske sprog.

Læs mere

Tid og Sted:

Fredag 28 Februar 2014 13:00 – 17:00 i Dalgas Have, lokale D1V001

 

Lånemuligheder ændrer familiestrukturer  
Adgang til kreditlån kan få stor indflydelse på familieforøgelsen. Det viser ph.d. ved University of California, Berkeley, Isaac Hacamos forskning. Han besøger CBS for at præsentere sin forskning om lån og familiestrukturer, som blandt andet viser, at lån skaber mulighed for at flytte i større boliger med det resultat, at familier vælger at få flere børn.

Læs mere

Tid og sted:

Torsdag 6 februar 2014 - 11:00 - 12:15 på Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg SPs12

 

Hvad består frivilliges særlige omsorg af?
Hvad adskiller omsorg fra en offentligt ansat hjemmehjælper fra en frivilligs omsorg? På fyraftensseminaret ”Frivillighedens logik” giver lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Anders La Cour et anderledes indblik i logikken bag at være frivillig. La Cour adresserer, hvordan de frivilliges unikke omsorg kan organiseres ved hjælp af strategier. Og hvordan frivillighed og politik kan kombineres på nye måder.

Læs mere

Tid og sted:

5 Februar 2014 15:30 – 17:00 i Porcelænshaven, lokale PH407

 

Sådan gavner sociale medier virksomheders konkurrenceevne
Sociale medier har hjulpet organisationer til at dele viden mere effektivt. Denne workshop tager et kritisk blik på faktiske virkninger af sociale medier i organisationer. Og hvordan sociale medier kan bidrage til en styrket konkurrenceevne. På talerlisten er flere forskere fra CBS og forsker i vidensdeling gennem sociale medier, Dr. Kathrin Kirchner fra Tyskland.

Læs mere

Tid og sted:

Fredag, 21 februar 2014 09:00 – 10:30 i Dalgas Have 15, lokale DSC033

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 02/09/2020