Debatmøde om lederudvikling og kompetenceskabelse tæt på den daglige produktion

I samarbejde med CBS, DJØF’s Forlag og Forum for fremtidens offentlige ledelse og styring har CVL hermed fornøjelsen at indbyde til sæsonens andet debatmøde på CBS. Temaet for debatmødet er følgende: ”Lederudvikling og kompetenceskabelse tæt på den daglige produktion”

Onsdag, 28 januar, 2015 - 16:00 to 19:30

CVL har inviteret et panel af markante debattører til at åbne for diskussionen:
 
Seniorforsker, ph.d. Elvi Weinreich, der netop har afsluttet et studie af effekten af diplomuddannelsen i ledelse. Hun er i dag lektor og rådgiver på UCC.
 
Lektor, forfatter Poula Helth, CVL/CBS, der er godt i gang med et omfattende forskningsprojekt om ledelsesudvikling tæt på velfærdsudfordringerne i praksis.
 
Ekstern lektor og rådgiver Hanne Dorthe Sørensen, der underviser i ledelse på CBS’s masteruddannelse inden for offentlig ledelse, og som driver uddannelsesvirksomheden »Lederskabelse«.
 
Mødet ledes af professor Preben Melander, CVL/CBS.
 
Debatmødet afholdes:
 
Onsdag den 28. januar 2015 kl. 16.00-ca. 19.30
 
På Copenhagen Business School, bygning »Kilen«, Kilevej 14 A/B, 2000 Frederiksberg. Mødelok. Ks43.

 
Mødelokalet ligger i stuen (adgang via hovedindgangen og så til højre). Der er gode parkeringsforhold. Kør ind på Handelshøjskolens campus fra Nyelandsvej ad P. Andersens Vej og følg parkeringsarealet ned langs Solbjerg Plads-bygningen ned mod Ndr. Fasanvej. Du kan parkere gratis tæt på bygningen, hvis du kommer i god tid. Metro station »Fasanvej« (Solbjerg) ligger også tæt ved.
 
Efter den faglige debat vil der være uformelt socialt samvær i vestibulen. Her vil blive serveret en let anretning med øl og vand og efterfølgende kaffebord. Prisen for deltagelse udgør kr. 500,00 inkl. moms pr. deltager.
 
Tilmelding kan ske via e-mail til: forlag@djoef.dk.
 
Tilmeldingsfristen er fredag den 23. januar 2015.
 
Bemærk: Der er begrænset deltagerantal.

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 17/12/2017