Selskabsledelse i ejerledede og familieejede virksomheder - Bestyrelsens rolle i vækst og langsigtet værdiskabelse

Center for Ejerledede Virksomheder, Bestyrelsesforeningen og en række andre partnere glæder sig til at byde velkommen til konference på Poul Due Jensen Academy, Bjerringbro.

Mandag, 19 oktober, 2015 - 10:00 to 13:30

80 % af alle danske virksomheder er ejerledede. Mere end halvdelen af bestyrelserne er familiedominerede. I god selskabsledelse er det afgørende, at der er veldefinerede roller og opgaver for ejere, bestyrelse og ledelse, og at samspillet styres af viden, kompetencer og dialog, som tester strategi, risikoprofil og resultatskabelse. 23.000 virksomheder skal inden for de kommende år ejer- eller generationsskiftes. Bestyrelsernes indsats er her afgørende i sikring af virksomhedernes forretningsgrundlag, værdi og afkast til ejerne.

Konferencen har fokus på best practice og nyeste forskningsresultater. Konferencen er startskuddet på en national indsats for udvikling af selskabsledelse og bestyrelsesarbejde i mindre og mellemstore virksomheder – til gavn for ejere, selskaber og samfund. Konferencen introducerer regionale bestyrelsesakademier.

Program, selskabsledelse

Konferencen finder sted den 19. oktober kl. 10-13.30 på Poul Due Jensen Academy, Poul Due Jensens Vej 7, 8850 Bjerringbro.

Tilmelding sker via henvendelse til hsh@bestyrelsesforeningen.dk.

Evt. spørgsmål mv. kan rettes til til Tom Jacobsgaard tj@bestyrelsesforeningen.dk; 4053 0803 eller Jette P. Jørgensen jpo.eco@cbs.dk; 2515 9882.

Partnere i initiativet
Bestyrelsesforeningen, CBS Bestyrelsesuddannelserne - EY og Kromann Reumert, Center for Ejerledede Virksomheder på CBS, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Bestyrelsesadvokater, Håndværksrådet, Varelotteriet, Pension for Selvstændige, Nordea Bank og Danske Bank.

Indlægsholdere ved konferencen
Niels Due Jensen, Bestyrelsesformand Poul Due Jensens Fond, tidligere koncernchef i Grundfos.
Morten Bennedsen, Professor i familieejede og ejerledede virksomheder. Direktør for Wendel International Centre for Family Enterprise. Forskningschef for projektet Vækst via Ejerskifte i danske ejerledede virksomheder, et samarbejde mellem Center for Ejerledede Virksomheder på CBS, Industriens Fond og Insead. Henrik Thorning, Grundlægger og ejer Fiberline Composites A/S.
Ole Arenfeldt Jensen, Bestyrelsesformand Fiberline.
Kent Kirk, Aktionær, bestyrelsesmedlem og tidligere fiskeriminister.
Jens Eybye, Bestyrelsesformand Yding Grønt, partner ASNET Board og chefkonsulent BusinessHorsens.
Mads Meldgaard, Partner i EY.
Jacob Bræstrup, Skattepolitisk chef i Dansk Industri.
Søren Friis Larsen, Markedsdirektør for Rådgivnings- og Videnservicemarkedet i Dansk Erhverv.
Niels Techen, Formand for Håndværksrådet.
Allan Aagaard, Regionsdirektør Danske Bank Nord/Midtjylland.
Claus Pedersen-Bjergaard, Områdedirektør Nordea Nord/Midtjylland.
Carsten Fode, Partner Kromann Reumert, adjungeret professor.
Tom Jacobsgaard, Direktør Bestyrelsesforeningen.
Jette P. Jørgensen, Projektchef i Center for Ejerledede Virksomheder, CBS.

Sidst opdateret: Centre for Owner-Managed Businesses // 17/12/2017