Vigtig akkreditering fastholder CBS blandt verdens bedste
Foto: Brev til rektor Per Holten-Andersen fra akkrediteringsinstitutionen AACSB.
Der er godt nyt til studerende og medarbejdere på Copenhagen Business School (CBS). Rektor modtog fornylig et kærkomment brev fra akkrediteringsinstitutionen Association to Advance Collegiate Schools of Business (AACSB), der nu for anden gang fornyer CBS’ akkreditering for en femårig periode.
Det betyder, at CBS’ uddannelser har fået et anerkendende kvalitetsstempel. Kun 5 pct. af verdens 15.500 business schools har opnået den bedømmelse. Akkrediteringen er derfor særligt værdsat af rektor Per Holten-Andersen.
”AACSB-akkrediteringen er en international anerkendelse af CBS som et business-universitet af høj kvalitet og relevans for det danske og internationale samfund. Det bekræfter styrken af CBS’ uddannelser til glæde for vores studerende – uanset om de er danske eller én af vores mange internationale studerende,” siger rektor ved CBS Per Holten-Andersen.
Tre unikke karakteristika
Bedømmelseskomiteen bag AACSB fremhæver i brevet bl.a. tre unikke tiltag, som karakteriserer CBS:
- CBS’ inkubatormiljø og ”strukturelle tilgang til at stimulere entreprenørskab” heriblandt Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE).
- De fem forskningsplatforme (BiS-platforme) får også rosende ord med på vejen for at forbinde forskning på CBS med uddannelserne og den private og offentlige sektor.
- CBS’ forskellige studienævn bliver anerkendt for på ”imponerende vis” at involvere både studerende og praktikere i at forny og gøre pensum relevant.
Se CBS forskningsplatforme (BiS)
CBS er blandt den 1 pct., som er Triple Crown-akkrediteret
Med AACSB-akkrediteringen kan CBS igen kalde sig indehaver af en såkaldt ’Triple Crown’-akkreditering, som kun 1 pct. af verdens business schools har. Den dækker over tre akkrediteringer fra hhv. European Foundation for Management Development (EQUIS), Association of MBAs (AMBA) og AACSB.
Læs mere om CBS’ akkrediteringer
For mere information kontakt:
Specialkonsulent i Dekansekretariatet for Uddannelse ved CBS:
Mia Cudrio Thomsen
Eller journalist ved CBS:
Matilde Hørmand-Pallesen
Faktaboks AACSB (Association to Advance Collegiate Schools of Business) |