Hvornår blev hjerternes fest kommerciel?

Hvornår blev julen kommercialiseret?
I julesalmen Et barn er født i Betlehem synger vi jo om ”Guld, røgelse og myrra skær”, og man kan hævde, at de vise mænd allerede åbner en kommercialisering af julen. For hvordan kan det være, at disse angiveligt vise mænd kommer med så vanvittigt dyre gaver til Jesus, som senere skal blive en barfods prædikant, der prædiker for de fattige og i øvrigt prædiker en anden type rigdom?
Men i kristendommens praksis er der ikke nødvendigvis tale om en afvisning af fest med gaver. De tre vise mænd kommer til julenat: de medbringer guld, røgeles og myrra til en fest. En fejring af en kongefødsel. Kirken har en lang tradition for at holde enorme helligdagsfejringer, der ofte har haft karakter af at være karnevaller, som har holdt folk uarbejdsdygtige i ugevis.

Et lidt mere konventionelt svar på spørgsmålet er, at julen har været kommercialiseret siden det tidlige 1800-tal. Fra det tidspunkt skaber industrialiseringen en købedygtig samfundsgruppe. Før var forbrug primært noget, der tilfaldt adelen. Adelen gav i en længere periode julegaver til de fattige som en julealmisse. Ligesom Frimurerlogen og andre i dag giver gaver til byernes fattige. Det er den type gaver, som ikke skal gengældes. Men det ændrer sig med borgerskabet selvforståelse under de borgerlige revolutioner i verden. Med Den Franske Revolution følger ideen om, at alle er lige meget værd. Og det er jo en grundlæggende ide der findes allerede i Kristendommen. I det øjeblik at alle bliver lige, bliver en gave også noget, der skal gengældes.

Hvilken rolle spiller gaverne i julen?
Julen centrerer sig om gaverelationer typisk i familien. Det borgerlige samfunds centrale enhed er familien. Den er en økonomisk enhed og en følelsesmæssig enhed, som styrker sine bånd ved at give gaver. Til jul bliver gaver en styrkelse af familiens sammenhængskraft og status. Familien bekræfter sin samhørighed ved at give gaver. Man forpligter sig samtidig, for en gave betyder også, at man står i gæld til den anden. Med hensyn til omfang er det klart, at der er et boom i kommercialiseringen i juletiden. Efterkrigstiden er generelt en lang brat stigning i forbrug, fordi samfundene breder købekraft ud til alle. Julegaver er i et velfærdssamfund en lige så selvfølgelig ting som at købe mad. Det er et stor skift fra den gang, det kun var adelen og de kongelige, der gav gaver.
 
Hvad består kommercialisering i?
Når noget gøres til genstand for handel og profit bliver det kommercialiseret. Julen havde fx oprindelig et åndeligt sigte, men har i dag fået et stort kommercielt sigte også. Der eksisterer dog også begivenheder, som er kommercialiseret fra begyndelsen. Fx er Mors dag, Fars dag og den danske version af Halloween kommercielle fra deres fødsel. De er opfundet af virksomhederne. Så det er alligevel ikke helt retfærdigt at sige, at julen er fuldstændigt kommercialiseret. For i modsætningen til Mors dag kan man ikke ønske glædelig Mors dag uden en gave – det ville være at fornærme ritualet. Men man kan ønske glædelig jul uden en gave, fordi det ’åndelige’ ønske om glæde fungerer uden gaven.

Hvorfor blev julen kommercialiseret?
En forklaring kan ligge i protestantismen og særligt calvinismen. Calvinisterne måtte ikke forbruge for det blev anset for at være forfængeligt. Derfor oparbejdede man kapital i et væk. Man var af den teologiske overbevisning, at ens succes var et tegn på, om man på sigt ville blive frelst. Men med kapital kunne man så opbygge virksomheder og indkøbe landområder. Derfor bliver entreprenørskab så stort i Nordeuropa og i udvandrernes USA. Og på den måde finder den protestantiske etik og den kapitalistiske ånd sammen. Vi ved godt at et samfund også er noget med kærlighed, men samtidig lever vi i en tid, hvor vi betaler for at få vores ældre passet, får vores børn passet mm. Vi har kommercialiseret vores samfund, men set ud fra kristendommen ved vi godt, at det ikke handler om, hvad du ejer, men hvad du gør, og hvem du er. Det handler ikke om at leve et økonomisk rigt liv, men et godt liv. Vi ved at vi bliver udnyttet af kommercialiseringen, men vi lader os udnytte. Vi følger en slags kynisk fornuft. Vi ved godt, hvad der står i juleevangeliet, men alligevel praktiserer vi en kommercialiseret jul. Det er en livsform som en velfærdseuropæer lever. Vi er hyggelige hyklere. Og samtidig elsker vi det klare, simple budskab: Det handler om, at du elsker din næste.

Er gaveræset i konflikt med julens budskab?
Både ja og nej. Hvis der virkelig er tale om en kongefødsel, som de overleverede skrifter hævder, så nej. Men kommer gaveregnen i mellem som et bjerg af forpligtelser og plastik i stedet for at binde os tættere sammen, så ja. Der har jo altid været et misforhold mellem begivenheden og gaven. Vi prøver at ofre alt for vores børn, men efter 50 gaver vil de stadig have flere. Så må vi fortælle dem, at vi slet ikke kan give dem den mængde af gaver, der ville udtrykke vores kærlighed til dem. 

Men måske kunne julen blive en mulighed for, at vi indser vores kynisme og hykleri og forsøg på at betale os fra det. Midt i alle vores køb bliver vi mindet om, at vi godt ved, det vi gør, ikke er tilstrækkeligt, og at vi skal elske livet og ikke stille tingene mellem livet og os selv.

Dybt inde ved vi godt, at vi er på et galt spor, og at vi må ændre vores liv. Men en glædelig jul kunne være den jul, hvor vi igen indser det og igen prøver at skabe lidt forandring.