The Handmaid’s Tale kan hjælpe os med at håndtere klimakrisen

Foto: Shutterstock

Mange af os har slugt serien The Handmaid’s Tale af forfatter og feminist Margaret Atwood.

I serien kæmper hovedpersonen June for sin egen og døtrenes ret til at blive anerkendt som mere end blot børnefødende hylstre.

Den måde, hvorpå June og andre karakterer klarer strabadserne i en dystopisk verden, hvor katastrofen har ramt og kan mærkes i alle aspekter af hverdagen, kan bruges til at håndtere vores nutidige klimakrise, mener Christian De Cock, der er professor på Institut for Organisation på CBS:

”The Handmaid’s Tale har karakterer, der tackler de mest modbydelige scenarier. Ligesom dem, står vi selv midt i en katastrofe, hvor vi har behov for at finde nye koncepter, billeder og holdepunkter for at håndtere, hvad end der måtte komme. Og her kan det hjælpe at finde inspiration i litteratur eller film,” siger han baseret på et nyt studie.

Sammen med forskerne Daniel Nyberg og Chris Wright fra Australien har Christian De Cock nøgternt gennemgået værker af berømte forfattere og filosoffer såsom Margaret Atwood, Svetlana Alexievich, Walter Benjamin og mange flere.

Forskerne har søgt efter koncepter, der kan hjælpe os med at håndtere en verden, der måske snart er meget anderledes, end den vi kender i dag.

Fiktion kan hjælpe os til at tænke kritisk om samfundet

Hvad har voldtægtsforbrydere og barnekidnappere fra et fiktivt univers som The Handmaid’s Tale at gøre med vores klimakrise, tænker du måske?

Faktisk en hel del, mener Christian De Cock. For selvom det forfærdelige samfund Gilead i serien virker langt væk fra noget som helst virkeligt, er det ikke så utopisk, som man måske tror:

”Margaret Atwood har baseret sin fortælling på ægte historiske begivenheder. Hun trækker på Lebensborn-programmet under nazismen, der gik ud på, at kun den ’ariske race’ kunne få børn. Derudover også på slaveri og flerkoneri i USA. Hun forestiller sig intet, vi ikke allerede har opfundet. Denne type historier kan hjælpe os med at tackle klimakatastrofen,” siger Christian De Cock og tilføjer:

“For fiktion får os til at tænke kritisk om samfundet og kan få os til at indse, hvad der kan ske, hvis vi holder op med at kæmpe for en bedre verden.”

Vi kan ikke blive ved med at gøre, som vi plejer

Klimakrisen er noget, vi står midt i og ikke noget, der kommer senere. Vi kan ikke løse problemerne ved bare at ændre vores flyvaner eller spise mindre kød, påpeger Christian De Cock.

“Vi bliver nødt til at ændre hele vores måde at tænke og være i verden på. Hvordan vi konkret skal gøre det, ved ingen endnu. Men det er netop derfor, vi bør stoppe op og reflektere over det,” siger han.

Selvom vores kapitalistiske forbrugersamfund sandsynligvis vil forsvinde, betyder det ikke, at vi skal lade stå til og lade være med at handle, mener Christian De Cock:

”Som fantasyforfatteren China Miéville skriver; ’Det er værd at kæmpe – selv for aske, for der er bedre og meget, meget værre måder at være for sent ude på,” refererer han og afslutter:

“Vi skal bevare håbet. Men det bliver “håb uden optimisme” – en vending, som den tyske filosof Walter Benjamin formulerede under nazismen i 1930’erne. Vi må indsé, at vi er midt i en krise. Men hvordan vi håndterer den situation er stadig op til os.”

For mere information kontakt, Journalist Ida Eriksen