Digitalisering skaber nye typer af opgaver for offentlige ledere

Foto: Mikkel Flyverbom

Der er ingen tvivl om, at digitaliseringen giver store gevinster. Samtidig vil mange ledere i den offentlige sektor nikke genkendende til, hvor besværlig digitaliseringen kan være, når nye teknologier skal implementeres, og gamle vaner brydes. De mange usynlige opgaver, som automatiseringen afføder, lægger pres på medarbejderne. Og det er ikke usædvanligt, at staben er skåret med tre procent, allerede inden et digitaliseringsprojekt bliver realiseret.

-Vores tese er, at der opstår såkaldt usynligt arbejde, når det offentlige digitaliserer. Forventningerne til, hvad automatiseringen skaber af resultater, er for overoptimistiske. Virkeligheden er, at medarbejderne kommer til at løbe stærkere og løse opgaver, som de måske slet ikke bliver anerkendt for, fordi organisationerne endnu ikke har et sprog for de nye opgaver, siger Lise Justesen, der leder forskningsprojektet Valuing invisible work: efficiency ambitions and digitalization projects in practice sammen med Ursula Plesner. De er begge lektorer på Institut for Organisation på CBS, hvor de også underviser på Master of Public Governance. 

-Vi hører fra andre af vores forskningsprojekter, at mange offentlige ledere bruger udtryk som: ”Vi skal håndbrodere og vaske data”, hvilket vidner om, at arbejdet med data ikke går helt gnidningsfrit, siger Ursula Plesner.

Digitaliseringens usynlige opgaver

For hvad sker der reelt, når det nye system, som skal håndtere data, bryder sammen? Hvad med de 100.000 breve, som rummer en fejl på grund af mangelfuld data? Er der sat arbejdstid af til, at telefonerne begynder at kime? Og hvad med de borgere, der ikke passer ned i en digital skabelon?

Ifølge de to forskere løser ledere og medarbejdere problemerne, men risikoen er, at det merarbejde ikke bliver tilstrækkeligt værdsat, fordi det er usynligt, og derfor er det vigtigt at få afdækket med forskningsprojektet. Resultaterne skal blandt andet præsenteres på Master of Public Governance, hvis mål er at styrke den offentlige leders professionelle og personlige udvikling. Det sker gennem en tæt kobling mellem lederens egen praksis og forskningsbaseret undervisning.
Uddannelsen til de offentlige ledere

Hvert år optager CBS omkring 170 offentlige ledere på Master of Public Governance, 500 deltagere er lige nu i gang med uddannelsen, og 750 ledere har allerede en master i offentlig ledelse.
-Vi har lavet flere forskningsprojekter, som vi bruger i undervisningen på Master of Public Governance. Lederne er glade for at få et rum, hvor de kan få indblik i for eksempel digitaliseringens dynamikker, og hvilke krav der følger med lederens rolle i digitaliseringen, forklarer Ursula Plesner.

Om projektet

Et nyt forskningsprojekt Valuing invisible work: efficiency ambitions and digitalization projects in practice skal med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøge, hvordan digitaliseringen skaber merarbejde i den offentlige sektor. Forskere fra CBS samarbejder med Royal Holloway University of London og Juridisk Institut på Københavns Universitet. Projektet strækker sig over tre et halvt år.

Om CBS' efteruddannelse

Resultaterne fra det nye forskningsprojekt skal bruges i undervisningen på efteruddannelsen på CBS, Master of Public Governance, der uddanner og klæder de offentlige ledere på til fremtiden.

Læs mere om CBS' Master of Public Governance

Få et overblik over alle CBS' efteruddannelser