Gratis online konference om strategi og investering
Torsdag, 11 februar, 2021 - 14:00 to 16:00
Forskning viser, at de virksomheder der klarer sig bedst, er dem der løbende opstiller klare mål for deres udvikling. På baggrund af den indsigt har vi udviklet Strategitrappen. Et interaktivt værktøj, der kan hjælpe virksomheder med at sætte klare mål og nå dem. På konferencen præsenteres Strategitrappen. Og der er tilsyneladende behov for inspiration, for en helt ny undersøgelse viser at mange ejerledere slet ikke opstiller mål for deres virksomheder. Vi ser nærmere på hvorfor og diskuterer de dilemmaer, man som ejerleder typisk står overfor, når man arbejder for at nå sit mål.
For mange ejerledere er vækst og værdiskabelse blandt de mål der arbejdes med. Udvikling og ny værdiskabelse sker ofte når virksomheder investerer – fx i uafprøvede produkter eller ny teknologi. Men, investeringer er ofte risikobetonede. På konferencen præsenteres helt ny forskning, som vi har lavet på baggrund af en undersøgelse af ca. 5.000 danske SMV’ers investeringer. Vi inviterer dig til at deltage i en interaktiv session, hvor du bliver præsenteret for og kan give feedback på forskellige versioner af et værktøj, som vi er i gang med at udvikle og som skal hjælpe ejerledere med at træffe gode investeringsbeslutninger. Vi glæder os til at høre jeres refleksioner, reaktioner og inputs.
Vi glæder os til at se dig!
Sidst opdateret: Centre for Owner-Managed Businesses // 12/01/2021