Could post-COVID-19 tourists become less adventurous?
Foto: CBS/Shutterstock
“Vi ville gerne se ud over den nuværende krise og undersøge de psykologiske mekanismer hos en turist efter COVID-19,” siger lektor i markedsføring og turisme Florian Kock fra Copenhagen Business School.
Forskningen er den første af sin slags, som går under overfladen og afdækker de langvarige, psykologiske konsekvenser og konstaterer, at pandemien har påvirket turisters holdninger og adfærd på uforudsete måder – uden, at de vel at mærke er bevidste om det.
Forskningen viser, at turismen efter corona kan gøre os mindre eventyrlystne. Fx kan vi foretrække at vende tilbage til steder, vi har været før, og som vi allerede kender. Og vi vælger disse muligheder, fordi vi ubevidst bliver mere tilbageholdende over for det fremmede og de risici, rejser i udlandet medfører.
“Vi kan konstatere, at COVID-19 har gjort, at folk overvurderer, hvor mange mennesker der opholder sig på offentlige steder, og at de føler sig ubehageligt til mode i tætpakkede områder som fx restauranter eller indkøbscentre. Og det er altså vigtigt for en virksomhed at forstå den psykologiske effekt af pandemien både under og længe efter COVID-19, hvis de skal lykkes med deres virksomhed” tilføjer Florian Kock.
Forskningen er publiceret i tidsskriftet Annals of Tourism Research.
Menneskelig adfærd
De umiddelbare adfærdsændringer forårsaget af pandemien er velbeskrevet (fx mindre rejseaktivitet), men for at kunne forstå hvordan pandemien påvirker ubevidst adfærd, har forskerne undersøgt vores evolutionære fortid og identificeret de mekanismer, vores forfædre har anvendt for at undgå sygdom. Og hvis man skal undersøge, hvordan pandemien påvirker vores adfærd i fremtiden, har man brug for at vide, hvordan den påvirkede vores adfærd i fortiden. Denne fremgangsmåde kaldes evolutionær psykologi.
Ifølge forskerne har det at dø af en smitsom sygdom udgjort en kæmpe trussel for vores forfædre helt tilbage til præhistorisk tid. Derfor har vi udviklet vores måde at undgå sygdom på, så vi i dag viger uden om hoste, nys, snavs, dårlig lugt eller alle former for sygdomsbærende objekter, fx ekskrementer, blod og rådden mad.
“At undgå sygdom bygger på ideen om et adfærdsimmunsystem, der eksisterer sammen med det fysiologiske immunsystem, som gør folk i stand til at undgå sygdom. Det er derfor meget relevant at studere effekterne af turisters adfærdsimmunsystem i forhold til COVID-19,” tilføjer Florian Kock.
Risiko på rejsen
For at forstå de dybereliggende adfærdsændringer hos turisterne gennemførte forskerne to surveybaserede undersøgelser i begyndelsen af pandemien med 960 amerikanske turister med demografisk forskellig baggrund. Her har de samlet empiri om turisternes opfattede angst for fremmede, deres formål med at rejse, hvor de vil rejse hen, deres tanker om store forsamlinger, at tale med de lokale, køb af rejseforsikringer, m.v.
Forskerne fandt ud af, at når man føler sig presset af COVID-19, aktiveres adfærdsimmunsystemet og dermed det overlevelsesinstinkt, der hjalp vores forfædre med at bekæmpe trusler.
I den første undersøgelse undersøgte forskerne, i hvilken grad individet opfatter smitterisiko. Her kunne de konstatere, at dem, der er bange for COVID-19, også er tilbøjelige til at være mere nationalistiske og fremmedfjendske, hvilket vil sige, at de bedst kan lide dem, der ligner dem selv og undgår udlændinge. Derudover opfatter de det offentlige rum som fx en restaurant som mere overfyldt end dem, som ikke synes, de er udsatte.
“Alle disse reaktioner har hjulpet vores forfædre med at holde sygdom på afstand, og de blev også aktiveret her. At opføre sig kollektivistisk (eller nationalistisk) øgede sandsynligheden for overlevelse. Hvis man undgik fremmede og forsamlinger, var det ikke så let at blive smittet med ukendte sygdomme”, siger medforfatter og professor Alexander Josiassen, som er leder af Center for Tourism and Culture Management på CBS.
I den anden undersøgelse fandt forskerne ud af, at hvis man som turist ser COVID-19 som en kæmpe trussel, indretter man ubevidst sin adfærd for at mindske de risici, man tror, man løber ved at rejse. Her har turisterne udviklet strategier for at mindske risikoen ved fx at rejse i grupper, købe rejseforsikringer og besøge steder, de har været før.
“Vi foretager nu flere undersøgelser af pandemiens langsigtede påvirkning af turisternes tankegang for at se, om den dybtliggende, negative sociale effekt vil blive ved i flere år eller måske endda i generationer,” afslutter Alexander Josiassen.
Andre universiteter, der er involveret i forskningen:
RMIT University, Graduate School of Business and Law, Melbourne, Australien
Isenberg School of Management, University of Massachusetts Amherst, USA
Department of Economics, Lancaster University Management School, Lancaster, England.