Dagligvarer: Derfor kommer du næppe til at se større prisfald

Du kan godt forvente, at det snart bliver lidt billigere at købe ind til aftensmaden. Men der bliver ikke tale om en prisfest. Dagligvarebranchen i Danmark er nemlig så hårdt presset, at den ikke har råd til sænke priserne ret meget. Heller ikke selv om inflationen har mistet noget af pusten.

Sådan lyder det fra Mogens Bjerre, der er lektor på Institut for Marketing ved CBS og forsker i strategisk salg og branding. Ifølge ham gisper branchen i forvejen efter vejret efter nogle hårde år med underskud, og det betaler kunderne for i øjeblikket.

Der foregår netop nu en benhård kamp på kapital

- Mogens Bjerre, lektor

”Der er en grund til, at de store kæder tøver med at sænke priserne igen. I 2020 og 2021 fik de nemlig store økonomiske skrammer. Det nuværende overskud bruges til at dække de huller. Dertil kommer, at kæderne er optaget af at udvikle deres forretningskoncept, og det koster penge. Så selv om kunderne måske ikke oplever det sådan, så foregår der netop nu en benhård kamp på kapital, og vi ser også kæder forsvinde,” forklarer Mogens Bjerre. 

Han tilføjer, at den nuværende situation dog også kan medføre, at de stærkeste kæder vælger at starte en form for priskrig for at ramme de konkurrenter, der ikke har flere penge til rådighed. Også selv om sådan en aktion vil koste for alle parter. 
 

Kompliceret marked

Det kan du så tænke på, når du fylder koldskål, kyllingebryst og kikærter i indkøbskurven og fortsat må af med betydeligt mere end for halvandet år siden.

”Jeg forventer også, at den tætte konkurrence gør, at priserne snart falder en smule. Min pointe er blot, at vi ikke må regne med et stort nedslag, for niveauet før inflationen var nok blevet for lavt,” påpeger Mogens Bjerre.
Han erkender samtidigt, at det kan være svært at gennemskue prisdannelsen i dagligvarebutikkerne. For to år siden blev fødevarehandelsloven søsat for at undgå unfair prisdannelse samt sikre en kontrol med de kontrakter, som de forskellige led i forsyningskæden indgår med hinanden.

”Men aftaler og rabatter bliver ofte holdt tæt til kroppen, og det er i forvejen en atypisk sektor, fordi mange af varerne har så relativ kort levetid. Så der er konstant behov for at fylde lagrene op,” siger Mogens Bjerre.
 

Danmark skiller sig ud

I folkemunde har der i et stykke tid foregået en diskussion om, hvorvidt butikkerne udnytter inflationen til at tage en unødvendig høj avance. Nogle steder er udtrykket ”Greedflation” kastet ind i debatten – især i udlandet. 
”Greedflation” dækker over en mistanke om, at virksomhederne er grådige og bruger priserne på el, gas, olie, fragt og råvarer som en undskyldning til selv at score en høj fortjeneste. Men Mogens Bjerre gør opmærksom på, at salgsbetingelserne er anderledes i Danmark i forhold til mange andre vestlige lande.

Danskerne er et folk, der gerne vil købe billigt
- Mogens Bjerre, lektor

”I Danmark dominerer discountkæderne, og her er prisen en meget væsentlig faktor, for danskerne er et folk, der gerne vil købe billigt. Hvorimod forbrugerne i lande som Frankrig, Holland og Canada har en anden tilgang til fødevarer og priser, hvilket også gør, at der er bedre plads til eksklusive fødevarebutikker,” påpeger CBS-forskeren og tilføjer:
”Desuden er der i forvejen en hård konkurrence i Danmark, fordi vi har mange fødevarebutikker. Faktisk har Danmark en tredjedel flere butikskvadratmeter end gennemsnittet af resten af EU i forhold til indbyggertal”.
 

Kæder forsvinder

Ifølge Mogens Bjerre kan det billede imidlertid godt ændre sig. Efter at antallet af dagligvarebutikker i Danmark er steget fire år i træk, har danskerne i 2023 mistet to kæder. Og de øvrige ruster sig til kamp.

”Aldi og Irma er forsvundet. Coop har i et par år kørt med et underskud på 1-2 procent. Branchen er i en hård duel, og dens avancer ikke særligt høje. Tidligere studier viser, at blot et omsætningsfald på 5-6 procent vil få regnskaberne til at gå i rødt,” siger Mogens Bjerre og peger på Salling Group med Netto, Føtex og Bilka som undtagelsen, der lige nøjagtigt har formået at holde bundlinjen i sort.

”Det er især Netto, som har sikret Salling mod et underskud. Dertil kommer, at Salling Group er en væsentlig yngre spiller på markedet og har en langt mere ensartet butiksstruktur. Det skal Coop først i gang med. De skal ganske enkelt have færre formater,” fortæller Mogens Bjerre.

Dermed henviser han til Coops nye strategi, hvor ledelsen er i gang med at skære nogle af sine otte kæder fra - Irma, Dagli'Brugsen, Superbrugsen, Kvickly og Fakta – og til gengæld satse på tre nye koncepter, Coop 365, Brugsen og COOP. 
 

Giv plads til særpræg

Ifølge CBS-forskeren er det imidlertid ikke kun discountkæderne, der bør analysere koncepter og marked.

”I forhold til det lidt mere eksklusive segment kunne man måske med fordel tænke i at danne frivillige kæder, hvor medlemmerne får frihed til at udvikle deres egen profil efter lokale behov”, siger Mogens Bjerre og uddyber:
”Der er tilsyneladende ikke marked til en decideret kæde.  Men på landsplan har vi plads til omkring 15-25 enkeltbutikker med individuelt sortiment”.

Forbrugerne kan altså godt forvente ændringer i detailbranchen. I hvert fald så længe, at forventningerne ikke gælder et større prisfald.