Kronik: Ulighed og fattigdom i barndommen har konsekvenser gennem hele livet

Da jeg var 13, blev min mor kørt ned af et tog og lå på hospitalet i et år. Det var et halvt år efter min fars død. Heldigvis havde jeg tre ældre søskende, som boede hjemme. Men pengene var små.

Jeg har klaret mig godt. Så dette indlæg skal ikke handle om mig. Men om de knap 54.000 børn, som i 2021 levede i fattigdom i mindst et år. Og hvad det betyder for deres muligheder senere i livet.

Min baggrund betyder, at jeg altid har interesseret mig for ulighed. Derfor blev jeg økonom. Og derfor har jeg skrevet en bog om ulighed. Bogen handler om forskellige former for ulighed i Danmark, om at uligheden er steget, og hvad vi kan gøre ved det.

I den begrunder jeg interessen for stigende ulighed med risiko for mindre sammenhængskraft, mindre tillid og mere kriminalitet. Men også, at der er en sammenhæng mellem høj ulighed og lav social mobilitet. Det vil sige, at i et land med høj ulighed, og dermed stor forskel mellem fattig og rig, er det sværere at stige op gennem indkomstlagende.

Lad os vende tilbage til fattigdom, som er et af emnerne i bogen. På den lyse side er antallet af fattige børn i Danmark faldet fra 64.000 i 2017. Det bekymrende er, at der kun var 44.000 fattige børn i 2015. Og i 2021 var der 30.000 børn, som havde levet i fattigdom tre år i træk. Den høje inflation viser, hvor vigtigt det kan være. Da lavindkomstgruppen ofte bruger en større andel af deres indkomst på basalt forbrug end rige gør, bliver de umiddelbart hårdere ramt, når priserne stiger. Måske rakte pengene knap før prisstigningerne, og inflationen gjorde det umuligt. De rekordmange ansøgere til Mødrehjælpens sommerferiehjælp på 400 kroner peger på, at for en del af befolkningen vil 400 kroner gøre en afgørende forskel.

Og at vokse op i fattigdom giver varige mén. Det vender jeg tilbage til.

Der blev gennem nogle år gennemført politik, som reducerede nogle offentlige ydelser for at give folk uden for arbejdsmarkedet et ekstra incitament til at arbejde eller gøre en ekstra indsats. Den reducerede integrationsydelse for indvandrere til nyligt ankomne til Danmark skulle således øge incitamentet til at tage et arbejde.

Formålet er at øge afstanden mellem, hvad man får, når man ikke arbejder, og hvad man får, når man arbejder. Det skulle tilskynde til mere jobsøgning og derfor en større sandsynlighed for at finde arbejde.

Det har virket for nogle. Men mange andre forhold end økonomisk motivation har betydning for, om man finder et arbejde.

Nogle nytilkomne til Danmark - og også nogle, der har boet i Danmark hele deres liv - har meget svært ved det.

Et dansk studie viser, at beskåret kontanthjælp til indvandrere i 2002 ganske rigtigt betød flere beskæftigede indvandrere, men mange andre havde ikke samme succes og forlod arbejdsstyrken. Dermed steg uligheden. Og nogle børn endte i fattigdom.

De seneste års store efterspørgsel efter arbejdskraft har nedbragt arbejdsløsheden og især andelen af langtidsledige. Det vidner om, at virksomheders søgning efter arbejdere også er afgørende for, hvor hurtigt en ledig finder et arbejde.

At vokse op i fattigdom giver varige mén. Studier viser, at et barn født i en fattig familie har betydeligt ringere chancer for at klare sig godt gennem skole-og uddannelseslivet end børn fra ikkefattige familier.

Fattige børn klarer sig dårligere ved de nationale test. Og flere af disse børn får ikke deres niendeklasses afgangseksamensbevis.

Andelen af fattige børn, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, er 12-14 procentpoint lavere end for ikkefattige børn. Og kun 70 procent af børn født i en fattig familie har gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årige. Det påvirker deres arbejdsliv, for uden ungdomsuddannelse ender du oftest bagerst i jobkøen.

En fattig familie har ofte en mor på kontanthjælp, en forælder med en psykisk lidelse eller en forælder dømt for kriminalitet.

Det kan både være fattigdommen, der medfører disse risikofaktorer, eller omvendt.

Under alle omstændigheder, hænger fattigdom som barn sammen med dårligere levevilkår. Både i barndommen og senere i livet.

Men begrundelsen for at sænke ydelsen til dem uden for arbejdsmarkedet var at give et større incitament til at søge job. Det vil sige, det var en bevidst intention at øge uligheden for at hæve beskæftigelsen.

Det er korrekt, og det virker som sagt for nogen. Øget ulighed fremmer skabertrangen.

Men højere ulighed kan også sænke sammenhængskraften, tilliden og øge kriminaliteten i et land. Alt sammen faktorer, som kan hæmme væksten i et samfund.

Derfor peger studier i begge retninger, da mange forhold er afgørende for vækst og ulighed i et land. Og økonomisk forskning viser ikke nogen entydig sammenhæng mellem ulighed og vækst. Ulige lande er ikke gennemsnitligt rigere end mere lige lande.

Men vigtigst i denne sammenhæng er det, at børn, som vokser op i fattigdom, ikke kan påvirke deres forældres valg, det vil sige, hvordan forældrene reagerer på incitamenter.

Det er ingen naturlov, at et samfund skal have fattige mindreårige medborgere.

Fattigdomsbegrebet, som benyttes i undersøgelserne, er et relativt fattigdomsbegreb.

Ifølge dette anses en familie som fattig, hvis den har en disponibel husstandsindkomst, der er mindre end halvdelen af medianindkomsten i Danmark. Beløbet var i 2021, 139.000 kroner om året før skat.

Den gruppe, det rammer hårdt at lægge under den grænse, er snarere børnefamilien end den studerende, uden børn.

Der eksisterer også et absolut fattigdomsbegreb.En fattig familie målt efter dette begreb får ikke dækket helt grundlæggende behov som mad, tøj og husly. Det er naturligvis interessant, hvor mange danskere, der lever under en sådan absolut fattigdomsgrænse, men det er en udfordring at opdatere denne grænse. Og målet for absolut fattigdom må jævnligt opdateres for at give mening, da det hele tiden ændrer sig, hvilke varer som anses for nødvendige.

Det rækker ikke blot at opjustere med prisstigninger på de varer, der allerede er i varekurven. En mobiltelefon eller wi-fiville ikke være vigtige for 30 år siden, men er det i dag. Fremfor alt viser studierne, at selv målt på den relative fattigdomsgrænse (og altså ikke den absolutte fattigdomsgrænse, som ofte vil være lavere), er børn, der vokser op i fattige familier, ofte mærket af det gennem hele livet.

Fattigdom i barndommen handler om mere end barnets mulighed for at være varmt og pænt klædt på, invitere til børnefødselsdage, tage på sommerferie eller deltage i lejrskoler.

Det har også langsigtede konsekvenser for den enkeltes uddannelsesniveau og dermed produktivitet og livstidsindkomst. Det påvirker altså både det enkelte menneske og hele samfundsøkonomien.