”Det med småt” når du har fundet en start-up at investere i
Foto: Bjarke MacCarthy
I de foregående seminarer i seminarrækken ”Bliv klædt på til at involvere dig i den næste start up succes” har vi kigget på, hvordan du kan involvere dig i en startup som mentor eller investor, og hvordan du vælger den rette startup at involvere dig i.
På dette seminar vil du høre om de juridiske aspekter du bør kende til, når du involverer dig i en startup - det med småt. Vi har inviteret CBS-alumne, advokat og partner Eric Korre Horten til at fortælle om:
a. kommercielle og formelle rettigheder og forpligtelser
b. hvordan du får skrevet de rettigtigheder og forpligtelser ind i en formel kontrakt
Derudover samles der op på vigtige pointer fra de forrige seminarer og du vil blive informeret om næste skridt i processen til at blive mentor eller investere i en startup ved Go Grow Accelerator-programmet, Copenhagen School of Entrepreneurship.
Program
- Registrering og forfriskninger
- Velkomst ved CSE og CBS Alumni
- Præsentation af advokat og partner, Eric Korre Horten
- Præsentation af CSE om seminarrækken og næste skridt hvis du ønsker at involvere dig i Go Grow Accelerator Programmet
- Networking og buffet
Seminaret er det fjerde og sidste seminar i seminarrækken "Bliv klædt på til at involvere dig i den næste start up succes" - alle alumner er velkomne.
Om foredragsholderen
Eric Korre Horten er advokat og Partner i advokatfirmaet Mazanti-Andersen Korsø Jensen. Eric har rådgivet angel-investorer og nyopstartede start-ups. Eric har en HD i Regnskab og Økonomistyring fra CBS og er tilknyttet som juridisk mentor ved Startup Accelerator-programmet på CSE.
Tilmelding
Alle alumner er velkommen til at deltage i dette seminar. Husk at registrere dig i CBS Alumni (gratis), hvis du ikke er registreret i forvejen. CBS Alumni er et netværk for tidligere studerende, som har opnået en grad ved CBS (fx bachelor, HD 2.del el.lign.), samt udvekslingsstuderende, som har afsluttet mindst et semester på CBS.
Seminaret er blevet afholdt.
Practical information
Seminaret finder sted den 11. maj 2016 kl. 16:30 i Copenhagen School of Entrepreneurships lokaler på CBS, Porcelænshaven 26, 2. sal, 2000 Frederiksberg.
Der er to timers fri parkering på Frederiksberg, men parkering i området kan være en udfordring, så kom gerne i god tid.
Seminarrækken, der består af i alt fire seminarer, arrangeres af Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) og CBS Alumni
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på alumni@cbs.dk
Bliv klædt på til at involvere dig i den næste start up-succes
Seminarrækken ”Bliv klædt på til at involvere dig i den næste start up-succes” består af i alt fire seminarer, der hjælper CBS-alumner, som overvejer at involvere sig i en af de mange hundrede start up-virksomheder, der hvert år har sin gang hos Danmarks største inkubator, Copenhagen School of Entrepreneurship.
Seminarrækken vil tilbyde CBS alumner en fordybelse i iværksætteri og hjælpe dem til at stifte bekendtskab med investor- og mentorerfaringer samt bedste praksis for investering og mentoring. Herudover vil du få mulighed for at deltage i et pitch-arrangement.
Fordele ved at deltage i seminarrækken:
- Introduktion til iværksættermiljøet og hvordan du kan blive involveret i et startup som investor eller mentor
- Adgang til udvalgte startups med stort vækstpotentiale og mulighed for at arbejde tæt med nye, innovative talenter
- Mulighed for at dele dine erfaringer med de nystartede virksomheder, og få nye erfaringer selv
- Mulighed for at udveksle ideer, samarbejde og eventuelt investere sammen med andre alumner, der deler en interesse for iværksætteri
- Løbende læring og ajourføring af kvalifikationer både personligt og professionelt relateret til investerings- og mentorprocessen
Få mere information om seminarrækken
Læs artikel om seminarrækken
CBS-adresse
CBS, Porcelænshaven 26, 2. sal, 2000 Frederiksberg