Hvert tredje unge toptalent er CBS-alumne

30 af de 100 talenter i Berlingske Business Magasins Talent100-udgivelse fra april er alumner fra Copenhagen Business School.

11/05/2015

Talent 100
Foto: Jakob Boserup

Af: Jakob Vesterager

For mange unge CBS’ere er det nok lidt af en drøm. Og det er heller ikke alle, der kan læse deres navn i Berlingske Business Magasins Talent100-magasin. Men i år kan 30 CBS-alumner slå op i magasinet og se sig selv nævnt som et af Danmarks unge toptalenter.

Berlingske Business Magasin har de sidste 12 år udgivet særnummeret Talent100, hvor der er blevet sat fokus på 100 unge talenter under 35. Talenterne nomineres af virksomheder og andre interesserede, og Berlingske Research udvælger så de 100 talenter ud fra begrundelse, CV og alder.

De 30 talenter fordeler sig ud over en række brancher på følgende måde:

Salg og marketing        7
Iværksættere               5
Økonomi og finans        5
Rådgivning                   5
Forretningsudvikling      3
Logistik og produktion   1

Se oversigten over de 100 talenter

Mig-generationen
Redaktør, Berlingske Business Magasin, Claus Skovhus skriver i magasinets leder, at talenterne er del af generation Y. Han beskriver dem som gennemslagskraftige, målbevidste og ’mig-generationen’.

Det er en generation, der først og fremmest er loyal over for sig selv, skriver han. Men arbejdspladsen får den fulde opmærksomhed, så længe den lever op til forventningerne fra et talent. Hvis det ikke er tilfældet, er ansatte fra generation Y klar til at skifte arbejdsplads.

- Hvor det i gamle dage var en stjernestund at få job i etablerede og hæderkronede virksomheder, er det i dag jobbets indhold, som er afgørende. Der skal være visioner, dynamik, innovation, forandringer og beslutningskraft, skriver Claus Skovhus.

CBS Alumni

Læs flere alumneartikler

Deltag i diskussionen på LinkedIn

Sidst opdateret: Alumni // 17/12/2017