CBS har historie...

På tærsklen til 2017, hvor CBS runder de 100 år er det måske værd at forholde sig til fænomenet historie.

Billede af Jan Molin

Jan Molin, Uddannelsesdekan

Det er ikke hver dag på campus, at vi tænker over eller taler om, at vores institution snart har gennemlevet et fuldt århundrede. Det er kun undtagelsesvis, at historien således er genstand for vores opmærksomhed og daglige indsats:

When the history of an organization does come up,
it’s usually in connection with an anniversary –
just part of the ’balloons and fireworks’

(Seaman & Smith 2012:45)

Vi kender det så udmærket fra Aldi, Netto eller andre supermarkeder, der synes at fejre ’runde fødselsdage’ et par gange om året. I dét lys tror jeg, at CBS er ganske godt tjent med at underspille de forestående festligheder. Hvis vi imidlertid fokuserer på historien som udtryk for de myriader af små historier der kan fortælles, fremfor alene at se historien som en anledning til at opnå noget – så kan vi måske i fællesskab styrke forståelsen af, hvad det ér, CBS står for og potentielt kan udvikle sig til.

Uanset vores forskellige tilhørsforhold til institutionen og udstrækningen af dette i tid og relationer, så kan vi alle komme i situationer, hvor vi pludselig ’hører os selv’ fortælle om noget, vi har oplevet på CBS. Vi er alle bærere af traditioner, vaner og mere eller mindre ritualiserede processer, der blev etableret for mange år siden – og vi er alle med til at modificere selvsamme historiske ’arv’ og supplere denne med nye mønstre af forventninger og aktiviteter. Således er historie og fremtid snævert forbundet i hverdagslivet, og de historier vi konstruerer på bagrund heraf.

... history is not made by the pursuit of intentional goals by leaders
but by myriads of ordinary people doing (or not doing) their jobs...

(Kreiner & March 2009:57)

CBS 100 års jubilæum er den perfekte anledning til give historierne ’stemme’. 2017 må gerne blive det år, hvor vi alle på CBS bestræber os på at beskrive, forstå og ’lære’ af historierne. Det er således ikke en søgen efter at fremstille ’den store fortælling’, eller den ’virkelige’ historie om CBS. Det er derimod en orientering mod de iagttagelser og oplevelser, der har sat sig hos os hver især, og som i det stille er med til at præge vores samarbejde og ikke mindst vores opfattelse af CBS og vores professionelle tilstedeværelse i hverdagens opgavevaretagelse.

Vores professionelle identitet udtrykker således ikke en mere eller mindre medfødt kerne, men en perlerække af historier om hændelser og tildragelser, der knytter os til gode kolleger og mindeværdige steder. Det er kernen i forståelsen af den rolle som narrativer spiller for vores individuelle meningsskabelse. Den mening vi hermed skaber sætter samtidig rammebetingelser for vores forestillinger om en mulig fremtid. For os selv, for vore nærmeste kolleger og for CBS. Der er derfor rigtig god grund til at give historierne liv, til at gøre personlige oplevelser eksplicitte for os selv og for andre.
Det historieløse er en utopi. Intet kommer af ingenting – og i reglen er intet tilfældigt. Vi evner alle at skabe mening (hvor ingen mening nødvendigvis ér), og historierne vi konstruerer bliver bærere af disse forklaringer på hvad der skete, hvorfor det skete og ikke mindst hvilken betydning det har (…haft).

CBS havde en gang en rektor, der offentligt lagde afstand
til CBS’ historie i både tale og handling. Han holdt kun i to år
før han måtte finde sig et meningsfyldt job et andet sted.
Den leder, der vender ryggen til historien,
vender samtidig ryggen til medarbejderne,
som jo netop er bærere af den historie, der ignoreres
eller lukkes ude af lederskabet. 

Ovenstående er eksempel på en lille historie, der benytter iagttagelser af et historisk hændelsesforløb, som udgangspunkt for at skabe en mening i, hvad det vil sige at lede.
Det er i lyset af dette eksempel ikke alene interessant at fortælle de små historier, men tilsvarende interessant at prøve at finde ud af hvad det ér historien handler om, hvorfor man husker den så klart, og hvilken pointe den eventuelt kan danne udgangspunkt for.

Derfor inviteres alle med tilknytning til CBS til at fortælle deres små historier. Vi har alle en fauna af anekdotisk materiale, som vi kan bidrage med og som kan offentliggøres i en ubekymret, redelig og tankevækkende form. På den måde kan vi sammen skabe et righoldigt materiale, der lader sig fortolke og kombinere i farverige konstruktioner og forestillinger om mønstre og sammenhænge. Som man siger i psykologkredse, så er det aldrig for sent at få en lykkelig barndom – eller med David Bowie’s ord:

Man skal kunne gøre fortiden til en del af ens
personlighed


Vi kan på CBS fortælle historier – og skabe mening i og på tværs af historier, der vil kunne give anledning til oplevelsen af en stærk og robust ’barndom’. Vi vil kunne spejle os i muntre/sørgelige/opbyggelige/udfordrende/problematiske/heroiske anekdoter, der tilsammen tilbyder et solidt fundament for vores egen – og for CBS' videre udvikling.

Lad mig afslutningsvis fortælle en lille historie som udspillede sig før årtusindskiftet:

Rektor havde igangsat en bred diskussion om,
hvorledes CBS fremover skulle organiseres.
Der var en række arbejdsgrupper med forskellige
kommissorier, der tilsammen skulle etablere et
bredt og nuanceret materiale på baggrund af hvilket,
det kunne blive muligt at diskutere og eventuelt
beslutte en ny struktur.
Da arbejdsgrupperne havde afsluttet deres arbejde
og skrevet deres rapporter blev der arrangeret en
større fakultetskonference, hvor mere end hundrede
ansatte fik materialet præsenteret. Der var gruppe-
diskussioner på dagen og fremlæggelser efterfølgende,
og til sidst var det rektors opgave at konkludere.
Rektor gik på talerstolen og beskrev kort og
nøgternt betydningen af det store arbejde, som var blevet
udført af arbejdsgrupperne og de grupper, der havde
drøftet materialet, som del af fakultetskonferencens
program. Derefter så han ud over forsamlingen
og konstaterede:
”Jeg er af den opfattelse at  vi på CBS skal fortsætte
med den struktur vi allerede har. Efter i dag kan vi nu
fremover gøre det på et oplyst grundlag!”

Jeg er sikker på, at der er mange fortolkninger af denne historie. Jeg er sikker på, at der er mange pointer man kan udlede af denne historie... og se, det er hele pointen:
Hvis vi fortæller vore historier, får vi noget at tale om som risikerer at gøre en forskel.

Kilder
Kreiner, K & March, J.G. (2009): Heroes and History at CBS. In The distinctiveness of Diversity (eds. Molin, J & Irwin, A. G.) Copenhagen: Samfundslitteratur (41-57)

Seaman Jr., J.T. & Smith, G.D. (2012): Your Company’s History as a Leadership Tool. In Harvard Business Review. December 2012 (45-52)

Del din CBS-historie

Send os en mail med din CBS-historie til cbs100@cbs.dk - skriv ’Min CBS-historie’ i emnefeltet. Tekst, billede, video eller lyd - du vælger selv formatet.

Indsendte historier kan blive offentliggjort af CBS ifm. CBS’ jubilæum og anvendt i fremtidig markedsføring af CBS. CBS forbeholder sig retten til at redigere indsendte bidrag.

Læs andres CBS-historier

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 04/05/2016