Anbefalet sommerlæsning
Photo: Shutterstock / Africa Studio
Foto: Jonathan Baez
Florence Villesèche, adjunkt og Marie Curie-stipendiat ved Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse (INT), Cluster for Diversity and Difference ved Public Private-platformen og Center for Corporate Governance. (CCG).
Florence Villesèches primære forskningsområder er netværk, køn og diversitet, institutionelt arbejde og identitet. På CBS er hun p.t. beskæftiget med et omfattende forskningsprojekt, der omhandler netværkets betydning for kvinders adgang til bestyrelser og som sikrede hende et Marie Curie-stipendiat fra EU-kommissionen. Hun har bl.a. skrevet artikler til Human Relations, Equality, Diversity & Inclusion, Revue Française de Gestion og Management.
Men and Women of the Corporation (grundbog 1977/1993 med nyt efterskrift) af Rosabeth Moss Kanter
”Desværre” er det en tidløs klassiker inden for ledelses- og organisationslitteratur, da forandringerne ikke sker i det tempo, man kunne ønske. Endnu vigtigere er dette en oplysende bog, der ikke kun handler om toppen af isbjerget, dvs. virksomhederne i toppen af aktieindekset. Den undersøger, hvordan køn og magt er viklet ind i hinanden på alle professionelle og sociale niveauer.
Getting Women on to Corporate Boards: A Snowball Starting in Norway (2013 hardback; 2015 paperback) af Silke Machold, Morten Huse, Katrin Hansen, Marina Brogi (Red.), Edward Elgar
Denne redigerede udgave indeholder bidrag fra både forskere og praktikere og tager udgangspunkt i den berømte ”Norwegian case”. Den giver et godt overblik over den europæiske og internationale debat samt den virkelighed, kvinder i bestyrelser opererer i. Den bygger på både kvantitative studier og kontekstspecifikke kvalitative analyser.
Resistance to Change in the Corporate Elite: Female Directors’ Appointments onto Nordic Boards (2015, forskningsartikel) af Gregorič, A., Oxelheim, L., Randøy, T. og Thomsen
Artiklen er en ny udgivelse af professorer fra CBS og Universitetet i Agder baseret på nordiske data. Tallene tyder på, at det ikke er tilstrækkeligt at implementere kvoter og officielle målsætninger, hvis målet ikke kun er flere kvinder i bestyrelserne, men også en forbedring af governancepraksis.
Foto: Bjarke MacCarthy
Sine Nørholm Just, lektor ved Department of Business and Politics
Sine N. Just er kommunikationsforsker med speciale i meningsdannelse og offentlig debat. Hun er især interesseret i sammenhængene mellem brede samfundsmæssige forhold som politisk legitimitet og kollektiv identitetsdannelse og konkrete kommunikative dynamikker og sproglige mekanismer.
Strategisk kommunikation er et felt i rivende udvikling – både som teori og som praksis. Hvad enten man primært er interesseret i den teoretiske eller praktiske side af sagen, så er store og stærke kræfter som globalisering, bæredygtighed og ny teknologi med til at sætte dagsordenen og forandre vilkårene for vores forståelse og udøvelse af strategisk kommunikation.
Man kan se på sammenhængen mellem strategisk kommunikation og den ene eller anden tendens isoleret set:
In the Wake of New Media: Connecting the Who with the How of Strategizing Communication (2016) af Ib T. Gulbrandsen & Sine N. Just
Her undersøger min medforfatter og jeg, som titlen indikerer, de nye mediers betydning for vilkårene for strategisk kommunikation. Vi er særligt optagede af, hvordan strategisk kommunikation i dag gennemgribende former den kommunikerende organisation. Altså, strategisk kommunikation er ikke (kun) resultatet af en organisations intentionelle arbejde med at realisere en vision, men er også fundamentalt medskabende for organisationen. Det betyder, at man må se strategisk kommunikation som en fortløbende proces, i hvilken organisationen ikke er den privilegerede afsender, men en ud af mange aktører, der opnår og tildeles handlekraft i og med kommunikationsprocessen.
Dette kan i sig selv lyde som en radikal gentænkning af, hvad strategisk kommunikation er, men hvis man vil forstå det fulde omfang af de igangværende forandringer, må man se på samspillet mellem de forskellige tendenser. Gør man det, vil man opdage, at der ikke bare er brug for at reformere eksisterende teorier og praksisser, men for et nyt paradigme for, hvordan vi tænker og gør strategisk kommunikation. Her kan man med fordel gå til strategilitteraturen, der synes at være et skridt foran mht. udviklingen af et sådant paradigme:
Beyond Strategy. The Impact of Next Generation Companies (2014) af Michael M. Andersen & Flemmning Poulfelt
Denne bog leverer ikke som sådan en analyse af de ændrede vilkår, men tager dem for givet og forholder sig til, hvordan man kan handle strategisk i en ’transitionstid’. Forfatterne illustrerer det nye strategiske paradigme – ’den sorte svane’ kalder de det – gennem en række interessante cases. Det er i eksemplerne på virksomheder, der har haft succes med at forlade det traditionelle strategiske paradigme, at bogen har sin store styrke. Der leveres ikke en stor forkromet teori, men masser af konkrete indsigter og dermed inspiration til det videre teoretiske og praktiske arbejde.
Er man interesseret i et dybere og mere sammenhængende teoretisk fundament for arbejdet med strategisk kommunikation under de nye betingelser, kan man gå til organisatorisk procesteori:
A Process Theory of Organizing (2014) af Tor Hernes
Udgangspunktet her er for så vidt det samme som ovenfor, men nu inden for organisationsfeltet: der er behov for et nyt paradigme. Forfatteren gennemgår de antagelser, der ligger til grund for størstedelen af den gængse organisationsteori, og viser derefter, hvorfor disse antagelser ikke holder i det, han kalder ’en verden i bevægelse’. Derefter opstilles et sæt af nye og bedre antagelser og deres teoretiske konsekvenser udfoldes. Selvom bogen ikke ekspliciterer teoriens praktiske implikationer, giver den ikke kun stof til eftertanke, men peger også på nye former for organisatorisk handlekraft.
Man kan så spørge, hvordan det hele hænger sammen og spiller ind på forståelsen og udøvelsen af strategisk kommunikation. Det giver de her nævnte værker ikke svar på, men forhåbentlig inspiration til at tænke videre over. Og til efteråret giver Ib T. Gulbrandsen og jeg vores bud på et samlet svar, når bogen Strategizing Communication – Theory and Practice udkommer på Samfundslitteratur.
Foto: Lars Svankjær
Jesper Rangvid, professor ved Institut for finansiering, studieleder ved CBS Executive MBA og centerleder ved Pension Research Center ved CBS (PeRCent).
Jesper Rangvid fokuserer i sin forskning på forholdet mellem finansielle markeder og den bredere økonomi. Mere specifikt drejer det sig blandt andet om prissætning af finansielle aktiver, international finansiering og finansielle kriser. Han har lagt navn til den såkaldte ”Rangvid-rapport”, der er en analyse af årsagerne til finanskrisen i Danmark.
The Courage to Act – A Memoir of a Crisis and Its Aftermath (2015) af Ben S. Bernanke
Ben Bernanke blev udpeget til medlem af direktionen for den amerikanske centralbank (”member of the board of governors”) i 2002. I 2006 blev han udpeget som øverste direktør (”Chairman of the board of governors”). Han tiltrådte således som øverste ansvarlig for den amerikanske pengepolitik, lige inden den finansielle krise foldede sig ud.
Bogen giver en fascinerende og interessant beskrivelse af, hvordan Bernanke opfatter forløbet af krisen og ikke mindst, hvordan den amerikanske centralbank medvirkede til at reducere omkostningerne ved krisen.
Ben Bernanke var, inden han tiltrådte i den amerikanske centralbank, professor ved Princeton University. Hans forskningsområde inkluderede ikke mindst Den Store Depression i USA i 1930’erne, herunder de fejl, som man i dag må sige, at den amerikanske centralbank gjorde på daværende tidspunkt. Ben Bernanke var derfor nok den bedste mand at have på posten under den finansielle og økonomiske krise i 2007-2009. Min vurdering er, at verden bør sende en tak til Ben Bernanke for, at hans indsats under krisen førte til, at krisen i 2008-2009 trods alt ikke udviklede sig som Den Store Depression i 1930’erne. Når det er sagt, er bogen naturligvis Ben Bernanke’s egen forklaring. Man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, om Ben Bernanke er hård nok ved den amerikanske centralbanks ageren inden krisen (hvor han også var medlem af direktionen).
Andre folks penge – Historien om den danske finanskrise (revideret udgave, 2014) af Niels Sandø og Thomas G. Svaneborg
Efter at have læst Bernanke’s bog om den amerikanske og globale finanskrise, kan det være interessant at vende blikket mod den danske krise. ”Andre folks penge” giver et levende, men samtidig skræmmende, billede af, hvor danske ejendomsinvestorer lånte store summer i danske banker til ofte opskruede og flyvske projekter i perioden før krisen, og hvor villige visse danske banker var til at finansiere disse projekter. Mange af disse banker måtte senere dreje nøglen om, da ejendomsmarkedet vendte og investorerne ikke kunne betale deres lån tilbage, hvorfor bankerne fik store tab.
Bogen er skrevet i et højt tempo med fascinerende personbeskrivelser. Omvendt kan man som læser nogle gange tabe pusten lidt, og man kan ønske en dybere forklaring på, hvad det var der foregik. Har man dette ønske, vil jeg tillade mig at henvise til Rangvid-rapporten fra 2013, som netop giver denne grundige og detaljerede beskrivelse af årsagerne og konsekvenserne af finanskrisen. ”Rangvid-rapporten” er ikke så farverig som ”Andre folks penge”, men vil man have grundigere indblik i, hvad der skabte den finansielle krise, kan den anbefales.
The Great Escape: Health, Wealth and the Origins of Inequality (2013) af Angus Deaton
Når man er færdig med at sætte sig ind i årsagerne til og konsekvenserne af finanskrisen, vil jeg anbefale Nobelpristager i Økonomi Angus Deatons yderst indsigtsfulde bog om økonomisk vækst, og hvad det giver af muligheder og udfordringer.
Finanskrisens efterveer har medført en debat om økonomisk vækst: nogle mener, at den er for lav, andre at vi fokuserer for meget på økonomisk vækst, mens endelig andre mener, at frugterne af økonomisk vækst ikke bliver fordelt som de burde, altså at vi gennem de seneste årtier har oplevet en stigende økonomisk ulighed. Til forståelse af disse centrale dilemmaer findes der nok ikke en bedre bog end Angus Deatons. Bogen giver et fantastisk indblik i, hvorfor vi i dag levere længere, sundere, og rigere, men samtidig hvorfor økonomisk vækst fordeles som den gør, både på tværs af lande og indenfor lande. Som en anmelder af bogen skriver på dens hjemmeside: ”The Great Escape tells the two biggest stories in history: how humanity got healthy and wealthy, and why some people got so much healthier and wealthier than others.” Dette er rammende skrevet.
Læs bogen. Den er fascinerende.
Næsten alle de anbefalede bøger kan købes hos Academic Books, der tilbyder en speciel rabat til CBS-alumner
Relevante artikler:
Anbefalet julelæsning