Anbefalet sommerlæsning 2019
Næsten alle de anbefalede bøger kan købes gennem Academic Books til en fordelagtig pris for CBS alumner. Læs mere om Academic Books’ tilbud og hvordan du opnår rabat som alumne
 |
Helle Zinner, leder af Institut for Digitalisering Lektor Helle Zinner er for nyligt tiltrådt som leder af Institut for Digitalisering. Helle fokuserer i sin forskning på IT i den offentlige sektor. Hendes forskning er centreret omkring fordelene ved IT i en bredere forstand, hvor fordelene ikke nødvendigvis er lig med økonomisk gevinst. |
Syv hundrede sider om data og hvordan det i en ubehageligt høj grad påvirker vores dagligdag, lyder måske ikke som et tillokkende forslag. Men bogen ”The Age of Surveillance Capitalism: The Fight for a Human Future at the New Frontier of Power” af Shoshana Zuboff giver os en forståelse for, hvordan nogle af de største virksomheder, som vi genererer data for gennem vores daglige aktiviteter, fuldstændig ændrer vores adfærd som forbrugere, individer og medarbejdere. Det er en omfattende bog fuld af eksempler, hvilket tvinger dig til at stoppe op og tænke over det eksperiment vi bliver en del af i tider med sociale medier, ”Internet of Things” og avancerede teknikker til dataanalyse.
Yuval Noah Harari: ‘Sapiens: A Brief History of Humankind’ (2015)
Hvis du ikke har læst ‘Sapiens,’ så er det et must. Yuval er en fremragende forfatter. Selvom det er faglitteratur, føles det som at læse en roman. Yuval fremsætter tre koncepter: evnen til at forestille sig noget, penge og religion. Han argumenterer for, at de tre koncepter har gjort homo sapiens til den dominerende art på jorden i 100.000 år. Bogen tager læseren med på en rejse fra livet som huleboere til nutidens moderne civilisation. Det er især inspirerende at læse og tænke over, hvordan evnen til at forestille sig noget spiller en central rolle i vores daglige liv. Yuval udpeger hvordan små signaler og symboler sammen med organisationer alle er eksempler på, hvordan vores forestillingsevne er sammenhængskraften i sociale relationer i dag.
Hans Rösling: ‘Factfulness: 10 grunde til at vi misforstår verden - og hvorfor den er bedre end vi tror’ (2018)
‘Factfulness’ af Hans Rösling er en af de få nutidige bøger, som har et positivt budskab om menneskehedens fremskridt og velstand. Bogen er baseret på Hans Röslings meget kreative foredrag om statistikker og tal, som er blevet sendt og set af millioner af mennesker (eksempelvis forklaringen af omfanget af flygtningekrisen, som blev illustreret med æbler, der blev vist i DR’s Deadline i 2015). Bogen argumenterer for, at hovedparten af verdens befolkning oplever forbedrede helbredsforhold og levevilkår – i modsætning til, hvad der ofte bliver portrætteret i medierne. Da jeg læste bogen blev jeg, gennem bogens små quizzer, konfronteret med min manglende viden om og forkerte opfattelser af fakta.
 |
Dan Käremann, professor, Department of Management, Society and Communication Professor Dan Käremann forsker i emner som kritiske ledelsesstudier, vidensarbejde, organisationers identitet, ledelse, organisatorisk kontrol, innovation og forskningsmetoder. |
David Wallace-Wells: ‘The uninhabitable earth – Life after warming’ (2019)
Det er værre end du forestiller dig, selv hvis du forestiller dig det værste. Det er det korte resumé af denne bog. Jeg ville ønske, at det var fiktion, men det er det ikke. Wallace-Wells, en journalist, der har dækket klimaændringerne i lang tid, besluttede sig for at skrive en bog, der ikke formilder konsekvenserne af klimaændringer, men i stedet konfronterer den videnskabelige konsensus direkte. Det viser sig at være en tankevækkende men svær opgave. Det er tankevækkende fordi man forstår den enorme skala af katastrofiske ændringer vi allerede har forårsaget – vi udleder drivhusgasser til atmosfæren på en skala, vi kun har set ved udryddelseshændelser, og halvdelen af det er kommet til siden klimaforskere slog alarm i slutningen af 1980erne. Wallace-Wells er på en svær opgave fordi modellerne hele tiden ændrer sig og feedback-mekanismerne ikke bliver medregnet (i øjeblikket ser det ud til, at modellen har undervurderet konsekvenserne af positive feedback-mekanismer, og det er mildt sagt ikke godt nyt). Hvis du er klimaskeptiker, vil bogen ikke ændre din indstilling (det er der sikkert ikke noget, der vil på nuværende tidspunkt). Hvis du bekymrer dig om klimaet, giver Wallace-Wells dig rigeligt at bekymre dig om, men også værktøjer til at tænke i opfindsomme og, tør jeg næsten sige, produktive baner.
Robert Gerwarth: “The Vanquished: Why the First World War failed to End, 1917-1923” (2016)
I historiebøgerne, og for sejrsherrerne, endte Første Verdenskrig i ellevte time på den ellevte dag i den ellevte måned af 1918. For de besejrede endte den nok ikke før 1923, og på mange måder endte den ikke før slutningen af Anden Verdenskrig. Det er tesen i denne bog. Bogen katalogiserer de mange borgerkrige, revolutioner og mod-revolutioner, vedvarende konflikter, omvæltninger og generelle uroligheder, der kom i kølvandet på våbenhvilen i de lande, der blev besejret i krigen. Den formår at gøre det til en spændende læsning, som blandt andet giver en god forståelse for, hvorfor der er fjendskab mellem Tyrkiet og Grækenland, og hvorfor det ikke har udsigt til at slutte lige foreløbigt. Samt hvorfor Ungarn altid vil have en kompliceret rolle i det moderne Europa, og hvorfor ideen om EU som fredsprojekt er så dybt forankret i det kontinentale Europa.
Peter Heather: “The Fall of the Roman Empire” (2006)
Min sidste boganbefaling skuer endnu længere tilbage, nemlig til kollapset af Romerriget. Denne bog forsøger at nå et spadestik dybere end bly-belagte akvædukter og degeneration som forklaringer på det vestlige Romerriges fald. Et af bogens mere interessante aspekter er, at Heather argumenterer for, at moderne lærdom anslår, at der er meget mere til fælles mellem romere og ’barbarere’ end hvad lægfolk er blevet fortalt.
Men det vestlige Romerrige faldt (dog ikke i 474, som er et vilkårligt årstal vi har accepteret for at opnå en fælles konsensus – faldet skete enten før eller efter det år), og Heather fremsætter en overbevisende grund for det. Dybest set gik Romerriget i opløsning på grund af det kombinerede tryk af massiv integration (med hun-invasionen i spidsen) og et udhulet skattegrundlag, som i sidste ende gjorde oprør mod imperiets høje pris. Man får følelsen af, at Romerrigets fald ikke var givet på forhånd – faktisk indikerer Heather kraftigt, at med bedre styre og mere visionære herskere, kunne Romerriget have stået længere. Heathers tese bliver kun stærkere af, at der eksisterer et mod-bevis. Det østlige Romerrige, i form af Byzans, eksisterede trods alt 1000 år længere.
 |
Thomas Burø, Ph.D.-stipendiat, Institut for Organisation Ph.D.-stipendiat Thomas Burøs forskning undersøger hvordan politisk økonomi, kulturpolitik, identitet, pragmatisk æstetisk praksis og vores kulturelle forbrug former og omformer, regulerer og organiserer kunst og kulturelle organisationer. |
George Perec: “Life: A User’s Manual” (1978)
Han skrev mærkelige bøger, Perec. For eksempel krimiromanen ”La Disparation,” hvor bogstavet ’e’ er forsvundet og mangler i teksten, eller ”A Man Asleep,” som formidler processen at falde i søvn. ”Life: A User’s Manual” er en historie om en bygning i Paris’ XVII arrondissement den 23. juni 1975, kort før klokken 20, hvor hovedpersonen Bartlebooth lige er død. Bogen er struktureret som en kortlægning af hvert rum i bygningen, hvilket giver Perec muligheden for at lave en kompleks fortælling om de liv, der leves i al deres detaljerigdom: alle de stille rædsler, nederlagene, skuffelserne, kærligheden, og håb og drømme og glæder. Ultimativt er det en bog, der undersøger spørgsmålet hvordan skal man leve? ved at undersøge hvordan man kan leve.
Der er bøger, der er rørende, og så er der bøger, der er ”interessante” (læs: konceptuelt stærke eksperimenter i deres form, men kedelige læseoplevelser). Først troede jeg ”Life” ville være sådan en bog. Men når først historien begynder at få greb i dig, og det gør den, på en langsom og omhyggelig måde, så kan du ikke stoppe igen. Den er sjov, overraskende, utroligt intelligent og et utroligt godt stykke litteratur, men mest af alt, så er den rørende.
Howard Zinn: “A People’s History of the United States” (latest edition from 2005)
Historikeren Howard Zinn har påtaget sig opgaven med at skrive USA's historie fra det perspektiv som ellers sjældent bliver taget i store fortællinger om nation og stat: folkeslagenes. Indianere, afrikanske slaver, anarkister, arbejdere, kvinder, homoseksuelle, fattige, og sociale bevægelser: Hvor anderledes USA, som samfund og stat, ser ud, set fra deres perspektiver. Hvis det overhovedet er muligt at opsummere så komplekse historier, så er det, at et folks historie er mærket af kamp. Både kampen for rettigheder, retfærdighed, anerkendelse, sikkerhed og selvbestemmelse, og kampen imod udnyttelse, manglende social retfærdighed, racisme, sexisme og andre former for stats- og kapitalistisk vold.
Det er gribende læsning. Ofte blev jeg fuldstændig overvældet af hvor fantastiske folk kan være. Bogen er kendt for sit pessimistiske syn på USA, og det er sandt. Men Zinns fortælling har også en underliggende optimistisk tone og en tro på kraften i folks kollektive, organiserede styrke. Bogen er en storslået fortælling fortalt fra et minoritets-perspektiv. Jeg læste den i månederne efter 11. september, mens jeg var på tour i USA med mit punkband, gemt bag i vores minibus, tænkende, undrende, måbende.
Franz Fanon: “Black Skin, White Masks” (1952)
Det her burde være obligatorisk læsning. Det er et fremragende værk og det udvider måske din horisont. Black Skin, White Masks er et psykologisk studie i koloniseringens psykopatologi, af koloniserede menneskers psykiske liv, og hovedargumentet, som titlen insinuerer, er, at de koloniale forhold har en særlig indvirkning på selvbilledet og selvagtelsen hos de koloniserede. De koloniserede kommer til at opfatte sig selv som havende mindre værdi end kolonimagten, fordi de lærer at se sig selv som kolonimagten ser dem. Løsningen: bliv hvid.
Fanon var fra den franske koloni Martinique: han oplevede på egen krop, hvordan det var at leve under kolonimagtens manikæiske verdenssyn. Fanon blev en del af kampen mod kolonimagten i Algeriet og i hans berømte værk ”Wretched of the Earth,”opfordrede han til voldelig opstand som en nødvendighed for at koloniserede folk kunne frigøre sig. Man kan roligt sige, at han var en radikal politisk tænker.
Skrivestilen i ”Black Skin, White Masks” er kraftfuld – helt fra indledningen. Hvis du vil forstå mekanismerne i racisme, så er dette et godt sted at starte.