Brooke Harrington: “Ingen magisk kur mod skattely”

- Hvad skal jeg sige? Det er helt ekstraordinært, som de ultra-rige undgår straf. Da Paradise Papers for nyligt blev lækket, var jeg sikker på, at der ville komme en reaktion. Men det kom og gik bare, som om det aldrig var sket, kommenterer Brooke Harrington og fortsætter:

- Det er 18 måneder, siden Panama-papirerne blev lækket, og kun Indien er begyndt at retsforfølge på baggrund af dem. Og skatteunddragelse er kun toppen af isbjerget – der er også alt det, der involverer manglende betaling af gæld og bøder. Formueforvalterne kan blot gemme pengene væk, hvor de ikke kan blive rørt, så selv en regering, der har magt til at fjerne terrorister med droner i fjerne lande ikke kan kræve penge ind fra en tarvelig svindler som Kevin Trudeau.

Ifølge professoren er den danske stat internationalt anerkendt som værende meget effektiv til at indkræve skatter – men selv på trods af det, har 300 af de rigeste danskere gemt 40 procent af deres værdier udenlands. Desuden påpeger hun, hvordan Sanjay Shah, der snød de danske skattemyndigheder for 12,6 milliarder kroner, med det samme kanaliserede dem i skattely – og dermed skal den danske stat ikke gøre sig forhåbninger om at få de penge tilbage.

Enorm politisk gennemslagskraft og hævngerrige advokater

Brooke Harrington mener, at man bør forske i elitens sociale interaktion med hinanden – den økonomiske elite interagerer socialt næsten udelukkende med andre, som også er en del af eliten – sender deres børn på de samme internationale skoler og opholder sig på de samme feriesteder. De har mere til fælles med hinanden end med de almindelige borgere i deres hjemlande.

- I deres hjemlande har de en enorm politisk gennemslagskraft, og i de lande, hvor politiske karrierer bliver skabt og drevet frem af økonomiske bidrag, kan de ultra-rige endda føle en art ejerskab i forhold til deres politikere. Vi oplever også, at den økonomiske elite bliver den politiske elite – som for eksempel Donald Trump og Mitt Romney, forklarer Brooke Harrington og påpeger:

- Det betyder, at de mennesker, der har magten til at lukke smuthullerne, er de samme mennesker, som har interesse i at bruge dem. Så enten kan eller vil politikerne ikke gøre noget ved det – tag eksempelvis den britiske premierminister David Cameron: Han kritiserede skattelynationer og forlangte offentligt, at G13-landene skulle etablere et offshore-register, men Panama-papirerne afslørede, at han selv havde offshore-konti, og det gør det altså svært at tro på, at han egentlig var interesseret i at gøre noget ved problemet.

Den anden forhindring er, at den økonomiske elite har nogle meget hævngerrige advokater, og deres private økonomiske forhold kan kun offentliggøres på ulovlig vis.

- Straffen for at offentliggøre den her slags information er hård. Manden bag SwizzLeaks måtte gå under jorden, og mændene bag Luxemburg-lækagen kommer til at vandre ind og ud af retssale resten af deres liv. De blev gjort til skræmmeeksempler – og formueforvalterne har selv liv og familier at beskytte, pointerer Brooke Harrington.

Anonyme tavshedsbrydere kan ændre ting over tid

Panama-papirerne var banebrydende. Det faktum, at de blev lavet anonymt, at ingen ved, hvem der stod bag dem, og at selv den danske regering – Danmark som jo ellers er kendt for at kritisere andres brug af stjålen information – endte med at købe en del af dem.

- Det er altafgørende for både formueforvalterne og deres klienter, at det aldrig bliver for åbenlyst, hvor uhæderligt og forkert systemet er. Hemmeligholdelsen er nøglen til spillet. Jo flere læk, der sker, og jo mere de her fremgangsmåder bliver udstillet, jo mindre attraktivt bliver det, siger Brooke Harrington og fortsætter:

- Vi ser ingen formelle retsforfølgelser, men problemet for de rige opstår, hvis man kan lække skatteoplysninger anonymt – for så er der ingen gode gemmesteder. Hvem kan de så stole på? For formueforvalterne er afsløringerne nedværdigende. Der er ingen magisk kur mod skattely, men hvis kampen vendes om, og bliver udkæmpet sådan, at whistleblowerne bliver opfordret til at lække informationer, så tror jeg, der begynder at ske noget. Det vil tage lang tid, men jo sværere og dyrere, det bliver at gemme penge i skattely, jo mere tilbøjelige vil folk være til blot at betale deres skatter.