Dit eksamensbevis er et stempel for livet – er rankings vigtige?

”Jeg søgte en uddannelse med fokus på personlig lederskab, entreprenørskab og CSR. Jeg fik alle tre på CBS”. Sådan roste en CBS-kandidat sin uddannelses mangfoldige indhold i Financial Times' artikel om deres seneste årlige rangering af europæiske business schools.

CBS sprang 18 pladser op ad i Financial Times' rankings og er nu nummer 33 blandt Europas bedste business schools, hvilket er vores højeste placering nogensinde. Det store skridt frem skyldes CBS' tilbagevenden i den globale Executive MBA ranking, og at vi i år er indgået Global MBA rangeringen for første gang.

Målt op imod de andre nordiske business schools var det CBS, der har haft størst fremgang. Norwegian Business School faldt fire pladser og ligger nu som nr. 37, mens Stockholm School of Economics rykkede to pladser op og stadig ligger højere end CBS på en 25. plads.

Høj signaleffekt, men ikke noget jobgaranti i Nordeuropa

I CBS 'nyhedsartikel om rating-hoppet kommenterede CBS' dekan for uddannelse Gregor Halff: “Vi er i fornemt selskab med andre førende universiteter i Europa. CBS på 33.-pladsen viser, at vi træffer de rigtige beslutninger om, hvordan vi sikrer den højeste kvalitet af vores uddannelser. Således kan vi også tiltrække de bedste professorer og lovende studerende, der kan styrke vores samarbejde med erhvervslivet og samfundet.”

Men hvad gavner CBS' ranking-resultater vores alumner – og gør de? Vi spurgte CBS' uddannelsesdekan, Gregor Halff, om rangeringernes betydning for både CBS og vores alumner.

- Høj rangering har en stærk signaleffekt. For alumner er det at have en grad fra et bestemt universitet lige som at have en tatovering. Det vil være en definerende del af deres faglige identitet for evigt, så alle signaler, der giver udtryk for, at deres uddannelse er af høj kvalitet, er vigtige, siger Gregor Hallf.

Dette svar kommer dog med en vist forbehold. I Nordeuropa giver det ikke umiddelbart samme bedre jobmuligheder at komme fra et højt rangeret universitet, som det ville i USA, Storbritannien og Asien.

- Jeg betragter det som en fordel, at det i Skandinavien er lagt vigtigere, hvor godt du klarede dig, end hvor du blev uddannet, siger Gregor Halff.

CBS-fokus på bedre jobmuligheder frem for højere løn

Som uddannelsesdekan påpeger Gregor Halff, at det ikke alle de kriterier, ranking-listerne er baseret på, som det ville give mening for CBS at forsøge at konkurrere på:

- Vi konkurrerer ikke om de samme studerende som business schools i USA, Storbritannien og Asien, hvor motivationen for at betale for og tage en MBA oftest er at høste et meget hurtigt afkast af investeringen. Det er en anden type kunder, der tager en MBA på CBS – her er der tale om folk med fokus på den skandinaviske ledelsesmodel, socialt ansvar og bæredygtighed, slår han fast og bemærker:

- For CBS er det relevant, at vores dimittender får bedre jobmuligheder efter endt uddannelse, ikke at de får enorme lønstigninger.

Gregor Halff påpeger, at Financial Times ikke bare måler på de studeredes  indtægter efter endt uddannelse, men også på faktorer som antallet af kvindelige undervisere, bæredygtighed og mangfoldighed, hvilket giver dem potentialet til også at gøre fremskridt.

- Efter min mening burde CBS faktisk deltage i færre rankings – men så gøre en større indsats for at leve op til ’best practise’ på de valgte felter. Vi skal spørge os selv, hvorfor vi forsøger at konkurrere i en bestemt ranking. Ved vi det ikke, burde vi lade være. Hvis vi gør, skal vi gøre så god en figur som muligt – med behørigt hensyn til samtidigt at leve op til vores bredere forpligtelser som et offentligt universitet, anbefaler Gregor Halff.

Rankings bør anvendes selektivt og strategisk

Gregor Halff anser CBS' placeringer i de forskellige rankings som værende ganske rimelige, vores opdrag fra og ansvar over for samfundet taget i betragtning. Hans fokus er mere på, hvordan vi kan bruge dem som det bedst mulige udviklingsværktøj.

- CBS' rankings viser generelt, at der helt sikkert er plads til forbedringer, så længe vi aldrig glemmer vores fulde vifte af forpligtelser til samfundet som helhed. Vi vil aldrig kunne konkurrere med smalt fokuserede, stærkt ranking-orienterede business schools – og vi burde heller ikke prøve på det. Samtidig skal vi aldrig slippe vores ambition om i det hele taget at gøre det rigtigt godt, siger Gregor Halff og fortsætter:

- Hvad, vi kan gøre, er til en vis grad at bruge vores placering i de forskellige rankings som en kvalitetskontrol. Hvis vi falder i en ranking, kan vi undersøge, hvilke faktorer vi falder på, og så afdække, om det faktisk er noget, vi betragter som kvaliteter. Anvendt rigtigt kan rankings bruges som et godt strategisk værktøj.