Med egne ord: Else Torp, sopran og ensemble manager

Hvordan var du som studerende på CBS?

Jeg var over det hele. Jeg sugede til mig som et sort hul på alle fag – selv ''Gunnar Riis' Pølsefabrik''... diskussioner om spændbeton, værftsstøtte og andet godt. 

SPRØK var som at lande i Paradis. Jeg kunne ikke bestemme mig for, hvad jeg ville læse, men på cand.merc.int. fandt jeg alt i ét. Per Kongshøj Madsens nationaløkonomiforelæsninger, Hjalte Rasmussen om international ret og på overbygningen Strømgren og Elbeshausens dobbeltforelæsninger om Europæisk Identitet / filosofi – det gav stor inspiration. 

Jeg var generalist med stort G... og hvad jeg ikke fik på studiet, fik jeg i studiejobs som researcher for Piet van Deurs, som gældsinddriver på BRFKredit og formand/fundraiser for Universitetskoret Lille MUKO. Døgnet må have haft flere timer dengang!

Hvordan fik du dit første job, efter du blev færdig på CBS?

Jeg sprang ind i et barselsvikariat som ansvarlig for administrationen på Den Anden Opera, og det førte til en lang række jobs i kultursektoren. 

Hvilke øjeblikke i din karriere har været de vigtigste for dig - og hvorfor?

Jeg har været heldig at være involveret i rigtig mange typer produktioner og projekter, hvor mange opgaver og enkeltpersoner har betydet uendelig meget for mig. Men jeg vil vælge tre ud:

2005 var 200året for H.C. Andersens fødsel. Et af projekterne i fejringen var Symphonic  Fairytales på musikforlaget Edition-S, og jeg blev på baggrund af min erfaring som festivalarrangør for Dansk Komponist Forening ansat som projektleder. Det sendte mig jordkloden rundt fem gange i arbejdet for at etablere mere end 70 symfoniorkesterkoncerter med ny dansk musik til tekster af Andersen. Jeg turde egentlig ikke – men jeg havde en fantastisk vidende bestyrelse og daglig leder, der sendte mig afsted i fuld tillid til at jeg kunne gøre det. Den erfaring har været uvurderlig.

Næste punkt var efter flere år, hvor professionel sang havde fyldt mere end administration, blev jeg i 2013 ansat som Korchef på DR. Stillingen skulle som noget nyt omfatte hele den interne fødekæde af sangere – lige fra korskolen til de professionelle. Det var en gave af et job, hvor jeg kunne inddrage mit speciale i 'Management of Professionals', økonomisk og kunstneriske planlægning. 

Efter knap 2 år var stillingen imidlertid blevet omstruktureret som følge af DR Underholdningsorkestrets nedlæggelse, og jeg valgte at gå ud i det frie musikliv igen. Den beslutning krævede megen eftertanke, men mine både gode og dårlige erfaringer tvang mig til at tage grundlæggende stilling til formålet med mit arbejdsliv. Det har altid været at fremme musikkens vilkår og bringe den ud til så mange som muligt. Derefter må man vælge sine værktøjer og rammer, så de passer bedst muligt til ens temperament og mål.

Mit tredje punkt må blive at, jeg således, efter moden overvejelse, er sanger (blandt andet med Nick Cave!) og manager for Theatre of Voices – nomineret til Nordisk Råds Musikpris og Grammy-vinder. Det er et ensemble under ledelse af den engelske dirigent Paul Hillier, som lægger den kunstneriske linje og leder gruppen i en lang række forskelligartede projekter – alt fra filmmusik (Jóhann Jóhannsson, David Lang, Arvo Pärt) til tidlig kirkemusik, og medvirken i stor orkestermusik. 

Den direkte kommunikation med publikum – dem der skal opleve kunsten og have noget med hjem – er essentiel. Musikken er en grundlæggende del af vores menneskeliv og er en vigtig del af vores kulturelle sammenhængskraft.

Hvad er den vigtigste erfaring, du fik på CBS, som du stadig bruger i dit daglige arbejdsliv?

Problemer skal altid ses i (kulturel) kontekst og fra flere vinkler.

Menneskelig og gennemtænkt kommunikation er afgørende for, om projekter lykkes. 

Hele SPRØK’s konstruktion var en indsprøjtning mod snæversyn – en værktøjskasse til at opdage verdenen og gå til dens problemer med åbent sind.

Har du beholdt en relation til CBS, siden du blev færdig?

Ikke så aktiv en relation, som jeg kunne ønske – tiden flyver. Men jeg har heldigvis stadig forbindelse til et par gamle venner – og glæder mig altid, når jeg tænker på min studietid!