Det vigtigste er engagerede alumner
Foto: Barbara Regina Grübel
Af: Jakob Vesterager
Hvor er du alumne fra? Svaret på det spørgsmål ser ud til at blive længere og længere, som tiden går. For ligesom universiteter er virksomheder også begyndt at se tidligere ansatte som alumner. Det vil sige, at man i et gennemsnitligt arbejdsliv vil blive alumne fra sine uddannelsessteder samt alle virksomheder, man arbejder i.
Men virksomhederne vil ikke bare holde kontakten for hyggens skyld. Der er nemlig gevinster at hente for både virksomhed og alumner ved at holde kontakten. Det viser forskning, som adjunkt og Marie Curie-stipendiatmodtager ved Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse, Florence Villesèche, har lavet. Forskningsprojektet blev til i samarbejde med professor i ledelse Emmanuel Josserand og lektor i ledelse Thibaut Bardon.
- Vores mål var at undersøge de strategiske og forretningsmæssige gevinster ved alumnenetværk for alumner og virksomheder. Vi fandt ud af, at alumnenetværk kan lede til mange gevinster såsom skabelse af ny forretning og ny viden, fortæller Florence Villesèche.
Undervurdering
En af konklusionerne i forskningsprojektet er, at virksomheder undervurderer, hvad de kan få ud af alumnenetværk. De ser, at de kan organisere sociale arrangementer, men de undervurderer, hvor vigtigt det er som fundament til at skabe forretninger, innovation og viden.
- Arbejdet med alumnerne bliver sjældent set som en strategisk indsats. Det ses mere som et socialt projekt med en årlig fest eller konference. Det skyldes, at værdien af alumnerelationen ikke er kvantificeret endnu. Og så er det svært for virksomheder at retfærdiggøre investeringer, siger Florence Villesèche.
Samtidig kunne forskerne også se, at virksomhederne havde en tendens til at se gevinsterne ved samarbejde med alumner som noget, der kunne ske i fremtiden – men ikke i dag. En af årsagerne var frygt for at komme til at udlevere forretningshemmeligheder.
Men virksomhederne inddrager i stigende grad alumnerne, fortæller Florence Villesèche. I det år, der er gået, siden forskningsprojektet blev udført, har nogle af deltagervirksomhederne rettet sig mere mod alumnerne. Blandt andet er Procter & Gamble begyndt at sende forretningsideer til alumner for at få input, eller for at give alumner mulighed for at deltage i produktudviklingen.
- Virksomhederne er begyndt at se, at det er nemmere at samarbejde med tidligere ansatte. Selvom det måske kan virke lidt kontraintuitivt, så kender de firmaet, og som regel vil de gerne lave forretning med deres tidligere arbejdsgiver, fortæller Florence Villesèche.
Det sociale aspekt
Forskningen viste også, at grunden til at alumnenetværk kan skabe gevinst, er ganske simpel. Det er nemlig det sociale sammenhold, der kitter det hele sammen.
- Et succesfuldt alumnenetværk kræver et socialt aspekt. Man kan kalde det nostalgi, fælles minder eller fælles udfordringer. Og det er altså et godt grundlag for samtaler med andre. Man starter ikke med at sige, hvad man gerne vil have ud af samtalen. Man mødes i en social sammenhæng, og pludselig opstår der nye muligheder, siger Florence Villesèche.
Samtidig kunne forskerne se, at alumner har en tendens til at hyre andre alumner fra de samme organisationer. Florence Villesèche mener, årsagen er en kombination af glæden ved at befinde sig blandt ligesindede og en større tiltro til andre med samme uddannelse eller jobbaggrund.
I deres arbejde opdagede forskerne også, at den sociale effekt, der eksisterer mellem alumner, fungerer bedre i alumnenetværk end på sociale medier. Det gør en forskel, at man har et formaliseret netværk, hvor man mødes.
- Vores forskning viste, at det er engagerede alumner, der får en alumneforening til at fungere og have værdi. Det er langt vigtigere at have en kerne af alumner, der møder op og engagerer sig, end tusindvis af modtagere på en mailingliste, fortæller Florence Villesèche.
Uopdyrket land
I sin forskning har Florence Villesèche beskæftiget sig med alumner fra virksomheder, men hun er også begyndt at interessere sig for universiteters forhold til alumnerne. Ifølge hende er der næsten kun forsket i alumnerelationen i USA, hvor det er en etableret del af universiteternes forretningsmodel, at alumner donerer penge. På den måde adskiller de amerikanske og europæiske universiteter sig markant, eftersom de europæiske universiteter oftest drives for offentlige midler.
Derfor er relationen mellem europæiske universiteter og deres alumner rimelig uopdyrket land forskningsmæssigt.
- Sammenlignet med de amerikanske universiteter, er det lidt sværere for de europæiske universiteter at finde værdien af alumnearbejdet. Hvad er det, de giver, og hvad er det, de får? Og har de råd til at give i de sparetider, som rammer nærmest hele den europæiske uddannelsessektor. Universiteter med brede fagområder kan have utroligt svært ved at binde alumnerne sammen eller forklare dem gevinsten ved at deltage. Der er et universitet som CBS bedre stillet, netop fordi det er et business-universitet, siger Florence Villesèche.
Homo Alumnus?
Men hvorfor er det egentlig, at alumner har et ønske om at mødes med andre i alumnefællesskab?
Florence Villesèche peger på forskning, der viser, at mennesker leder efter en kontinuitet i deres liv for at give fortiden mening. Selv når de bliver fyret, har de brug for at finde mening og værdi i den tid, de var i en virksomhed. Og den mening kan både være forbundet til en virksomhed eller de folk, man arbejdede sammen med.
- Vi har lidt en tendens til at se på folk som ’Homo Economicus’, der altid handler rationelt for at maksimere gevinst. Men sådan er det ikke i virkeligheden. Vi interesserer os ikke kun for forretning. Vi vil gerne have det sjovt, opleve lidt nostalgi og få vores fortid til at give mening og binde vores liv sammen, siger Florence Villesèche.
Hun peger også på, at der for alumner kan være en tilfredsstillelse i at give noget tilbage til det sted, hvor de tog deres uddannelse eller havde deres første job.
- Der kan være en vis tilfredsstillelse i at blive anerkendt for sin karriere. Men det kan også bare være fordi, man nyder at hjælpe studerende eller den institution, hvor man fik sin uddannelse – for det er jo en værdi man videregiver, når man deler af sin viden og erfaring, siger Florence Villesèche og fortsætter:
- Men det er selvfølgelig ikke for alle. Ligesom med kunder så kan man ikke ramme alle altid. Nogle vil være interesserede og andre vil ikke. Men sådan er vilkårene jo – vi har kun en finit mængde tid i vores liv. Vi må vælge og fravælge. Der vil være alumner, der identificerer sig med en institution, og hvis man har tilbud til dem, så er der grobund for et godt alumnenetværk, der både gavner alumnen og institutionen.
Måder hvorpå virksomheder inddrager alumner:
- Virksomheder beder alumner foreslå nye ansatte eller har dem med i rekrutteringskomiteer
- Virksomheder lader alumner komme med forslag til konkrete forretningsproblemstillinger
- Videndeling mellem virksomhed og alumner
- Mentorprogrammer
- Sociale arrangementer
- Virksomheder skabt af alumner kan blive forretningspartnere (leverandører eller distributører eksempelvis)
- Alumner kan trække forretning til deres tidligere arbejdsgiver
- Nogle firmaer prøver at placere deres alumner i firmaer, de gerne vil udvikle forretningsforbindelser med
Anbefalet læsning fra Florence Villeséche (på engelsk)
Cultivating Ex-Employees, Harvard Business Review
The Other Talent War: Competing Through Alumni, MIT Sloan Management Review
Rethinking the ‘War for Talent’, MIT Sloan Management Review
Læs mere på Florence Villeséches forskerprofil
Relevante artikler
Rektor: Ingen kender os bedre end alumnerne
Anbefalet sommerlæsning
Gør du brug af CBS’ tilbud til alumner?