Projekt Jurabog

Digital adgang til ældre dansk juridisk litteratur, som typisk er udgivet for mere end 10 år siden

Projekt Jurabog

Digital adgang til ældre dansk juridisk litteratur, som typisk er udgivet for mere end 10 år siden

Indhold i Projekt Jurabog

Formålet med Projekt Jurabog er at gøre så megen (overvejende dansk) juridisk litteratur som praktisk, rettighedsmæssigt og økonomisk muligt tilgængelig for alle i digital form. Typisk er der tale om litteratur, der er udgivet for mere end 10 år siden. Bøgerne er digitaliseret i søgbare pdf-versioner.

Indholdet i Projekt Jurabog er er bl.a. inddelt efter flere materialetyper:

  • Juridiske monografier efter forfatter og efter titel
  • Ph.d.-afhandlinger
  • Andre udgivelser: indeholder bl.a. antologier, biografier, domsoversigter, festskrifter, Forhandlingerne ved De Nordiske Juristmøder (1928, 1935, 1948 og frem), Kirkeretsantologier udgivet af Selskab for Kirkeret, Litteraturoversigter, Offentlige udredninger og Årbøger udgivet af Juridisk Forening i København (1907-1957)

Licensvilkår

En række bøger på Projekt Jurabog er beskyttet af lov om ophavsret. Det er tilladt at downloade kopier af disse beskyttede værker til brug for brugeren selv eller til brug for nære kolleger, herunder i professionelle sammenhænge. Kopiering herudover, f.eks. ved upload til hjemmesider, sociale medier og streamingtjenester, eller kopiering med henblik på brug i undervisning kan kun ske i overensstemmelse med undtagelsesreglerne i ophavsretsloven eller ifølge gældende aftaler indgået med Copydan Tekst & Node.

Der er derimod fri adgang til at linke til Projekt Jurabog og til alle værker på siden, herunder i mails, på internethjemmesider, sociale medier o.l.

Facts om Projekt Jurabog

Omfang Ca. 900 titler
Geografisk dækning Danmark
Leverandør Et ikke-kommercielt initiativ under ledelse af professor Mads Bryde Andersen

 

Sidst opdateret: CBS Library // 02/04/2024