Westlaw UK

Omfattende samling af juridisk information med fokus på Storbritannien.

Westlaw UK

Omfattende samling af juridisk information med fokus på Storbritannien.

Indhold i Westlaw UK

Legislation: Westlaw UK indeholder alle love siden 1267 samt forordninger siden 1948, alle i fuldtekst.

Cases (domme): adgang til mere end 400 000 sagsfremstillinger og –udskrifter fra 1220 og frem. Blandt kilderne findes The Law Reports, Weekly Law Reports, The English Reports, Industrial Cases Reports samt Business Law Reports. Et sagsanalysedokument opsummerer sagen (bl.a. med information om hvor sagen blev anlagt, eventuelle anker og beslægtede sager) og indeholder links til anvendte domme og lovgivning samt relevante tidsskriftsartikler.

Books: abonnementet dækker et udvalg af titler i serien the European Lawyer Reference Series, som indeholder tvær-jurisdiktionel information indenfor mere end 20 praksisområder (emner), fra forvaltningsret til skatteret. Du kan navigere ved hjælp af retssystem (land) eller praksisområde (emne). Der er adgang til 150 titler fra forlaget Sweet & Maxwell.

Journals: adgang til 115 tidsskrifter i fuld tekst (fra bl.a. Sweet & Maxwell og Cambridge University Press) samt abstracts fra 800 andre tidsskrifter via Legal Journals Index (LJI).

EU: indholdet er inddelt i 6 overordnede kategorier: primær lovgivning (traktater) siden 1951, sekundær lovgivning (forordninger, direktiver, afgørelser, anbefalinger, vurderinger (ikke-bindende) som trykt i tidsskriftsserien Official Journal L) siden 1952, forberedende dokumenter siden 1974, spørgsmål i parlamentet siden 1992, retspraksis siden 1954 samt information, meddelelser og ikke-bindende aktstykker fra Kommissionen m.fl. som trykt dagligt i tidsskriftsserien Official Journals C.

Insight: online juridisk encyklopædi, der indeholder en udførlig og emne-opdelt præsentation af engelsk lovgivning.

Tips fra bibliotekaren 

Navigér i Westlaw UK:

  • Brug søgeboksen til at søge på emneord mm. Som udgangspunkt benyttes simpel søgning, men ved at vælge avanceret søgning får du adgang til mere sofistikerede søgemuligheder.
  • Du kan benytte browse-funktionen og navigere efter bl.a. udgivelsesår og dokumenttype. Denne funktion ændrer sig alt efter hvilken sektion af databasen du befinder dig i.

Westlaw UK – Guide

Print, gem og e-mail dokumenter:
Du kan gemme, printe eller e-maile samtlige dokumenter i Westlaw UK, enten i Word eller PDF format.

Fakta om Westlaw UK

Geografisk dækning Storbritannien
Leverandør Westlaw

 

Sidst opdateret: CBS Library // 13/06/2024