Bæredygtigt indkøb er afgørende for den grønne omstilling

Foto: Shutterstock

RESUMÉ

Stadig flere virksomheder ønsker at overgå til en bæredygtig indkøbspraksis, men løber ind i store udfordringer og dilemmaer undervejs. Det er baggrunden for, at CBS har iværksat ”Sustainable Procurement Initiative”, hvor man i tæt samarbejde med en lang række danske virksomheder skal generere ny værdifuld viden på området. Den skabte viden kanaliseres til CBS-studerende – og dermed til morgendagens ledere – via undervisningen, og til erhvervslivet via den løbende interaktion mellem CBS og virksomhederne undervejs.
Bæredygtigt indkøb er en afgørende motor for den grønne omstilling, og langt størstedelen af danske virksomheders drivhusgasudledninger kan henføres til leverandører og underleverandører. Samtidig omfatter bæredygtige indkøb sociale forhold, fx at man afviser børnearbejde og sikrer ordentlige arbejdsforhold for de mennesker, der bidrager i hele produktionskæden. ”Sustainable Procurement Initiative” understøtter således en række af FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling.     

***

Stadig flere virksomheder ønsker at overgå til en bæredygtig indkøbspraksis, men løber ind i mangeartede udfordringer og dilemmaer undervejs. Det er baggrunden for, at en gruppe forskere fra Department of Operations Management på CBS har iværksat ”Sustainable Procurement Initiative” (SPI).

Formålet med SPI er at generere ny forskningsbaseret viden på området rettet mod virksomheder samt CBS-studerende på HD og cand.merc. og derigennem understøtte overgangen til bæredygtigt indkøb, som er en afgørende motor for den grønne omstilling.
 

MODENHEDSMODEL OG OBSERVATORIUM

SPI er opdelt i to hovedområder. Det ene, som Kim Sundtoft Hald, professor mso ved Department of Operations Management på CBS, har ansvar for, skal skabe øget forståelse af de faktorer, der henholdsvis kan fremme og bremse indførelsen af en bæredygtig indkøbspraksis. Der er tilknyttet en ph.d.-studerende samt en række cand.merc.-studerende, der skriver kandidatopgave om bæredygtigt indkøb med inddragelse af erfaringer i konkrete virksomheder. De studerende får viden fra og leverer data ind til SPI.  

Sideløbende vil forskerne udvikle og teste en såkaldt modenhedsmodel, som baseres på casestudier af i første omgang 10 udvalgte virksomheder. Ved hjælp af modellen kan en virksomhed gennemføre en selvundersøgelse af, hvor langt de er i forhold til bæredygtigt indkøb, og få konkrete input til, hvordan de kommer videre.     
 
Initiativets andet hovedområde, som ledes af Thomas Johnsen, professor ved Audencia Business School i Nantes, Frankrig, samt gæsteprofessor ved Department of Operations Management på CBS, fokuserer på at udvikle et observatorium, hvor man indsamler og analyserer data fra en række virksomheder. Hovedformålet er her at afdække, hvor danske virksomheder bredt set står med hensyn til bæredygtige indkøb.

Hvor langt fremme er de? Hvad arbejder de konkret med? Hvad arbejder de ikke med? Hvordan balancerer de fx miljømæssig og social bæredygtighed med profithensyn? Hvilke metoder anvender de til at måle og kontrollere deres leverandørers bæredygtighedsperformance? Det er nogle af de mange spørgsmål, der skal afdækkes. De tilknyttede virksomheder vil 2-3 gange årligt skulle besvare spørgeskemaer, og observatoriet vil endvidere analysere virksomheders CSR- og bæredygtighedsrapporter, ligesom der vil blive afholdt workshops med virksomhedsdeltagelse. Hele tiden med det dobbelte fokus, at SPI indsamler viden fra virksomhederne, men samtidig giver SPI dem ny viden tilbage, som de kan bruge i deres interne udviklingsprocesser på vej mod en mere bæredygtig indkøbspraksis.    

Indkøbsfunktioner er centralt placerede, og kan, via deres indkøbsbeslutninger, bidrage markant til den grønne omstilling.

- Kim Sundtoft Hald, professor mso ved Department of Operations Management på CBS
 

BÆREDYGTIGE EFFEKTER AF INDKØB

Men hvordan adresserer SPI mere specifikt den grønne omstilling? Det står fast, at industrivirksomheder er ansvarlige for en stor del af verdens drivhusgasudledninger og dermed den globale opvarmning.

”Og eftersom en stor del af produktionen varetages af virksomheders leverandører og underleverandører i forsyningskæderne, så er deres indkøbsfunktioner centralt placerede, og kan, via deres indkøbsbeslutninger, bidrage markant til den grønne omstilling,” siger Kim Sundtoft Hald.  

Han understreger, at dette underbygges af forskning, som viser, at langt størstedelen af en gennemsnitlig dansk virksomheds drivhusgaspåvirkning finder sted hos leverandører og underleverandører, mens en tilsvarende lille del kommer fra produktionen i Danmark. Men hvordan skal virksomhederne så gribe bæredygtigt indkøb ad?

Ifølge Thomas Johnsen skal de ikke længere kun fokusere på de økonomiske effekter af deres indkøbsbeslutninger, men også medtage de miljømæssige og sociale.

”Når mange virksomheder fx lægger store indkøb ud til leverandører i lavomkostningslande i Asien, så sker det først og fremmest for at opnå omkostningsbesparelser. Hvis virksomheder antager et bæredygtigt indkøbsperspektiv, skal de også fokusere på, hvad deres indkøb har af konsekvenser for miljø og mennesker. Hvad koster det fx i CO2-udledning at producere og transportere produkterne? Hvordan er arbejdsvilkårene hos leverandørerne? Bliver der brugt børnearbejde eller tvangsarbejdere?” siger han.
 

IKKE KUN PROFITHENSYN

Thomas Johnsen pointerer, at det er en tydelig trend, at virksomheder fokuserer stadig mere på konsekvenserne af, hvordan de agerer – og det gælder også på indkøbsområdet.

”Bæredygtigt indkøb indebærer, at man som virksomhed ikke kun tænker på sin egen profit, men også medtager de bredere konsekvenser for samfundet – ’People, Planet and Profit’, som det hedder i den tredobbelte bundlinje-terminologi. I dag ser vi ofte, at en virksomhed ansætter en CSR-specialist eller en bæredygtighedschef, og det er selvfølgelig et skridt på vejen. Men hvis man virkelig vil igangsætte en bæredygtig transformation, herunder også i indkøbsfunktionen, så kræver det, at man går all in og sikrer sig, at også virksomhedens indkøbsspecialister er pejlet ind på bæredygtighed,” siger Thomas Johnsen – og Kim Sundtoft Hald supplerer:     

”Det er afgørende, at virksomheden ser på sine kriterier for valg af leverandører. Er bæredygtighedskriteriet fx oppe ved siden af eller trumfer det omkostningskriteriet? Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at de to kriterier langt fra altid står i modsætning til hinanden. Tværtimod kan der ofte findes synergier, hvis indkøbsafdelingen fx går i dialog med produktudviklingsafdelingen. Måske kan man fx reducere pakkematerialer og på én gang mindske omkostningerne og miljøpåvirkningen,” siger han.    
 

POLITISK PRES

Ifølge Kim Sundtoft Hald bliver bæredygtigt indkøb stadig mere uomgængeligt – og det er der flere grunde til.

”I langt de fleste virksomheder har man et ønske om at bidrage til den grønne omstilling. Fordi virksomheder repræsenterer mennesker, der vil gøre en forskel, fordi man gerne vil brande sig med et grønt image, og på grund af voksende politiske pres via ny lovgivning, som giver virksomhederne ansvar for forholdene i hele deres forsyningskæde. Det inkluderer fx, at der ikke bliver forurenet uforholdsmæssigt eller anvendt børnearbejde. Hvis man ikke agerer bæredygtigt, øger det desuden risikoen for at komme i ngo’ers og forbrugeres søgelys, hvilket kan føre til shitstorm på sociale medier med fatale konsekvenser til følge,” siger han.  

Derudover kan bæredygtigt indkøb også være en god forretning, fordi det både kan åbne for reducerede omkostninger til gavn for bundlinjen og tilføje værdi til produkterne og dermed øge deres værdi til gavn for toplinjen. Sidstnævnte kan fx ske ved, at produktet kan mærkes som bæredygtigt eller miljøvenligt, pointerer Thomas Johnsen.

”Det ser man eksempler på i mange brancher, fx i mode- og tekstilindustrien, hvor mærker som Patagonia og Icebreaker er gået længere end de fleste og har opnået stor succes, fordi stadig flere forbrugere gerne vil betale ekstra for at købe bæredygtige produkter, hvor der er styr på alle led i produktionskæden. Og de tendenser ser man brede sig, herunder at flere og flere virksomheder i samme åndedrag tager de kreative briller på, reflekterer over deres forretningsmodel og bl.a. implementerer grøn energi til erstatning for fossil,” siger han og tilføjer, at forskning viser, at der ofte er en direkte sammenhæng mellem bæredygtig og innovativ adfærd.
 

I TRÅD MED FN’s VERDENSMÅL

Men hvem skal så betale for, at fx børnearbejdere erstattes af voksne hos en underleverandør i Asien, eller at den forurenende produktion udskiftes med en mere miljøvenlig hos en leverandør i Østeuropa?

”Det er en central problematik,” fastslår Thomas Johnsen. ”En mulighed er, at man som virksomhed bruger viden, magt og ressourcer på at ændre produktionsforholdene hos leverandører og underleverandører. Og derigennem hjælper dem til at starte en forandringsproces mod større bæredygtighed. En anden er, at man auditerer dem og derigennem sikrer sig, at de lever op til virksomhedens bæredygtighedskrav,” siger han og fortsætter:

”Men der er grænser for, hvor mange audits, man kan sætte i værk, og for virksomheder med omfattende leverandørnetværk kan både tids- og ressourceforbruget blive uoverskueligt. Derfor vil man typisk vælge en systematisk tilgang og auditere de leverandører, som repræsenterer de største risici i forhold til bæredygtighed.”       

Kim Sundtoft Hald peger på, at en virksomheds indkøbsfunktion, der vælger at understøtte, at leverandører og underleverandører kan agere bæredygtigt i forhold til miljø og mennesker, yder en slags nødhjælp, som også går godt i tråd med nogle af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Det kan fx være, at man bidrager til at løfte uddannelsesniveauet hos sine leverandører.

”Men jeg tror, at mange virksomheder kommer til at stå i et dilemma i den forbindelse: Skal man lukke og slukke for produktionen i Asien og finde en anden leverandør, eller skal man investere det, der skal til, for at omstrukturere produktionen i en bæredygtig retning til gavn for de lokale arbejdere og det globale miljø? Her kan der være et clash internt mellem kortsigtet og langsigtet værdiskabelse.”
 

RETÆNKE STYRINGSMEKANISMER

Ifølge Kim Sundtoft Hald bør virksomheder også se nærmere på de succeskriterier, de holder deres indkøbsansvarlige op på, og på de motivationsmekanismer, de opererer med.

”Og der er ikke noget quickfix her, for implementering af bæredygtigt indkøb kræver en kulturændring, hvor virksomheden bl.a. skal retænke sine styringsmekanismer og i det hele taget anskue sine praksisser på nye måder. Og fordi indkøbsfolk traditionelt ikke er uddannet eller trænet til at arbejde med leverandører i forhold til bæredygtighed, så har de ofte behov for at opbygge nye kompetencer,” siger han – og Thomas Johnsen supplerer:   

”Og de kompetencer kan de få adgang til via SPI, fordi den nye viden, vi genererer, bliver integreret i undervisningen på CBS. Her vil de studerende få indblik i, hvordan man sikrer, at bæredygtighed kommer ind i alt fra indkøbsstrategi over indkøbsprocesser, leverandørudvælgelse, leverandørevaluering, global sourcing/outsourcing og til transparens i forsyningskæden mv. Derudover vil den nye viden blive kanaliseret ud i samfundet via inddragelse af en lang række virksomheder samt gennem vores løbende kommunikationsindsats.”   

CBS-teamet bag The Sustainable Procurement Initiative på Department of Operations Management på CBS. Forrest fra venstre: Andreas Wieland, Philip Beske-Janssen, Britta Gammelgaard, Sofia Wiik, Kim Sundtoft Hald og Thomas Erik Johnsen. Bagest: Christina Merolli Poulsen (Project Manager) og Carsten Ørts Hansen.
 

ET STÆRKT CBS-TEAM

Carsten Ørts Hansen, institutleder ved Department of Operations Management på CBS, glæder sig over, at instituttets engagerede forskere via målrettet forskning i SPI kaster lys over bæredygtigt indkøb.

”Temaet og de specifikke aktiviteter i SPI er et godt eksempel på, hvordan CBS kan samle centrale aktører og iværksætte konkrete problembaserede forsknings- og uddannelsesaktiviteter,” siger han.

I den del af SPI, som Kim Sundtoft Hald varetager, indgår endvidere Britta Gammelgaard, professor ved Department of Operations Management på CBS, samt ph.d.-studerende samme sted Sofia Wiik. Thomas Johnsen varetager sin del af initiativet i samarbejde med henholdsvis lektor Andreas Wieland og adjunkt Philip Beske-Janssen, begge Department of Operations Management.

SPI blev skudt i gang ved et event på CBS i november 2021, og det kører videre frem til sommeren 2023. Det er håbet, at der kan findes finansiering til at fortsætte initiativet derefter. De resultater, som bliver skabt i SPI, vil løbende blive kommunikeret i forskningsartikler, artikler i fagmedier og i regi af Department of Operations Managements hjemmeside og LinkedIn-profil.
 

VIL DU VIDE MERE?

Læs om lanceringen af CBS-initiativ om bæredygtigt indkøb her

Hvis du vil have mere information, er du velkommen til at kontakte CBS-professorerne Kim Sundtoft Hald og Thomas Johnsen:

Kim Sundtoft Hald: ksh.om@cbs.dk
Thomas Johnsen: tjo.om@cbs.dk

Følg med i SPI på Department of Operation Managements hjemmeside her

Vil du vide mere om emnet, har professor Thomas Johnsen udgivet bogen ”Purchasing and Supply Chain Management - A Sustainability Perspective”.