Borgere kan tilføje nye perspektiver til forskning og hjælpe med at stille de rigtige spørgsmål

Foto: Shutterstock

Hvis borgere kan hjælpe med at sætte en dagsorden for forskningen og stille deres egne spørgsmål, vil det kunne have fordele ift. nu, hvor forskere opstiller deres egne hypoteser og problemformuleringer for derefter at lægge resultaterne frem til offentligheden.

Henry Sauermann er strategiprofessor ved ESMT Berlin og er i samarbejde med kolleger fra Copenhagen Business School, bla. Marion Poetz, lektor ved Institut for Strategi og Innovation på CBS, og Open Innovation in Science Center i Ludwig Boltzmann Gesellschaft i Østrig nået frem til denne konklusion. Forskerne var nysgerrige i forhold til, hvilke spørgsmål ikke-fagpersoner ville stille, og om de kunne sammenlignes med spørgsmål stillet af fagpersoner i en traditionel forskningsproces.

Forskerne analyserede to projekter inden for sundhedsvidenskab, som har crowdsourcet forskningsspørgsmål for at finde nye forskningsområder. Der kom spørgsmål fra mange forskellige mennesker, bl.a. patienter og deres pårørende men også læger og sygeplejersker. For at have noget at sammenligne med hentede forskerne også spørgsmål fra fagkonferencer.

Alle spørgsmål blev derefter anonymiseret og evalueret af uafhængige forskere med henblik på nyhedsværdi samt videnskabelig og praktisk effekt. Resultaterne viste, at de crowdsourcede spørgsmål lå lavest ift. nyhedsværdi og videnskabelig relevans men havde samme eller højere praktisk effekt.  

Ved en forudgående screening af spørgsmålene klarede de bedste 20 % af de crowdsourcede spørgsmål sig imidlertid bedre end de professionelle på alle parametre. Borgernes spørgsmål var derudover mere tværfaglige og kombinerede ofte begreber på tværs af forskningsområderne inden for medicin men også udenfor.

Professor Henry Sauermann siger:

Mange forskere forsøger at løse problemer, der påvirker borgerne i høj grad, fx inden for medicin, men de løber ofte panden mod en mur. De kan gå i ring, kigge på de samme problemstillinger og afprøve de samme løsninger. Borgere, der derimod oplever problemerne på egen krop, kan bidrage med nye perspektiver og potentielt være nøglen til, at man sætter en lidt anderledes kurs og finder mere praktiske løsninger.

Forskerne anerkender dog, at det at borgerne skal opstille hypoteserne, ikke altid er den mest effektive måde at sætte retningen for forskningen. Men i nogle tilfælde kan det være afgørende for at forstå en given problematik og ændre perspektivet. Der skal forskes mere i, hvordan borgerne kan bidrage bedst muligt, og hvordan deres forskelligheder kan forme resultaterne af en crowdsourcing.

Medforfatter Marion Poetz, lektor ved Copenhagen Business School og videnskabelig direktør for LBG Open Innovation in Science Center i Wien, siger:

Forskere bør overveje, hvornår i forskningsprocessen crowdsourcing kan forbedre forskningen og i sidste ende have større effekt. At involvere borgerne eller bestemte undergrupperinger som fx patienter eller sundhedspersonale kan hjælpe til at styre forskningsprojekter i nye retninger og løse virkelige problemer mere effektivt.

Ifølge forskerne er det de anvendte forskningsprojekter, der adresserer sociale problematikker, der har størst gavn af at indhente ideer og forskningsspørgsmål fra borgerne. De findes ofte inden for medicin men også inden for projekter, der handler om bæredygtighed, miljøvidenskab, uddannelse og økonomisk udvikling. Befolkningen har også bidraget markant inden for områder som astronomi, biologi eller kvantefysik, hvilket viser et kæmpe potentiale for at trække på borgernes viden for at fremme forskning.

Hele forskningsartiklen kan læses her (Open Access). Kontakt professor Henry Sauermann via Peter Remon, peter@bluesky-pr.com +44 (0) 77 235 228 30.
Læs mere om Marion Poetz og se kontaktoplysninger her.