Ekspertgruppe klar til at stramme regler for sociale medier: Det er på høje tid vi tager kontrollen tilbage

Hvis du ikke betaler for produktet, så er du produktet.

Sådan lyder en kendt læresætning om sociale medier. Det er efterhånden almen viden, at forretningsmodellerne for de store tech-virksomheder, som står bag de sociale medier, tjener penge på vores data.

Men det skal vi nu have lov til at takke pænt nej tak til, mener Mikkel Flyverbom, der er professor på Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation på CBS samt formand for regeringens eksterne ekspertgruppe for tech-giganter, som blev nedsat sidste sommer.

»Vi skal have lov til at takke nej til datahøst. Det skal ikke være sådan, at vi er nødt til at takke ja til at give afkald på vores egne data for at kunne gøre brug af en app. Vi skal kunne vælge det til eller fra uden at blive ekskluderet,« forklarer Mikkel Flyverbom.

Sammen med ekspertgruppen lancerer han nu fire overordnede anbefalinger, som skal styrke den demokratiske kontrol med tech-giganterne og mindske de negative konsekvenser ved brug af deres sociale platforme.

Fire nye anbefalinger

De nye anbefalinger til regeringen tager alle udgangspunkt i allerede implementeret EU-lovgivning, og de kan deles op i fire overordnede kategorier:

1. Datahøst skal begrænses og gøres valgfrit
2. Fastholdelsesmekanismer skal slås fra eller begrænses
3. Personoplysninger må ikke bruges til at forudsige adfærd
4. Børn og unges brug af sociale medier skal yderligere reguleres

I denne artikel gennemgår Mikkel Flyverbom de konkrete anbefalinger og fortæller, hvorfor de er nødvendige.

Datahøst skal begrænses og gøres valgfrit

Som reglerne er nu, skal du blot være fyldt 13 år, for at en techvirksomhed må høste dine data via en app. Den grænse vil Mikkel Flyverbom og resten af ekspertgruppen gerne hæve til 16 år.

»Der er ikke nogen grund til, at de skal have adgang til børns data. Derfor mener vi, at hvis platformen høster data fra sine brugere, skal forældrene give samtykke til datahøst indtil brugerne er fyldt 16 år,« siger Mikkel Flyverbom.

Derudover skal vi som brugere også have lov til helt at takke nej til datahøst. Der er mange apps i dag, som kræver, at vi siger ja til at give vores data væk, før vi installerer dem. Men fremover skal vi kunne takke nej til datahøst og stadig have adgang til appen, lyder anbefalingen fra ekspertgruppen.

Fastholdelsesmekanismer skal slås fra eller begrænses

Såkaldte ’fastholdelsesmekanismer’ såsom modtagelsen af notifikationer, autoplay, hvor videoer afspilles af sig selv, og ’streaks’, hvor brugeren forventes at interagere med app’en dagligt, skal begrænses.

»Vi ser gerne en mulighed for at slå dem helt fra. De er som navnet antyder designet til at holde vores opmærksomhed fast, og det er udelukkende for at tilfredsstille techvirksomhedernes egne forretningsmodeller, at de er der. Samtidig er der nogle negative konsekvenser, såsom at vi bruger længere tid på sociale medier, end vi egentlig har lyst til, eller at vi bliver præsenteret for noget mere konfliktfyldt materiale,« fortæller Mikkel Flyvebom.

Han fortæller desuden, at man kunne introducere en ’neutralitetsknap,’ som forhindrer, at indhold bliver serveret af algoritmer, der fx kan have en tendens til at promovere voldeligt, konfliktfyldt indhold, og i stedet blot viser indholdet i den rækkefølge, det er uploadet.

»Det vil selvfølgelig give en klart kedeligere oplevelse, men omvendt vil det også være med til at begrænse mængden af tid, vi bruger på de sociale medier. Derudover kan man også overveje at lave en grænse for, hvor lang tid børn under en vis alder må bruge på sociale medier. I Kina får børn kun adgang til sociale medier en time om dagen. Jeg er ikke sikker på, vi skal have en lige så skarp grænse her, men det er et greb, vi kan overveje,« siger Mikkel Flyverbom.

Personoplysninger må ikke bruges til at forudsige adfærd

Når du logger på et socialt medie i dag, får de adgang til dine personoplysninger. De bruges blandt andet til at målrette de reklamer og annoncer, du ser, til lige netop dig.

Men de mænger data, vi giver afkald på, bruges også til at forudsige, hvilket indhold, vi er tilbøjelige til at interagere med. Det kan få den konsekvens, at de nyheder, vi præsenteres for, ikke er repræsentative for det generelle nyhedsbillede.

»I værste fald kan det betyde, at en person, der for eksempel er interesseret i fitness, kan få serveret indhold, der fremmer anoreksi og spiseforstyrrelser. Eller en selvmordstruet person får indhold, der drejer sig om selvmord,« siger Mikkel Flyverbom.

Derfor anbefaler ekspertgruppen, at de algoritmer, som de sociale medier gør brug af, skal varedeklareres.

»Lige nu er de algoritmer, som virksomhederne benytter sig af, fuldstændigt uigennemskuelige. Der er hverken adgang for forskere, tilsynsmyndigheder eller medier. Vi anbefaler, at virksomhederne som minimum skal kunne dokumentere, at algoritmerne ikke har negative effekter på vores sundhed og mentale helbred,« siger Mikkel Flyverbom

Børn og unges brug af sociale medier skal yderligere reguleres

Platforme, hvor der er indhold, som børn ikke er gamle nok til at se, skal have en aldersbegrænsning, vurderer ekspertgruppen.

»Vi ved, at børn helt ned i 7-års-alderen er på sociale medier og andre platforme, selvom disse platforme indeholder vold, porno, død og andre ting, som børn normalt ikke får adgang til. Ligesom vi ikke tillader et barn på 7 år at købe en flaske whisky, så skal vi heller ikke tillade, at de logger på deres telefon og ser en mand få skåret halsen over. Derfor skal børn på 7 år ikke være på de platforme,” siger Mikkel Flyverbom.

Et redskab, der gør det muligt at forbyde alle under 13 år at logge på digitale tjenester er det europæiske E-ID, som lige nu er under udvikling. Det minder om MitID og kan aldersbekræfte, om brugeren skal have adgang, uden at dele private oplysninger.

»Det vil selvfølgelig stadig er være muligt at omgå, men det kræver, at man skal tage nogle ekstra skridt. Men ligesom et barn på syv år ad omveje godt kan få adgang til en flaske whisky, så er vi også her nødt til at signalere, at vi ikke vil have, det skal være tilladt,« siger Mikkel Flyverbom.

Tech-giganter vil kæmpe med næb og kløer

Anbefalingerne fra ekspertgruppen indeholder mange krav til tech-giganterne, som står i direkte kontrast til deres forretningsmodeller. Og meget af det ansvar, de vil blive pålagt, er ikke noget de tidligere har skullet bekymre sig om i Danmark.

Kunne man ikke frygte, at tech-virksomhederne nægter at overholde kravene?

»Jo, måske, men anbefalingerne er hængt op på allerede vedtaget og kommende EU-lovgivning. Problemet er, at der mangler håndhævelse. Derfor er vi nødt til at investere de ressourcer, det kræver at tage kampene med techgiganterne. De har en hær af advokater, som er dygtige til at få bøder udskudt og omstødt, og de vil kæmpe med næb og kløer. Men jeg er optimistisk,« siger Mikkel Flyverbom og fortsætter:

»Teknisk er det her muligt at udføre. Det må være et krav til tech-virksomhederne; hvis I vil have adgang til danske og europæiske forbrugere, så skal I får det her til at fungere.«

Digitaliseringsoptimismen har hersket i Danmark

Sociale medier fik for alvor deres gennembrud i 00’erne og har stort set haft ureguleret adgang til danskernes data siden da.

Hvordan kan det være, at det her sker nu?

»Danmark er bestemt ikke en ’hardliner’ på det her område. Vi har haft en overordnet naiv digitaliseringsoptimisme, og vi ville gerne være digitale frontløbere. Det har betydet, at vi ikke har taget de nødvendige diskussioner om konsekvenserne før nu,« siger Mikkel Flyverbom.

Kigger man rundt i Europa, er for eksempel Tyskland mere påpasselige med databeskyttelse. En tilgang, der stammer tilbage fra Anden Verdenskrig. I Frankrig har de et særligt fokus på at beskytte borgere, kulturarv og det franske sprog, så de har sat nogle andre barrierer op. Danmark har været mere digitaliseringsvild, fortæller Mikkel Flyverbom, der håber at Danmark nu vil gå foran på andre nye måder.

»Vi er i Danmark et foregangsland på miljø og klima, og vi kan også blive det på det digitale område. Men vi har et problem med mistrivsel og manglende sociale relationer, derfor er vi nødt til at rykke ind her.«

»Vi skal beskytte vores børn og vores demokrati«

De fire anbefalinger til regeringens har til formål at begrænse de negative konsekvenser, som sociale medier og deres forretningsmodeller kan have på danskerne og det danske samfund.

Men hvilke konsekvenser er det, vi taler om her?

»Vi vil gerne undgå, at børn mistrives. Vi bruger kræfter på, at de går i skole, spiser varieret og får motion. Det skal digitale teknologier ikke stå i modstrid med,« siger Mikkel Flyerbom.

Men problemet med at algoritmer styrer, hvad vi ser og fastholder os til skærmen er endnu større end mistrivsel hos børn og unge, uddyber han:

»Det velfærdssamfund som vi er optagede af og har investeret i, skal vi passe på ikke bliver undermineret udefra. Det handler dybest set om at passe på vores demokrati og vores sammenhængskraft.«

Mikkel Flyverbom sammenligner digitaliseringen med industrialiseringen, der i 1800-tallet også vendte op og ned på hele vores samfund.

»Industrialiseringen var langt hen ad vejen en kæmpe udvikling til det bedre. Men en del af effekten var, at børn lavede hårdt fysisk arbejde i timevis hver dag, i stedet for at gå i skole eller lege, og at fabrikker hældte spildevand ud i søer og ødelagde naturen. Den del af udviklingen var ikke nødvendig, og vi arbejdede igennem demokratiske institutioner for at stoppe børnearbejdet og mindske ødelæggelsen af vores natur. På samme måde skal der demokratisk kontrol med digitaliseringen, så vi undgår at miste grebet om demokratiet og velfærden.«

»Det vi skal huske, er, at tech-giganterne ikke selv kommer til at ordne de her ting. Det er ikke tobaksproducenterne selv, der beskytter brugerne. Det er ikke producenterne af fossile brændstoffer, der beskytter klimaet. Det er andre aktører, der skal gå ind på de her områder,« slutter Mikkel Flyverbom.

Regeringens eksterne ekspertgruppe, der skal understøtte arbejdet med at sætte rammerne for tech-giganterne består af:

• Mikkel Flyverbom (formand), Copenhagen Business School

• Lars Thinggaard, Tech for Life

• Lone Sunesen, TV MIDT/VEST

• Mie Oehlenschläger, Tech & Childhood

• Miriam Michaelsen, Medierådet for Børn og Unge

• Pernille Tranberg, DataEthics

• Rebecca Adler-Nissen, Københavns Universitet

• Rikke Frank Jørgensen, Institut for Menneskerettigheder

• Sune Lehmann, Danmarks Tekniske Universitet

• Thomas Bolander, Danmarks Tekniske Universitet

• Peter Svarre, digital strateg, foredragsholder og forfatter