EU nedskalerer grøn omstilling: Virksomhedernes lederskab har aldrig været vigtigere

Den globale kamp mod klimaforandringerne står overfor en ny udfordring. Ikke fordi vi mangler viden eller teknologi, men fordi det geopolitiske landskab slår sprækker. 

Med Donald Trumps genvalg og USAs hurtige udmeldelse af Parisaftalen samt det øgede økonomiske pres indenfor EU, er der en risiko for, at den grønne omstilling vil miste momentum. 

Ifølge Andreas Rasche, professor på CBS og ekspert i governance og bæredygtighed, udgør disse politiske forandringer både symbolske og væsentlige trusler mod den globale klimaindsats. 

Når Trump trækker sig fra internationale aftaler som Parisaftalen, sender det de forkerte signaler

Andreas Rasche

“Vi bør ikke undervurdere disse beslutningers symbolske betydning, for de former måden andre lande betragter deres forpligtelser på. For ikke så længe siden satte Argentinas præsident Milei spørgsmåltegn ved, om hans eget land bør forblive forpligtet på Parisaftalen på baggrund af USA’s udmeldelse.” 

Men farerne rækker ud over symbolikken. USA’s udmeldelse betyder også reducerede økonomiske bidrag til globale klimainitiativer og manglende gennemsigtighed i rapporteringen af udledninger. 

“USA er ikke længere forpligtet til at indrapportere landets indsatser for at nedbringe nationale udledninger ifølge Parisaftalen, hvilket reducerer det globale overblik over, hvor vi står i kampen mod klimaforandringerne. Derudover har Trump allerede skåret væsentlige tilskud, der blev vedtaget i forbindelse med The Inflation Reduction Act, hvilket rammer vigtige industrier såsom vindenergi,” siger Andreas Rasche. 

Europas grønne dagsorden er truet

Den Europæiske Union, som traditionelt har været en højborg for grønne tiltag, viser også tegn på tilbagetrækning. I takt med at den økonomiske konkurrence tager fokus i politiske diskussioner, genovervejer magthaverne vigtige grønne initiativer. 

“Ja, de vil nedskalere,” siger Andreas Rasche. 

“Europa er under et enormt pres, fordi det befinder sig mellem Kina og USA. Den gamle strategi med at sætte sin lid til billig arbejdskraft fra Kina og billig energi fra Rusland, er ikke længere holdbar. Som modspil tror nogle, at en nedskalering af den grønne omstilling vil gøre Europa mere konkurrencedygtig.”

Men Andreas Rasche advarer om, at det er en fejlbehæftet antagelse. 

“Faktisk er der ingen, der ved, om en nedskalering af grønne tiltag vil øge konkurrenceevnen. Bare fordi man skærer ned på grønne indberetningsforpligtelser betyder det ikke, at økonomien pludselig blomstrer op.”

Ifølge Andreas Rasche vil den mest umiddelbare ændring handle om indberetningskrav. 

“EU ser på, hvordan de kan forenkle reglerne under den såkaldte ‘Omnibus Simplification Package’, som højst sandsynligt vil betyde, at færre virksomheder skal indrapportere færre grønne data,” forklarer han. 

“Vi vil højst sandsynligt se det første udkast til Omnibus-forslaget i slutningen af februar eller starten af marts. Alt, Ursula von der Leyen har udtalt indtil videre, tyder på, at EU Kommissionen vil skubbe på for markante og langtrækkende ændringer.”

Opdatering: Omnibus-forslaget er kommet, og det omfatter besparelser på 6 milliarder euro på det grønne område. Du kan læse mere her.

Nedskalering vil føre til mindre overblik

En tilbagerulning af grønne forpligtelser – om det er i USA eller Europa – stiller os overfor forskellige typer af risici. I Europa er den største fare forbundet med reduceret gennemsigtighed og datatilgængelighed for investorer, ifølge Andreas Rasche.

“EU dropper ikke sine klimamål, men Kommissionen tror, at de kan opnås med mindre finkornet grøn data,” siger han. 

“Problemet er, at investorer og magthavere har brug for data af høj kvalitet for at kunne tage velbegrundede beslutninger. At nedskalere indrapporteringen kan gøre det meget vanskeligere at følge den grønne fremgang.”

I USA er risikoen mere direkte: tabet af den grønne omstillings momentum. 

“Jeg tror ikke, at Trump vil være i stand til fuldstændig at afmontere den grønne energisektor – den er alt for indlejret i amerikansk økonomi på nuværende tidspunkt,” anerkender Andreas Rasche. 

“Men han kan nedsætte farten betragteligt, og på et tidspunkt hvor vi har brug for at øge indsatsen, er det et stort tilbageskridt.”

Erhvervsledernes ansvar 

Med vaklende regeringer har den rolle, erhvervsledere spiller i forhold til bæredygtighed, aldrig været vigtigere. “Det er virksomhederne, som nu må tage over,” siger Andreas Rasche. 

“Lederskab betyder, at man forsvarer bæredygtighed, ikke kun fordi det er det rigtige at gøre, men fordi det er godt for erhvervslivet. Det skaber nye markeder, driver innovation og forbedrer risikohåndteringen.”

Der er dog visse virksomheder, der tøver med at tage stilling, af frygt for at grønne initiativer, uden en klar kortsigtet profit, kan skade bundlinjen. Andreas Rasche afviser denne bekymring.

“Ikke alle grønne initiativer har en umiddelbar business case,” indrømmer han. 

“Men lederskab handler om at tænke fremadrettet. At stå i spidsen for en virksomhed handler om at forberede sig på fremtiden, og det kræver at man overvejer de strategiske risici og muligheder, der er forbundet med miljømæssige og sociale problemer.” 

Han understreger også, at virksomheder bør bidrage til den politiske debat. 

“Tavshed er også politisk. Hvis virksomheder ikke udtrykker modstand mod de regulatoriske tilbagerulninger, så understøtter de dem reelt set. Nu har virksomhedslederne mulighed for at blive hørt.”

Krig har sat fossile brændstoffer tilbage på dagsordenen

Udover de politiske forandringer, omformer også de nuværende geopolitiske kriser – som krigen i Ukraine – det grønne landskab. 

“Krigen har sat fossile brændstoffer tilbage på dagsordenen,” siger Andreas Rasche. 

“Før Rusland invaderede Ukraine, var den globale grønne omstilling virkelig ved at vinde fodfæste. Men da Europa blev nødt til at slukke for den russiske gas, kæmpede landene for at sikre alternative energikilder, og desværre betød det, at man vendte tilbage til fossile brændstoffer.”

På kort sigt har det været en fordel for den fossile industri, som har haft meget store overskud i 2022 og 2023. Men på lang sigt vurderer Andreas Rasche, at krisen kan accelerere den grønne omstilling. 

”Vi har lært en smertefuld lektie: at afhængighed af fossile brændstoffer er farligt. På lang sigt bør den forståelse skubbe os i retning af vedvarende energi,” forklarer han. 

Han peger dog også på, at omstillingen ikke er lige ud ad landevejen.

“Højere energipriser på grund af geopolitisk usikkerhed har drevet inflationen, som igen har ført til højere renter,” siger han. 

“Det gør det dyrere at finansiere vedvarende energiprojekter, og det har nedsat farten på investeringerne. Så alt imens den langsigtede retning er klar, er de kortsigtede udfordringer også virkelige.”

Kan vi stadig indfri vores målsætninger for bæredygtighed?

Med tanke på de voksende udfordringer er Andreas Rasche ikke optimist i forhold til indfrielsen af nuværende globale målsætninger. 

“Hvis vi taler om Verdensmålene (SDGs), som skal være opfyldt i 2030, så tror jeg ikke, vi når særlig langt. Faktisk viser Verdensmålenes midtvejsrapport, at verden lagt fra er på rette vej til at indfri målene,” indrømmer han.

“Og i forhold til Parisaftalens målsætning om 1,5-grader? Det er nu overvejende en teoretisk målsætning. Klimavidenskaben fortæller os, at alt imens det måske stadig er teknisk muligt, er det på nuværende tidspunkt yderst usandsynligt.”

Rasche vurderer, at modige beslutninger er den eneste vej frem.

“Vi har brug for mere end trinvise ændringer af vores målsætninger. Men når jeg ser, at USA tilbageruller beslutninger, og Europa flytter fokus over på konkurrence, så kan jeg ikke få øje på det politiske lederskab, der skal drive den form for omstilling.”

En opfordring til lederskab

For Andreas Rasche handler det alt sammen om lederskab. 

“På nuværende tidspunkt har vi brug for ægte grønt lederskab,” siger han. 

“Virksomheder er nødt til at tage teten og gøre det rigtige. Geopolitik og reguleringer ændrer sig hele tiden, men stærkt lederskab kan styre os i den rigtige retning.”

Han understreger tre vigtige træk, som ledere må tage til sig: mod, langsigtet tænkning og villighed til at gå længere end indfrielsen af givne målsætninger.

“Alt for mange ledere fokuserer på kortsigtet profit og treårige strategiske cyklusser. Ægte lederskab betyder, at man tænker længere frem og erkender, at bæredygtighed ikke blot er en regulativ byrde – det kan blive en konkurrencemæssig fordel, hvis organisationens ledere rækker ud over indfrielsen af givne målsætninger.” 

På trods af bekymringerne forbliver Andreas Rasche optimistisk i forhold til, om virksomhedsledere vil tage udfordringen op.  

“Vi har den viden, teknologi og de platforme, et samarbejde kræver,” siger han. 

“Det vi nu har brug for er, at ledere – både i erhvervslivet og regeringer – tager teten og ansvaret på sig.”

I og med at den politiske usikkerhed fortsat former fremtiden for global bæredygtighed, står en ting helt klart for Andreas Rasche:

“Virksomhedsledernes rolle har aldrig været vigtigere.”